mandag den 22. november 2010

ben & jerry's cookie dough

Jo, det er sandt, jeg har endelig fået afprøvet min ismaskine! Jeg havde i weekenden besøg af en sand iselsker, hvorfor jeg syntes, at det var på tide. Heldigvis havde jeg af Line fået en opskrift på Ben & Jerry's is med cookie dough fra bogen Ben & Jerry's Homemade Ice Cream and Dessert Book, hvilket altså BARE er en fornem bog, som jeg helt klart selv investerer i på et tidspunkt. Selvfølgelig spækket med dejlige opskrifter, men også prydet af en masse nuttede illustrationer og gode fif.
Den følgende opskrift er lidt omfattende, fordi den både omfatter selve isen og småkagedejen, men frygt ej, resultatet er savlfremkaldende. Og småkagedejen er i øvrigt også meget velsmagende i bagt tilstand, hvor den skal have 11-14 minutter ved 175 grader, ind til småkagerne stadig er lidt bløde i midten. Jeg lavede hele dejportionen og brugte halvdelen til is og den anden halvdel til kager.


Ben & Jerry's is med cookie dough
Først opskriften på cookie dough:
½ cup (1,18 dl) smør i stuetemperatur
1/4 cup (0,6 dl) sukker
1/3 cup (0,75 dl) brun farin
1 stort æg
½ tsk vanilleekstrakt
1 cup (2,37 dl) plus 2 tsk mel
½ tsk salt
½ tsk bagepulver
1 cup (2,37 dl) semisød chokolade, hakket (eller chocolate chips, hvis det fandtes)
½ cup (1,18 dl) hakkede valnødder

Smør og begge sukkerarter piskes i en stor skål til det er lyst og fluffy. Tilsæt æg og vanilleekstrakt og bland godt.
Bland mel, salt og bagepulver i en anden skål. Tilsæt de tørre ingredienser til det andet og bland godt. Rør chokoladestykkerne og valnødderne i.

Så opskriften på sweet cream base:
2 store æg
160 g sukker
2 cups (½ l) piskefløde
1 cup mælk (2,5 dl men jeg brugte kun det halve)

Pisk æggene lette og luftige i 2-3 min.
Pisk lidt efter lidt sukkeret i og pisk til det er rørt helt ud.
Pisk til sidst mælk og fløde i til det er godt blandet.


Og selve isen:
½ portion rå cookie dough
1 portion sweet cream base
2 tsk vanilleekstrakt

Hak cookie dough i mundrette bidder og frys dem.
Forbered sweet cream base, tilsæt vanilleekstrakten og bland. Hæld blandingen i en ismaskine og tilbered efter maskinens anvisninger. Tilsæt den hakkede cookie dough når isen er ved at være stiv, omkring et minut før den er færdig. Røres de med for længe, bliver de klistrede.
Isen er blød efter en tur  i ismaskinen, og trænger derfor til en tur i fryseren, før den har rigtig Ben & Jerry's konsistens. Men så er den til gengæld også virkelig god!

Konklusion: Min ismaskine er guld værd.

fredag den 19. november 2010

volbeat @ gigantium 2010

  Been there, done that, got the t-shirt...

Jeg vil gerne gøre det officielt: Jeg vil giftes med Volbeat. Så er det sagt. Forestil dig mig komme gående ned ad kirkegulvet med et forventningsfuldt band ventende på at tage min hånd. Smukt, ikke?
Hold op de var fede i går.

Men først var der opvarmningsbands...
The Kandidate: En meget råbende fyr med en okay stor vom indrammet af tatoveringer.
Entombed: Langhårede mænd. Slet ikke min musiksmag, men to af dem havde meget langt hår, som var en L'Orealreklame værdig når de headbangede. Imponerende at overvære.
Jeg kan ikke lide opvarmningsbands. Og slet ikke hvis deres musik ikke falder i ens smag. Jeg kan ikke se pointen i, at man skal lytte til noget, man egentlig ikke har lyst til, og blive skide hamrende træt inden dem, man har betalt for at høre, kommer på scenen. Men sådan er koncertverdenen jo, og det var ikke Volbeats skyld, så det skal ikke trække ned. Hvilket det så kommer til alligevel i sidste ende, fordi jeg under sidste halvdel af Volbeats spilletid var så træt, at jeg nærmest kun kunne stå og hænge og nyde musikken.
Men nøj hvor var det en fantastisk oplevelse. Det må jeg nok erkende. Jeg har set dem for nogle år siden, hvor de ikke var lige så kendte som nu, og det husker jeg da også som en god oplevelse. Men det her var bare FANTASTISK ud over alle grænser. De er bare rigtig gode på en scene, og gode til at underholde publikum. Og så spillede de alle de rigtige numre! Heaven Nor Hell, Fallen, We, Garden's Tale (ja, den skal være der, og det er altid helt fantastisk fordi publikum går amok), Maybelline i Hofteholder, The Mirror and The Ripper, med mere. Og så sluttede de af med Thanks fra deres nye album, som jeg synes er så fin fordi det er en tak til deres fans og samtidig et godt nummer. Derudover havde de også lavet en virkelig fed intro og outro (hedder det det?) til koncerten. Jeg kan desværre ikke give jer en smagsprøve, da optageudstyr var forbudt at medbringe. Selv om jeg var ved at omkomme af smerter til sidst over alt i min krop af at stå op så længe, ønskede jeg aldrig, at det skulle få en ende.

Hurra for Volbeat. De får tusind ud af tusind stjerner. Jeg elsker dem, fordi de virker som dejlige mennesker samtidig med, at de laver hamrende god musik.
Nyd dette nummer:

torsdag den 18. november 2010

karryris

Gårsdagens aftensmad (og egentlig også dagens, der var rester):


Karryris er en lidt mere interessant måde at lave ris på end blot at koge dem. Først koges risene på normal vis. Derefter svitses i en anden gryde noget karry (prøv dig frem med mængden, det er smag og behag) og noget finthakket hvidløg i rigeligt fedtstof. Risene tilsættes og vendes med det til de alle er besat godt og grundigt af karryblandingen. Denne gang tilsatte jeg til sidst noget hakket grøn peber, og det fungerede fornemt. Andre grøntsager kan nok også bruges. På billedet serveret med stegt kylling og naanbrød.

I aften skal jeg til koncert med Volbeat, og jeg glæder mig som en lille unge. Nu vil jeg varme op med noget af deres musik ind til jeg bliver hentet af min søster og hendes kæreste om en times tid. Vi rockes ved l..l

onsdag den 17. november 2010

manken

Jeg føler ikke, at jeg kan holde jer hen længere. Og det er heller ikke nødvendigt, fordi Line under mit besøg hos hende i går var så sød at tage nogle billeder af mig. Tilfældigvis blev disse billeder taget, da jeg sprang rundt grinende af smerte efter at have smadret min albue ind i en dørkarm...




Håret: Nyfarvet og kortere :)

mandag den 15. november 2010

gadget overload

Oh. Jeg er nok så ydmygt blevet accepteret som tester af en julegave fra CoolStuff.dk (hvilket du selv kan ansøge om lige HER - nej, læs nu lige min blog færdig, før du gør det!). Jeg tror at jeg nogenlunde har truffet mit valg om, hvilket produkt jeg vil teste. Men du skal lige præsenteres for et udvalg af UFATTELIG fede ting fra siden - jeg mener det seriøst når jeg siger, at jeg kunne købe mig fattig:


Lidt til festen - shotsglas af bolche og shotsglas af is.


Verdens fedeste printplade-julepynt - fås også i andre former. Der er også mange yderligere bud på morsom julepynt


Et papkrus - blot i keramik! Og med silikonelåg

Et bærbarsleeve udformet som en slidt konvolut




Pung i gaffatape - love it!




Pels-bakterier! Der kan vælges mellem adskillige sygdomme

Jeg er helt væk i den side...
Og hvad har jeg så valgt at teste? Ja det må I vente med at se, til jeg har modtaget det ;)