tirsdag den 31. august 2010

min sidste ferieuge

Så er det langt om længe ved at være på tide, at jeg starter igen. Denne gang på både uni og job, nøj hvor jeg glæder mig. Men det betyder jo så også, at det er min sidste ferieuge i denne uge, og at den skal nydes så meget som muligt.
I morges nød jeg den i høj grad. Jeg vågnede klokken 8.30, og havde ikke den store lyst til at stå op. Derfor fattede jeg en af mine pensum-bøger og læste en god del sider i den. Da jeg havde læst, var jeg imidlertid stadig træt, og besluttede mig derfor for at sove videre, ind til jeg vågnede for sidste gang omkring 10.30. Så var jeg udhvilet og klar til at stå op og tage mig et langt bad og spise 4 skiver brød til morgenmad. Mmh ja, ferie er nu engang godt.
Ellers har jeg ikke de store planer for ugen, ud over lige i dag. Jeg skal ind og besøge en ven, og forinden da har jeg lidt shopping, der muligvis skal klares (alt efter, om jeg kan finde det, jeg går efter). I morgen skal jeg blot ud på uni for at se, om der er kommet et kompendium til min ene specialisering. Og så har jeg muligvis en enkelt social aftale i weekenden. Ellers skal ugen bare spækkes med afslapning og lidt nødvendig læsning.
Er der andre end mig, der ikke er begyndt endnu? I så tilfælde, hvordan nyder I resterne af jeres ferie?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar