I går var en lettere dårlig dag - men så lå der heldigvis chokolade i postkassen! Det hjælper altid.
Det var fra en swap på swap-bot.com, hvor man skulle sende 3 plader chokolade; en mælk, en mørk og en hvid. Ud over de tre plader (som ser utrolig kvalitets-agtige ud) havde min partner fra USA medsendt et lille stykke mælkechokolade, som var hendes egen favorit. Ja, det nåede jeg desværre at spise, inden jeg tog billedet - hvorfor sker det altid? Og så havde hun sendt lidt katteklistermærker og andre småting, fordi jeg jo elskede katte. Skøn partner!
Det morsomme er, at jeg på trods af et relativt stort antal deltagere i den pågældende swap, skulle sende til min egen søster. Vi har dog aftalt, at jeg tager chokolade med til hende, når jeg skal ud at rejse, så hun ikke bare får kedelig, dansk chokolade.
åh jeg tror altså at jeg skal igang med swapperiet igen nu jeg får lidt tid :)
SvarSletGodiva er vist ret godt!