Jeg har tænkt over det dagligt, men i dag gik det i særdeleshed op for mig, midt i ulvetimen: Ligegyldigt hvor jeg træder, når jeg går rundt i lejligheden, er der TING. TING TING TING, over alt! Og hvor der ikke er ting, der er krummer, rosiner, sand, you name it.
Og nu kunne det lyde, som om jeg bare var klam og aldrig gør rent. Hovedrengøring er måske en sjældenhed, det skal jeg indrømme, men jeg støvsuger hver dag, og det inkluderer naturligt en oprydning på gulvet. Typisk afleverer jeg Dexter i vuggestuen, støvsuger og nyder tilværelsen i et ryddeligt hjem. Men en time efter, at han er blevet hentet, ligner der jo et bombekrater igen. Så har han lige fået en bolle at sidde med ved bordet, og bum, er der bolle over alt. Så finder han sin kasse med legetøj og giver sig til at hive det ud på gulvet og slæbe det med rundt (hvilket er helt fair, forstås). Så går vi i køkkenet, og han tømmer på systematisk vis både skabe og skuffer - og nej, børnesikring er ikke en mulighed, du skulle se ham, når jeg sætter en fod i vejen, så skabet ikke kan åbnes! Så går vi en tur ud i haven, hvor han leger i sandkassen, og pludselig ligger indholdet af sandkassen på vores stuegulv.
Og så går man ellers der om aftenen og prøver at bane sig vej gennem alle forhindringerne... og bliver lidt hysterisk.
Så til dig, der sidder med en ganske lille ammebaby, hvis eneste måde at svine på er at sende stråler af gylp ud over dig og sofaen, eller igen i dag at tisse igennem både dyne og madras i liften, her er, hvad du kan forvente i fremtiden:
Sand - på dit sofabord.
Aftensmad i hele lejligheden. Det er jo lige så sjovt at smide på gulvet, som det er at spise.
Tomme eller ekstremt rodede hylder i nederste del af alle dine reoler.
Frygteligt ustrukturerede køkkenskabe.



