carte d'or med oreos!

Jeg har endnu ikke fået hevet ismaskinen frem fra sit skjul, så forleden dag, da det var rigtig hedt, måtte Daniel og jeg nedværdige os til at købe en is.
Jeg kendte slet ikke til dens eksistens, men hvad sprang i vores øjne, da vi stod ved fryseren i Fakta? Denne sag:

En dejlig bøtte Carte D'Or med Oreos i!
Det var kun med nød og næppe, at Daniel fik lov at få en portion, for jeg blev ret forelsket i isen. Og ikke mindst inspireret til at fremstille en is med Oreos i selv. Se det glæder jeg mig til! Især fordi jeg synes, at priserne for Carte D'Or er lige lovlig høje, men af og til må man bøje sig og investere.

Til sidst et megadårligt billede af isen i en skål. Hvorfor er jeg altid så dårlig til at lave iskugler? Nå men I kan vel fornemme idéen - dejlige stykker af Oreos, mmm...

Jeg kan kun anbefale jer at gå på jagt i det lokale supermarked!

skønherligt visit hos line

(Ja, jeg ved godt at jeg skylder London-indlæg, men vær nu lige lidt tålmodig;)

Line og jeg havde i noget tid forsøgt at stable en aftale på benene, men den blev udskudt lidt, fordi vi pludselig begge lå syge. Men vi opgav ikke, for det var meget vigtigt for os at ses så vi kunne få lavet noget is! Og selvfølgelig hygget igennem, som vi altid gør.
Isen, som vi lavede (eller, primært Line lavede, men jeg udgjorde et godt heppekor) var Klidmosters Strawberry Cheesecake Ice Cream, og jeg kan lige så godt indrømme først som sidst, at det er en af de bedste is, jeg nogensinde har smagt. Gudfader i det høje, den var formidabel! Perfekt cremethed, perfekt autentisk jordbærsmag, små frosne jordbærstykker og Digestive-kiksekrummer, der henleder tankerne på cheesecake.

Da 2012 er året, hvor min ismaskine virkelig skal have sit gennembrud, har jeg allerede sagt til Daniel, at denne is bliver lavet. Det har han heldigvis ikke noget imod.

Vi skulle jo også have andet end is at spise (hvorfor, egentlig?), så Line fandt på at lave nogle quesadillas. Mit første møde med sådanne, og det var tilfredsstillende. Men så er jeg også bare nødt til at investere i sådan en panini-grill, som hun brugte...

Ud over at være mit første møde med quesadillas var det også min første smagsoplevelse med noget fra Santa Marias tapas-sortiment. Som smagsgiver i vore quesadillas brugte vi nemlig deres Pumpkin Seed & Chili Pesto. Jeg (til forskel fra visse andre) kunne rigtig godt lide dens grove konsistens med hele græskarkerner, og smagen var chiliagtig uden at være direkte stærk. Som den udseende-drevne forbruger jeg er må jeg desuden knytte en kommentar til designet af disse tapasprodukter: jeg synes virkelig de er fristende at se på! De springer lige i mine øjne med deres valg af friske farver, og taler til mit sommerlige hjerte. Godt klaret, Santa Maria!

3 dage i sengen

Nu har den danske sommer rigtig været på sit højeste, og hvad mon jeg har lavet? Jo, jeg har såmænd ligget i sengen med kvalme og feber. Feber! Som om det ikke har været varmt nok i forvejen. Jeg bor i en taglejlighed, og her har været fuldstændig uudholdeligt i den tid, hvor solen har stået ind på stuevinduerne.
I går kom jeg endelig ud af sengen i en noget energiforladt tilstand, da det har været begrænset, hvad jeg har indtaget af føde på mit sygeleje. Derfor tog jeg dog alligevel cykelturen ud til mine forældre, og hvor var det dog rart at se noget andet end min seng. Men hvor er jeg også bare træt af, at jeg højst sandsynligt er gået glip af sommeren 2012... Tænk alt det sol, jeg kunne have fået!

Nå, men nu hvor jeg endelig er oppe at køre igen, skal jeg nok se om jeg ikke kan få fikset nogle flere London-indlæg :)

london #5: harry potter studio tour

Det første vi skulle, da vi ankom til London (efter en god nats søvn), var naturligvis på Warner Bros. Studio Tour og se kulisserne fra Harry Potter-filmene. Siden jeg opdagede, at de blev åbnet, har jeg været relativt vild efter at komme derhen, og nu var vi så heldige, at vi alligevel skulle forbi London.

Stedet ligger lidt uden for central-London, men det er ganske nemt at komme dertil, grundet den formidable offentlige transport, de besidder. Vi startede med at tage undergrunden til Euston, hvorfra der går tog til Watford Junction. Fra sidstnævnte station går nemlig shuttlebus direkte til attraktionen, og som I kan se på nedenstående billede, er de ikke just svære at genkende. Så snart man kommer ud fra stationen, holder de ved de almindelige busstoppesteder, og de afgår omkring hvert 20. minut. Det samme når man skal tilbage.

Selve turen gennem attraktionen er normeret til 3 timer, men det kommer helt an på, hvor længe man stirrer på tingene. Vi brugte ikke helt så lang tid derinde, for det var ikke alt, jeg fandt lige interessant. Men jeg er vældig glad for, at vi tog derhen, for det var noget af en oplevelse som Harry Potter-fan. Derfor er jeg nødt til her at bringe en længere række billeder, for det er svært at udvælge...

The Great Hall i al sin pomp og pragt! Det var en skæg oplevelse at være der. Det var det første rum, man kom ind i, og her var rent faktisk en guide, der fortalte ting og sager. Herefter var man dog overladt til sig selv.

For enden stod alle professorerne (desværre ikke i levende live, skuffende nok, men giner med deres faktiske kostumer). Ude i siden, som også anes på billedet, var ligeledes udvalg af de forskellige huses påklædning, inklusive den som Robert Pattinson har haft på. Rauw.

Det fineste udvalg af skole-remedier.

Smuk "is"-skulptur - noget fra the Yule Ball, vistnok...

Snape!!! Ja, igen af stof, desværre... Og det lokale, i hvilket han underviste. Det var rigtig fint.

Der var også et rum med alle de effekter og ting, der var blevet brugt i filmene. Her ses blandt andet en plante og en levende bog. Så får man virkelig indblik i, hvor meget arbejde, der er lagt i filmene.

Dumbledores kontor. Mit yndlingssted i hele verden. Åååh.

Det meste af studierne var indendøre, men der var også en udendørssektion, hvor man blandt andet kunne se facaderne på huset, hvor Harry har boet. Her står jeg og dufter til en falsk blomst. Jeg har også billeder, hvor jeg lurer ind af vindue og brevsprække... Udenfor var også Tom Riddles gravsted, den sjove bil, den lilla bus og et spisested, hvor man kunne få butterbeer. Det så klamt ud.

Noget af det sjoveste var denne opslagstavle med de forskellige dyr, der har indgået i filmene. Det er rent faktisk forskellige katte, der har spillet den samme kat, fordi de havde forskellige specialiteter. Det samme med uglerne, hvor den ene var trænet specifikt til at sidde på et bur, hvor en anden var trænet til at gå med Daniel Radcliffe.

Som en af de sidste ting kom man forbi miniaturemodellen af Hogwarts, og den er simpelthen så imponerende. Tænk, at nogen har siddet og modelleret den. Der var endda lys i nogle af vinduerne.

Ud over det på billederne viste var jeg virkelig imponeret af en række malerier, der var en del af udstillingen. Nogle af dem var så smukke, at jeg ville give alt for at have et af dem hængende. Ih.
Ud over udstillinger og deslige var der naturligvis også en stor butik, som solgte merchandise, og der var også meget sjovt, som jeg havde købt, hvis jeg havde været rig, fordi priserne var skyhøje. Jeg ville gerne have købt nogle af de der bønner med klamme smagsvarianter (som opkast og jord), men de kostede en bondegård. Derudover var der naturligvis en masse påklædning.

Tag forbi, hvis du er fan af Harry, og alligevel er i London! Billetpriser, anvisninger og lignende kan du naturligvis finde på hjemmesiden.

london #4: min anden rejse

Jeg må jo nok indrømme, at jeg har været bortrejst uden overhovedet at lade jer vide det. Til London. Fordi det var et år siden sidst, og Daniel og jeg ikke kunne undvære byen et sekund længere.
Ligesom sidst var det en lækker tur, og det var dejligt i forvejen at have lidt kendskab til byen, så man følte sig relativt rutineret. Vi oplevede nogle dejlige ting, nogle af dem var en gentagelse fra sidst, og denne gang agter jeg at fuldføre en række blogindlæg omkring det. Forhåbentlig det kan fungere som en slags guide for andre, der skal besøge London. Glæder I jer ikke bare?

Og for at indlægget ikke skal være billedløst, får I et billede, der kendetegner turen ret godt - en undergrundsstation! Der tilbringer man faktisk relativt meget af sin rejsetid...

 

P.S. Jeg savner allerede London, så det gør helt ondt i hjertet...

semi-dried tomater

For nogle uger siden var jeg til fødselsdag hos en skøn veninde, som i dagens anledning havde valgt at traktere os med tapas. Det bedste ved anretningen (hvis man nu blev tvunget til at vælge, for det meste var virkelig lækkert) var hendes hjemmelavede semi-dried tomater. Ja, det hedder åbenbart bare "semi-dried tomater" og ikke "semi dried tomatoes" eller "halvtørre tomater" - sidstnævnte lyder i øvrigt også lidet flatterende.
Men men men, de var virkelig gode, og jeg var nødt til omgående at kræve opskriften, eller nok nærmere fremgangsmåden. Og den skal I naturligvis også have glæde af, selv om det ikke er nogen raketvidenskab at fremstille sådan en omgang. Det tager tid, men man skal ikke selv gøre meget.

Semi-dried tomater

Et større glas/to små marmeladeglas

Du skal bruge en bakke cherrytomater.
Tomaterne skæres i halve, eventuelt kvarte, og lægges med skind-siden nedad på en bageplade beklædt med bagepapir, så tomat-snasket ikke løber ud. Du kan vælge at drysse med salt, oregano, basilikum eller hvad der nu falder i din smag.
Herefter er det egentlig bare at lade tomaterne tørre i ovnen ved 80 grader (ikke-varmluft) i 5-6 timer - eller til du kan se, at de er ved at være indtørrede. De skal være godt krøllede. De må endelig ikke få mere varme end nødvendigt, da det er meningen de skal tørre, og ikke bage.
Når tomaterne er færdige og nedkølet, hælder du neutral olie (jeg brugte raps) i dit/dine glas - 1 dl til et stort glas - og eventuelt balsamicoeddike efter smag (cirka 3-4 spsk til et stort glas). Du tilsætter også lige et fed hvidløg skåret i skiver. Derefter lægger du forsigtigt tomaterne i glasset og fylder op med neutral olie, så de er helt dækket. Vend glasset forsigtigt rundt en gang, så marinaden bliver blandet. Herefter burde de kunne holde sig 2 uger.
Marinaden kan varieres efter ønske, eksempelvis tilsatte jeg i glasset på billedet chiliolie og chiliflager.

Hvis du har tænkt dig at bruge tomaterne med det samme, kan du nøjes med at pensle dem med marinaden, inden du kommer dem i ovnen. Lækkert lækkert.

swap: chocomania #3

I går var en lettere dårlig dag - men så lå der heldigvis chokolade i postkassen! Det hjælper altid.

Det var fra en swap på swap-bot.com, hvor man skulle sende 3 plader chokolade; en mælk, en mørk og en hvid. Ud over de tre plader (som ser utrolig kvalitets-agtige ud) havde min partner fra USA medsendt et lille stykke mælkechokolade, som var hendes egen favorit. Ja, det nåede jeg desværre at spise, inden jeg tog billedet - hvorfor sker det altid? Og så havde hun sendt lidt katteklistermærker og andre småting, fordi jeg jo elskede katte. Skøn partner!

Det morsomme er, at jeg på trods af et relativt stort antal deltagere i den pågældende swap, skulle sende til min egen søster. Vi har dog aftalt, at jeg tager chokolade med til hende, når jeg skal ud at rejse, så hun ikke bare får kedelig, dansk chokolade.

de der forme...

...fra Netto, som har figureret voldsomt i Cupcakemafiaen (som blandt andet kan ses her hos Sabina). Ja, dem. De er altså ikke noget at råbe hurra for! Ikke til bagning i hvert fald.
Første gang jeg forsøgte mig med banankage i nogle af de mindre forme, trængte fedtet igennem formen og gav grimme pletter udenpå. Ikke særlig dekorativt. Anden gang bagte jeg i de helt aflange af formene, hvor det samme gjorde sig gældende, og som en bonus gik de også fra hinanden i enderne. En fejl, som også Sabina har været udsat for.

Men formene er jo stadig fine, og i brug det skal de! Bagning er ikke det eneste, de kan bruges til, jeg har blandt andet brugt dem i min søsters gavekurv til at indeholde småkager. Det ser smukt ud.

min gave til søsterlil

Jeg vil bare lige vise jer min fødselsdagsgave til min søster forleden. Hun ønskede sig angiveligt ikke noget særligt, så hun fik en kurv med lidt af hvert.
Hjemmebagte småkager, Kusmi-the (grøn the med mandel), the-"æg", 2 stearinlys, små chokolader, hjemmelavet hyldeblomstsaft, hjemmelavede semi-dried tomater og et stykke sæbe.
Tomaterne kommer der opskrift på en af de nærmeste dage, for sådanne er godt nok lækre!

ben x

For nogle år siden sad jeg i en biografsal med det nyeste Kino-magasin og læste om aktuelle film. I magasinet var nævnt en belgisk film ved navn "Ben X", som jeg straks fattede interesse for. Da filmen var relativt ukendt og relativt belgisk, delte ingen biografer eller butikker dog denne interesse, og jeg måtte undvære at se den.
Jeg har imidlertid haft filmen i tankerne siden, og i går lykkedes det mig endelig at få den set.

I dag har jeg gennem Wikipedia lært, at "The film's title is a reference to the leet version of the Dutch phrase "(ik) ben niks", meaning "(I) am nothing".".

Nå, anyways... Filmen handler om den her fyr, Ben, som har Aspergers Syndrom. Han har det ikke særlig nemt generelt, og slet ikke i skolen, hvor han ofte bliver mobbet. Fordi den virkelige verden er så utaknemmelig, lukker han sig inde i sin egen verden ved at spille ArchLord, som er et online rollespil. Her kan han nemlig være en helt, og han har sågar fået scoret sig en virtuel dame, Scarlite. Filmen handler yderligere om, hvordan Ben drømmer om at hævne sig på sine klasse"kammerater".

Hvis man kan se ud over det uendeligt sære sprog, som de jo taler i filmen, er den faktisk rigtig interessant. Og til tider meget barsk. Den formåede i hvert fald at sætte mine følelser i kog et par gange, og jeg er glad for, at jeg endelig fik den set.
Den er utrolig svær at sammenligne med andre film, men for min kæreste beskrev jeg den i går som en belgisk blanding af Donnie Darko og Elephant (omend den ikke er på højde med nogle af disse film, vil jeg lige understrege).

lemon curd

 Langt om længe kan I få opskriften på den lækreste lemon curd! Den lækreste ved jeg ikke om det er, da jeg ikke har prøvet at lave det efter andre opskrifter, men mine smagsløg fandt denne optimal, og jeg vil højst sandsynligt ikke bruge andre opskrifter fremover.
Opskriften er såmænd fundet inde hos Sif (i et virkelig morsomt blogindlæg om macarons!), og jeg er hende meget taknemmelig for at have udgivet denne. Hun brugte sit til macarons, jeg har bare brugt mit til scones, men det kan jo bruges til alt muligt forskelligt. Også som værtindegave!
Opskriften siger, at det ingenlunde må komme i kog, men det skete for mig i et uopmærksomt øjeblik (hvor jeg troede, at jeg kunne vaske op samtidig), og jeg hev den straks af blusset, og den blev som nævnt fin alligevel. Så hvis det sker for dig, må du ikke smide det hele ud uden at tjekke, om det nu også er mislykkes - jeg vil selvfølgelig anbefale dig at holde øje med det i stedet.

Lemon curd
3 små glas

Saft og skal af 4-5 citroner (1,75 dl saft)
350 g sukker
175 g smør
4 æg
2 æggeblommer

Pisk æg og sukker sammen i en gryde og tilsæt smør, citronsaft og citronskal. Varm forsigtigt op mens du hele tiden rører i det. Efter ca 10 minutter skulle det gerne begynde at tykne. Husk at røre godt, det må endelig ikke koge – det er færdigt når det kan dække bagsiden af en ske uden at glide af med det samme. Det skal cirka have samme tykkelse som kogt kagecreme. Hæld det gennem en sigte ned i den ønskede beholder og sæt det i køleskabet mindst 5 timer. Den holder en uge på køl.