torsdag den 26. november 2009

2 bagedage i træk

Jeg har bagt, bagt og bagt i går og i dag!

I går foregik det i selskab med min lillesøster, hvorfra jeg først kom hjem sent om aftenen, og derfor ikke bloggede om det. Men det kommer så nu.
Vi mødtes inde i byen, hvor vi gik rundt rigtig længe med mange tunge poser og købte julegaver og adventsgaver til en adventskalender, vi har lavet til vores forældre. Derefter tog vi hjem til min søster for først at indtage aftensmad, og så gik bagegildet i gang. Vi bagte mere end 160 pebernødder (de tog sin tid at rulle!) og så fremstillede min søster nogle fantastiske kanelmuffins, som egentlig "bare" var kanelkagedej i muffinforme. Derefter leverede vi pakkekalenderen til mine forældre, hvis indhold jeg håber, de vil værdsætte - og så tog jeg hjem. Da jeg kom hjem var det imidlertid ikke slut endnu, da jeg var tvunget til at fremstille en brunkagedej til dagen efter. Når man kommer træt og kvæstet hjem er det ikke lige at smutte mandler man har mest brug for.

I dag kom Line så forbi til bageorgie vol. 2. Først var vi imidlertid lige i Bilka for at proviantere og indkøbe til Lines cookies. Da vi returnerede, gik bagningen løs.
Brunkagerne inden de kom i ovnen (lidt sjov form, det er jo umuligt at få sådan en varm pølse til at forblive rund...)
Brunkagernes tid i ovnen blev nøje fulgt.
Line hakker chokolade til cookies - hun hakkede ligeledes nødder, hvilket er hendes yndlingsbeskæftigelse.
Ubagte cookies fremstillet med Lines fantastiske is-ske!
Vores færdige bagværk! Samt et par af gårsdagens pebernødder. Cookies - kæmpe og almindelige, honningkagehjerter og brunkager. Anrettet på fin rensdyrtallerken, som jeg fik af Maiken sidste år.
Jeg har simpelthen så mange småkager i min hytte nu at jeg ikke aner, hvor jeg skal gøre af dem!


Men nu er julebagningen vist også ovre for i år - så mangler jeg kun konfekt ;)

9 kommentarer:

  1. Hvis du ikke har plads til dem, sender du dem bare herover ;)

    SvarSlet
  2. Altså, nu er du krævende, skal i forvejen sende nogle til Janne :P

    SvarSlet
  3. du må hellere sende dem sydpå. til mig. :D

    sikke som der bliver bagt. :p
    jeg har opgivet at bage søde sager, har en kat med en meget sød tand.
    Han ville sætte stort pris på hvis du sendte hans menneske en pakke blandede småkager.

    SvarSlet
  4. MEGA Kæmpe cookies! Glæder mig til at få dem :D

    Og alt det andet ser egentlig også rart ud.

    SvarSlet
  5. Så må du jo bare lade vær med at gøre os andre lækresultne ;)

    SvarSlet
  6. nu vil jeg lige påpege at det bestemt ikke er min yndlingsbeskæfigelse at hakke nødder og chokolade, det er bestemt ikke sjovt! ;)

    SvarSlet
  7. Det er da utroligt, som I alle vil have mine kager :D Men det er vist kun et kompliment. Jeg tror desværre ikke rigtig, at jeg orker at sende flere med posten i år, hehe.

    Line: Åh lad være at ødelægge stemningen :P Du elskede det. I det mindste resultatet.

    SvarSlet
  8. Du er ikke rigtig klog! Jeg plejer også at bage med min mor, men vi får det som regel overstået i en weekend. Vores bageri går løs næste weekend :-) Håber at det smager!

    SvarSlet
  9. Pjat Jannika, jeg er da helt normal ;)
    Du kan tro det hele smager godt. Jeg håber, at du og din mor får en pragtfuld bage-weekend! Skal sikkert også hjem til min mor og lave vaniljekranse på et tidspunkt.

    SvarSlet