new moon

Jeg var jo til forpremiere på New Moon i torsdags, men har ikke rigtig haft overskud til at blogge om den endnu, på grund af en vis eksamensopgave som blev afleveret i går. Og efter afleveringen havde jeg lidt behov for at lave noget andet end at sidde med min røv placeret i en kontorstol.
Men nu har jeg tid! Og til jer, som ikke har set filmen eller læst bogen og ikke vil have afsløringer smidt i fjæset, anbefaler jeg stærkt at undlade viderelæsning.

Jeg synes stadig det er svært for mig at bedømme filmen helt, da jeg stadig befinder mig lidt i et stadie, hvor jeg ikke kan lade være med at sammenligne den med bogen. Ikke at den er dybt forskellig fra bogen, faktisk synes jeg, at den har alt det vigtige med. Og de har heller ikke digtet vildt og voldsomt for at gøre filmen bedre, så det er også et plus.
Én ting irriterede mig dog i løbet af den første del af filmen - Edward brugte alt for lang tid på at være pladderromantisk og udgyde clichéer over Bella. Og hun faldt for det. Det samme gjorde hele BioCitys sal 1 fyldt med teenagepiger, som havde svært ved at holde deres skrig tilbage - skrækkeligt. Jeg kunne udmærket fornemme, at det ligesom var inkluderet i filmen for at tilfredsstille denne målgruppe, men det var synd for os andre, som bare tænkte "kom nu videre, du skrider jo alligevel fra hende". Heldigvis aftog dette med tiden - sjovt nok.
Hele min yndlingsperiode i filmen var faktisk den med Jacob, hvor Edward var borte. Jeg tog ikke mig selv i, som under læsning af bogen, konstant at håbe på, at hun så Edward igen. Alt det med Jacobs venner og hans, øh, nye skikkelse, var meget mere interessant i filmen. Specielt var jeg vild med Bellas første møde med Quil og Embry, og scenen i Emilys hus. Jeg fik mere og mere lyst til, at Bella & Jake skulle ende sammen - men nej, selvfølgelig kaster hun sig fluks i armene på den tilbagevendte vampyr.

Jo, jeg syntes at det var en helt fin film. Ikke på grund af filmen, men på grund af handlingen fra bogen. Dog med visse irritationsmomenter. Eksempelvis synes jeg stadig, at det er en skam, at ulvene ser så ovenud falske ud - men man kan næppe forvente, at de havde tæmmet og forstørret rigtige ulve til anledningen. Og så havde jeg glædet mig enormt til at se Jamie Campbell Bower i rollen som Caius, så det ærgrede mig, at han ikke deltog noget mere. Aros optræden derimod var hylemorsom!
Jeg kommer nok til at se den igen ♥