søndag den 28. november 2010

julefrokost med gymnasieklassen

Jeg var til julefrokost med min gamle gymnasieklasse i går, hvilket var virkelig hyggeligt. Det er et godt stykke tid siden at vi alle har set hinanden, fordi det ikke lykkedes os at arrangere en julefrokost sidste år, så det var virkelig dejligt at det blev til noget i år. Desværre var der et frafald på grund af sne, sygdom og andre pludseligt opståede lidelser, så vi blev ikke så mange som oprindeligt planlagt.
Den eneste af hankøn fra min daværende klasse (ud over to, som gik ud i løbet af de første år) lagde både hus til og lavede mad - og hold op hvor var det en succes. Han lavede simpelthen lige en traditionel julefrokostmenu som bare var himmelsk. Og vi fik også risalamande med dertilhørende mandelgave (nej, jeg vandt den ikke, grr). Derudover havde jeg medbragt hjemmebagte pebernødder, brunkager og cookies, som vakte stor glæde hen på de sene timer.
Det bedste var næsten, at dem, som arrangerede det hele, også havde inviteret vores daværende klasselærer! Overraskelsen var stor da hun trådte ind af døren, men det var en nok så dejlig gensynsglæde. Og det gav lige julefrokosten et lille twist, så der kom endnu flere gymnasieminder på bordet, og vi blev opdateret på de andre læreres situation.
Alt i alt en virkelig vellykket aften, og næste år vil jeg ikke tøve med at hjælpe til med at arrangere.

I anledningen havde jeg købt en kjole, og da jeg absolut ikke er kjolemenneske og kun har købt 3 kjoler i løbet af mit liv, synes jeg, at I skal se den i aktion. På grund af den irriterende selvudløser på mit kamera er billedernes kvalitet svækket, og det ene er taget i udstrakt arm. Men I får forhåbentlig en fornemmelse af kjolen. Den er virkelig fin, og jeg glæder mig til at bruge den igen! Klik på billederne for at se nærmere.

5 kommentarer:

  1. Den er rigtig flot til dig! Jeg kunne ikke bære sådan en, villa have alt for mange "forkerte" former ;) Især på sidebenene :P

    SvarSlet
  2. Ej, hvor er den bare FLOT til dig :D Du burde gå noget mere i kjole :)

    SvarSlet
  3. Årh, tak skal I altså ha' :) Jeg er også bare glad for den. Og Carina, jeg øver mig ;)

    SvarSlet
  4. Sikke en fin kjole :-)

    Hvor sjovt at I samles til en julefrokost, det er da en god ide.

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet