fredag den 23. april 2010

klamt mareridt

Jeg havde en virkelig ubehagelig drøm i nat, og jeg forstår slet ikke hvorfor.

Det startede ganske fredeligt ud med, at jeg havde min venindes søn, Noah, (som måske var min søn i drømmen) i en klapvogn, og gik rundt med ham på min gamle folkeskoles areal. Det var herligt. Indtil 3 engelsktalende udlændinge henvendte sig til mig. Først troede jeg, at de var flinke, reelle mennesker, men nej. Det viste sig, at de ville kidnappe Noah. Da de sagde til mig, at de ville tage ham, vidste jeg bare, at der ikke var noget at gøre. Så jeg stod bare og så på dem, mens mine øjne blev fyldt med tårer, og jeg tænkte "fuck". Hvad der skete derefter, er ret diffust, men det var noget med, at politiet dukkede op, der var nogle våben, og der skete noget forfærdeligt, hvor jeg bare stod og holdt fast i Noah, mens jeg skreg og skreg.
Den næste scene i drømmen er med mig i tiden efter situationen. Jeg kan ikke fortælle så meget konkret. Det jeg husker bedst, er hvor jeg går ind i et hus, jeg åbenbart bor/har boet i. Det er som om, at det var her, situationen fandt sted. For når jeg går ind af døren, kan jeg bare høre mit eget skrig og de andre lyde fra den ubehagelige situation. Og det er så forfærdeligt, at jeg slet ikke kan befinde mig i huset.
Der er også en anden situation, hvor jeg står på et badeværelse med en masse forskellige piller, som jeg åbenbart har fået udleveret på grund af min psykiske situation. Jeg skal så finde ud af, hvilken af dem der har en beroligende effekt, fordi jeg er helt rundt på gulvet på det tidspunkt.

Ej den er så svær at forklare, den drøm, fordi der er så meget af den, der ikke giver mening. Eksempelvis aner jeg ikke, hvad der skete med Noah, og om jeg overhovedet stadig havde ham. Men det var virkelig en forfærdelig (omend spændende!) drøm, og jeg var rystet, da jeg vågnede. Det værste var helt klart den uhyggelige stemning, der var, når jeg trådte ind af døren i det pågældende hus. Puha. Og den tilstand, jeg var i, da jeg skulle tage en pille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar