tirsdag den 16. august 2011

velfortjent fejring

Som den kvikke måske har opdaget, afleverede jeg speciale i fredags, og i går var det endelig tid til at fejre det. Jeg havde inviteret mine uni-veninder med i byen, hvor vi skulle have drinks til den store guldmedalje. Det var så hyggeligt, og jeg er dybt taknemmelig for, at de havde lyst til at fejre det med mig, selv om et par af dem selv sidder midt i deres eget speciale.


På billedet ses nogle af vores drinks til Happy Hour på Vesterå, hvor vi slog os løs og prøvede lidt af hvert. Det var fantastisk, især når man ikke er den store drinks-kender i forvejen.
Efter vores bytur snuppede jeg en durum (stor taknemmelighed for at have åben en mandag nat!) med en af pigerne, og gik derefter med hende hjem, hvor jeg overnattede, idet alle mine busser var kørt. I formiddags skulle hun hentes af anden veninde, hendes specialepartner, da de skulle ud på uni og skrive speciale. Så efter en rar portion morgenmad og lidt kaffe blev jeg kørt derud af dem, og da min bus lod vente på sig, valgte jeg at gå de 3,2 km hjem i stedet. Det var hyggeligt!
Siden da har jeg absolut intet lavet, men det taler vi ikke om...

3 kommentarer:

  1. Kan du anbefale nogle drinks derinde? :D

    SvarSlet
  2. Nu kan jeg jo ikke huske, hvad de hedder :D
    Men en mojito er altid god. Deres margarita er også dejlig, og i særdeleshed raspberry margarita, som er en del sødere. Og den der er tre eksemplarer af forrest på billedet er med noget mango, den kan jeg også sagtens anbefale.

    SvarSlet
  3. Hurraaaaaa tillykke! Det er længe siden jeg har fået drinks. Jeg er misundelig!

    SvarSlet