tirsdag den 1. maj 2012

lemon curd

 Langt om længe kan I få opskriften på den lækreste lemon curd! Den lækreste ved jeg ikke om det er, da jeg ikke har prøvet at lave det efter andre opskrifter, men mine smagsløg fandt denne optimal, og jeg vil højst sandsynligt ikke bruge andre opskrifter fremover.
Opskriften er såmænd fundet inde hos Sif (i et virkelig morsomt blogindlæg om macarons!), og jeg er hende meget taknemmelig for at have udgivet denne. Hun brugte sit til macarons, jeg har bare brugt mit til scones, men det kan jo bruges til alt muligt forskelligt. Også som værtindegave!
Opskriften siger, at det ingenlunde må komme i kog, men det skete for mig i et uopmærksomt øjeblik (hvor jeg troede, at jeg kunne vaske op samtidig), og jeg hev den straks af blusset, og den blev som nævnt fin alligevel. Så hvis det sker for dig, må du ikke smide det hele ud uden at tjekke, om det nu også er mislykkes - jeg vil selvfølgelig anbefale dig at holde øje med det i stedet.



Lemon curd
3 små glas

Saft og skal af 4-5 citroner (1,75 dl saft)
350 g sukker
175 g smør
4 æg
2 æggeblommer

Pisk æg og sukker sammen i en gryde og tilsæt smør, citronsaft og citronskal. Varm forsigtigt op mens du hele tiden rører i det. Efter ca 10 minutter skulle det gerne begynde at tykne. Husk at røre godt, det må endelig ikke koge – det er færdigt når det kan dække bagsiden af en ske uden at glide af med det samme. Det skal cirka have samme tykkelse som kogt kagecreme. Hæld det gennem en sigte ned i den ønskede beholder og sæt det i køleskabet mindst 5 timer. Den holder en uge på køl.

4 kommentarer:

  1. ih jeg lavede lemoncurd i går, men var distræt nok til at glemme at hælde sukkeret i, før jeg kom i tanke om det til allersidst! æv!

    SvarSlet
  2. uuuhm, jeg er så glad for, at du endelig poster opskriften, for det skal da jeg helt bestemt have gang i :)

    Endnu en gang tak for det dejlige glas :)

    SvarSlet
  3. Jeg er enig - den er irriterende vanedannende! Jeg tør simpelthen ikke have rester af den stående, for jeg kan ikke holde fingrene fra den :-D

    SvarSlet
  4. Det lyder jo faktisk ikke spor svært. Hvis tiden er til det, skal der laves sådan en portion til hvederne i morgen :)

    SvarSlet