fredag den 4. januar 2013

det der årsskifte...

Som blogger burde jeg for længst have konstrueret et indlæg omkring året der gik, og året der kommer. Det har jeg ikke, så det må jeg hellere lige få gjort.

2012 var året hvor...
- Jeg var på jobsøgningskursus, som bragte mig i fire ugers erhvervspraktik hos et reklamebureau
- Jeg holdt en skøn tøsefødselsdag med masser af kage og SingStar
- Jeg var på Food Expo i Herning med resten af bloggerdamerne
- Jeg endnu engang nød London sammen med min kæreste - denne gang inklusive Harry Potter Studio og M&M's World
- Jeg fik et barselsvikariat hos NORDJYSKE Medier, som bød på et gensyn med dejlige kolleger
- Jeg gik hen og blev gravid
- Jeg fik min Samsung Galaxy S3 (som jeg desværre er gået ind i det nye år uden, da den er til reparation...)
- Jeg flyttede i rækkehus sammen med min fine kæreste og vores to katte

2013 er året hvor...
- Jeg tager et kursus i Grundlæggende Regnskab på Aalborg Handelsskole
- Vores rækkehus bliver færdigindrettet og rigtig pænt
- Jeg bliver mor (det er simpelthen så urealistisk at tænke på!)
- Jeg lige skal finde ud af, hvor meget af alt det her baby-gøgl, jeg vil dele på bloggen
- Der forhåbentlig kommer lidt mere gang i bloggen sådan helt generelt
- Jeg bager mange flere kager og laver meget mere mad - basta!

1 kommentar:

  1. Det lyder nu som et dejligt år og et spændende kommende. Stort tillykke med graviditeten

    SvarSlet