mandag den 22. november 2010

ben & jerry's cookie dough

Jo, det er sandt, jeg har endelig fået afprøvet min ismaskine! Jeg havde i weekenden besøg af en sand iselsker, hvorfor jeg syntes, at det var på tide. Heldigvis havde jeg af Line fået en opskrift på Ben & Jerry's is med cookie dough fra bogen Ben & Jerry's Homemade Ice Cream and Dessert Book, hvilket altså BARE er en fornem bog, som jeg helt klart selv investerer i på et tidspunkt. Selvfølgelig spækket med dejlige opskrifter, men også prydet af en masse nuttede illustrationer og gode fif.
Den følgende opskrift er lidt omfattende, fordi den både omfatter selve isen og småkagedejen, men frygt ej, resultatet er savlfremkaldende. Og småkagedejen er i øvrigt også meget velsmagende i bagt tilstand, hvor den skal have 11-14 minutter ved 175 grader, ind til småkagerne stadig er lidt bløde i midten. Jeg lavede hele dejportionen og brugte halvdelen til is og den anden halvdel til kager.


Ben & Jerry's is med cookie dough
Først opskriften på cookie dough:
½ cup (1,18 dl) smør i stuetemperatur
1/4 cup (0,6 dl) sukker
1/3 cup (0,75 dl) brun farin
1 stort æg
½ tsk vanilleekstrakt
1 cup (2,37 dl) plus 2 tsk mel
½ tsk salt
½ tsk bagepulver
1 cup (2,37 dl) semisød chokolade, hakket (eller chocolate chips, hvis det fandtes)
½ cup (1,18 dl) hakkede valnødder

Smør og begge sukkerarter piskes i en stor skål til det er lyst og fluffy. Tilsæt æg og vanilleekstrakt og bland godt.
Bland mel, salt og bagepulver i en anden skål. Tilsæt de tørre ingredienser til det andet og bland godt. Rør chokoladestykkerne og valnødderne i.

Så opskriften på sweet cream base:
2 store æg
160 g sukker
2 cups (½ l) piskefløde
1 cup mælk (2,5 dl men jeg brugte kun det halve)

Pisk æggene lette og luftige i 2-3 min.
Pisk lidt efter lidt sukkeret i og pisk til det er rørt helt ud.
Pisk til sidst mælk og fløde i til det er godt blandet.


Og selve isen:
½ portion rå cookie dough
1 portion sweet cream base
2 tsk vanilleekstrakt

Hak cookie dough i mundrette bidder og frys dem.
Forbered sweet cream base, tilsæt vanilleekstrakten og bland. Hæld blandingen i en ismaskine og tilbered efter maskinens anvisninger. Tilsæt den hakkede cookie dough når isen er ved at være stiv, omkring et minut før den er færdig. Røres de med for længe, bliver de klistrede.
Isen er blød efter en tur  i ismaskinen, og trænger derfor til en tur i fryseren, før den har rigtig Ben & Jerry's konsistens. Men så er den til gengæld også virkelig god!

Konklusion: Min ismaskine er guld værd.

23 kommentarer:

  1. Åh jeg er slet ikke misundelig. Det er uden tvivl min favoritis, den der :)

    SvarSlet
  2. Bestemt også en af mine! Du må gerne smage ;)

    SvarSlet
  3. cookie dough er den bedste! :) mums, det ser godt ud. Jeg burde investere mig i en ismaskine!

    SvarSlet
  4. Uhmm, den må jeg vist også ha' prøvet :-) Dejligt at høre at du er glad for maskinen....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  5. kan man lave det uden ismaskine?

    SvarSlet
  6. Let at lave og hammer godt!!
    tak tak tak!

    SvarSlet
  7. Hey Is lovers, mig og min far er igang med at prøve UDEN ismaskine, så kan jeg EVT. skrive bagefter

    SvarSlet
    Svar
    1. er du sød at skrive hvordan du gjorde uden ismaskine :)

      Slet
  8. Hvis man nu har en ret dårlig ismaskine kan man så blande cookie doughen med alm vanilleis?

    SvarSlet
  9. Det ska' da vær past. Æg!

    SvarSlet
  10. Hvorfor skal der bagepulver.i når det ikke skal bages? lyder ikke godt for maven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du nok sagtens udelade. Jeg blev dog ikke syg af det.

      Slet
  11. Hvad er 'sweet cream base' for noget? hvornår skal den i og hvad skal den I?
    Kan man lave det uden is maskine og hvordan gør man så???

    virkelig desperat efter at lave isen! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Læs opskriften igen, så vil du få svar på dine første spørgsmål :)

      Jeg har ikke prøvet at lave isen uden ismaskine, så det kan jeg desværre ikke svare dig på.

      Slet
  12. Hvor kan man købe opskriftbogen henne? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De har bogen på Amazon.co.uk

      Slet
  13. Hvor lang tid skal cookie rough dejen bages ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skal ikke bages, det er derfor der står "rå cookie dough" i opskriften.

      Slet
  14. Hvor meget is bliver der ud af opskriften?

    SvarSlet
  15. hvis man nu ikke har en is maskine er der så nogen der ved hvad man så skal gøre?? :) jeg elsker den her is og vil helt vildt gerne prøve at lave den :3

    SvarSlet
  16. Lav basen af isen, frys den men rør i den ca hver halve time. Når isen har softice konsistens blandes cookie dough stykkerne i og frys til ønskede konsistens

    SvarSlet
  17. kan man lave den uden en ismaskine.

    SvarSlet