2014

Nu har 2013 jo været et relativt banebrydende år for os, da vores søn kom til verden. Det har været stort, anstrengende, fantastisk, udmattende, berigende og sjovt. Så der skal alligevel lidt til, før 2014 kan leve op til dette.

Mine ønsker for 2014 er som følger:

• Dexter falder godt til i vuggestuen
  Ja, han skal allerede begynde i vuggestue om 3 måneder! Det er jo helt galt. Vi har netop fået tilbudt en plads i vores anden-prioritet, som vi vælger at takke ja til, da der desværre ikke når at blive en plads til ham i ønskevuggeren. Hans kommende vuggestue er såmænd også helt fin, og jeg er sikker på, at han nok skal få det godt dér. Det er lidt spændende, men dælme også skræmmende - sikkert for os begge to, han ved det bare ikke endnu ;)


• Jeg får et job
  Selvfølgelig skal jeg have et job i 2014! Min barsel slutter til april, og jeg går snart i gang med at sondere terrænet igen. Jeg glæder mig ikke til jobsøgningshelvede, men jeg er sikker på, at min barsel har givet mig fornyet energi, og at det snarest må bære frugt.
  
  
• Vi får en bil (og kørekort)
  At få et barn har for alvor fået mine øjne op for, hvor praktisk en bil kan være. Offentlig transport med barnevogn hænger mig et godt stykke ud af halsen... Især når ens forældre og søster bor 1 time væk i to forskellige busser. Jeg fortryder ikke, at vi fik barn før vi fik bil, men hvor jeg dog glæder mig til, at vi kan transportere os selv lige præcis når vi har lyst, og på den halve tid af, hvad det offentlige kan præstere.

Ellers er jeg ret åben for, hvad året bringer! Jeg glæder mig til et år med endnu flere og hyggeligere stunder med min lille søn, der bare bliver sjovere og sjovere at være sammen med. Et år med kærestetid, kaffedates og glade dage med hele familien. En varm sommer med oplevelser for Dexter. Et hyggeligt efterår og en jul, hvor han er mere opmærksom og ekstatisk over det hele.

om jeg er klar til jul?

Øhm, jaaah, jooo... Hvis juleaften skal foregå uden juletræ, pynt og mad, altså. Ellers er jeg faktisk ret uklar.

Vi har påtaget os den dejlige opgave at afholde julen i år. Det er først gang, vi skal det. Vi har inviteret mine forældre, min søster og svoger samt min kærestes mor og hendes mand. Så vi bliver 9 inklusive vores baby.
Der er jo egentlig en pokkers masse ting, man skal forberede til sådan en aften, men heldigvis vil alle jo gerne give en hånd med.
Svigerforældrene tager både drikkevarer, rødkål og mandelgave med. Mine forældre medbringer to tilberedte ænder. Og min søster har været så letsindig at love, at hun gerne vil skrælle kartofler. Så vi skal bare købe det resterende ind, og så skal vi også lige have skaffet et juletræ. Sidstnævnte har vi egentlig ikke plads til, men jeg håber lidt, at SuperBrugsen snart får nogle af deres potte-juletræer hjem i en størrelse større end 40 cm. Jeg ville selvfølgelig gerne have et brag af et træ, juleelsker som jeg er, men vi har simpelthen ikke plads til det i stuen, og jeg har faktisk heller ikke noget juletræspynt...

Vi mangler at få købt:

• Juletræ
• Kartofler
• Glaskartofler
• Franske kartofler
• Grødris
• Piskefløde
• Mælk
• Kirsebærsauce
• Oceaner af juleslik!

Derudover har jeg i løbet af meget kort tid fået bestilt alle gaverne online, et par af dem er allerede dumpet ind, og ellers har jeg pt 4 stk. liggende til afhentning i den lokale GLS Pakkeshop. Der er ikke noget som nethandel, når man efter en masse sygdom herhjemme pludselig opdager, at juleaften nærmer sig med hastige skridt!

Er I klar?

hverdag i december

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg ikke har noget super duper spændende at byde på... Jeg er en smule udkørt, Dexter har været snottet i nogle dage, så fik han lidt dårlig mave. Pludselig blev han en lille djævel om aftenen, når han skulle puttes, og troede også, at natten var til for at feste. Så fik han feber. Sidstnævnte forklarer i det mindste hans djævelske adfærd, men det er sgu da træls.
Så min barsel er lidt anstrengende og trættende i disse dage. Samtidig har jeg haft ondt i min ene fod længe, og nu har jeg også fået vanvittig ondt i skulderen, ud over alle de muskelspændinger jeg selvfølgelig har af at bære rundt på den fede basse. Jeg har i anledning af min lyst til at blogge derfor valgt at bringe et par snapshots fra denne formiddag.

Dagen i dag er den 10. december... Jeg skulle egentlig have holdt julehygge for mødregruppen, men jeg valgte at aflyse på grund af Dexters sygdom. Det var nok meget godt, for pludselig er 2 af de andre små pus også blevet syge. Vi rykker det derfor en uge, og jeg er glædelig over, at vi stadig når at julehygge sammen!

Min lækre julekalender fra Simply Chocolate ved også godt, at det er den 10., og at jeg har brug for en ekstra treat!

Udenfor står havemøblerne og bliver gennemblødte... Vores overdækning blæste af under Bodil. Lad os håbe, at kæresten snart får taget sig sammen til at skille dem ad.

Håndklæder venter på at blive lagt sammen, og det har de gjort i nogle dage. Generelt må vasketøjet herhjemme ofte væbne sig med tålmodighed, for det er bestemt ikke første prioritet, og det kan få lov at hænge længe.
I det mindste er hjemmet udholdeligt pt, fordi svigerforældre var på besøg i søndags!

Jeg fletter julestjerner - desværre ikke med en frekvens, jeg kunne ønske, for det tager sin tid, især disse meeeget små stjerner. Derfor går jeg ikke i gang med fletningen, mens Dexter er vågen, og han sover ikke vanvittig meget om dagen.

Når han endelig sover, prioriterer jeg ofte ting som dette: Kaffe og chokolade! Og i dagens anledning min blog. Og nu vågnede han...

1. advent

Her har I mig tilbage! Efter den fantastiske respons på mit seneste indlæg burde jeg jo for søren havde blogget hver eneste dag, for at sige tak. Det er skønt, når man blogger om noget, der rent faktisk betyder noget for en, og som kan lægge op til diskussion, og folk så endda kommer med feedback. Af hjertet tak.
Grødeventyrene er fortsat herhjemme, og ham den bette gnasker nu havregrød de fleste morgener med stor fryd. Øllebrød er også smagt en enkelt gang, det gik rent ind. Jeg tror, vi har fået en altædende lille basse.

Men det har jo været første advent, og selv om jeg slet ikke forventede det, havde mine skønne forældre sørget for adventspakker til mig! Jeg har frygtet den tid, hvor julen ikke længere ville være MIN højtid, men derimod min søns. Men hurra, denne tid er ikke kommet endnu, mor her får stadig pakker. Og når det er sagt, så glæder jeg mig ualmindelig meget til at stykke en pakkekalender sammen til Dexter, når han fatter lidt mere.
Jeg var ude ved mine forældre i mandags, hvor jeg forsinket åbnede den første pakke, og den indeholdt:

Ih, se lige den fine krymmel! Jeg bager alt for lidt (som i overhovedet ikke) her i min barsel, så det er godt med et krymmelformet spark i r.... Heldigvis har jeg inviteret min mødregruppe på julehygge snart, så mon ikke jeg kan finde en anvendelse til de små sukkerstokke?

lidt om mad... babymad

Egentlig var jeg faldet for noget nymodens halløj, der hedder Baby-Led Weaning. Det er en bevægelse, nærmest en kult, som tager stærkt afstand fra, at babyer skal vænnes til fast føde via grød på den traditionelle måde, og især at det sker inden barnet er et halvt år. Derimod skal baby selv have grabberne i brug, og begynde med almindelige fødevarer, når den er parat.
Jeg købte bogen, og blev endnu mere overtalt. Det giver bare så meget mening, det bogen beskriver. Hvorfor er det, at babyen skal have en smagløs, smattet sag ind i munden, mens forældrene sidder og  mæsker sig i rigtig føde, og hele hjemmet dufter? Hvorfor skal man pludselig proppe maden ind i munden på baby uden dennes accept, når den er vant til selv at søge brystet (forudsat at man ammer)? Hvorfor skal man "tvinge" barnet til at spise "en hel portion", når det tidligere har fungeret fint, at det selv kontrollerer, hvornår det er mæt? Nej vel?

Bogen mener, at man først skal servere andet end mælk for baby, når den er parat - og det er den, når de 6 måneder er passeret, baby kan sidde uden støtte og selv tage maden fra tallerkenen. Og så er det, at man tager den med til bords, og tilbyder små, håndrette stykker af den mad, man selv sidder med på tallerkenen. Grøntsagsstave, pastaskruer og den slags.
Selvsagt går der med denne metode længe, før babyen rent faktisk får noget i maven, for det første lange stykke tid handler om at sutte, studere og smide med maden. Men det er helt fint, for brystmælk er designet sådan, at babyen sagtens kan vente uden at lide nogen nød.

"Men øh, Bitten... hvis du er sådan en fortaler for denne metode, hvorfor er det så lige præcis, at jeg har set din 5½ måneder gamle knægt sidde indsmurt i grød på Instagram?", spørger den opmærksomme læser nok.
Joeh... Jeg er en svag sjæl. Der sker det, at når man både har en online og en fysisk mødregruppe, og omgives af personer af den traditionelle opfattelse, så bliver man påvirket, om man vil det eller ej. Flere og flere begynder på grød, når bettefisen bliver 4 måneder, selv om anbefalingerne lyder på at vente - det være sig på grund af dårlig nattesøvn, gruppepres eller udtalelser fra sundhedsplejersker. Og når man sidder der og ser de andre give grød i ugevis, mens ens egen yngling bare bliver ældre og ældre... ja så kan man sgu godt blive i tvivl. For er det nu det rigtige at vente? Og bør man ikke starte med grød, som folk altid har gjort?
Jeg blev i hvert fald i tvivl. Og så faldt det sammen med, at min baby begyndte at blive så sulten, at jeg måtte supplere med flaske for at få ham til at falde i søvn, og han begyndte at vågne om natten.
Det er jo ikke fordi sundhedsplejerskerne kommer og fortæller om Baby-led Weaning, nej, de fortæller om grød. Og de fortæller, hvordan man skal skynde sig at komme i gang, hvis ens baby nærmer sig et halvt år. Og jeg fik lidt stress, og tænkte: "Hvad nu hvis jeg fucker op ved at vente? Hvordan kan jeg egentlig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved sundhedsplejerskens og lægens anbefalinger, når det er mit første barn? Hvad hvis det "vindue" for introduktion af fast føde slet ikke er en myte?".

Jeg var svag, og nu er vi begyndt på grød.
Men ved I hvad? Både mor og baby elsker det! Han er så desperat, når han sidder og spiser, og vil aller helst inhalere hele skålens indhold på een gang. Jeg er nødt til at holde igen, for at passe på hans mave. Og jeg er bare så glad for, at vi startede, fordi han tydeligvis har været totalt parat.
Samtidig er jeg glad for, at vi ventede, og ikke lod os friste for tidligt. Han bliver 6 måneder om en uge, og det er først nu, vi er sådan rigtigt i gang, hvor han får mere end blot smagsprøver.

Hvis du vil læse mere om Baby-led Weaning, så gør det eksempelvis her.