volbeat @ gigantium 2010

  Been there, done that, got the t-shirt...

Jeg vil gerne gøre det officielt: Jeg vil giftes med Volbeat. Så er det sagt. Forestil dig mig komme gående ned ad kirkegulvet med et forventningsfuldt band ventende på at tage min hånd. Smukt, ikke?
Hold op de var fede i går.

Men først var der opvarmningsbands...
The Kandidate: En meget råbende fyr med en okay stor vom indrammet af tatoveringer.
Entombed: Langhårede mænd. Slet ikke min musiksmag, men to af dem havde meget langt hår, som var en L'Orealreklame værdig når de headbangede. Imponerende at overvære.
Jeg kan ikke lide opvarmningsbands. Og slet ikke hvis deres musik ikke falder i ens smag. Jeg kan ikke se pointen i, at man skal lytte til noget, man egentlig ikke har lyst til, og blive skide hamrende træt inden dem, man har betalt for at høre, kommer på scenen. Men sådan er koncertverdenen jo, og det var ikke Volbeats skyld, så det skal ikke trække ned. Hvilket det så kommer til alligevel i sidste ende, fordi jeg under sidste halvdel af Volbeats spilletid var så træt, at jeg nærmest kun kunne stå og hænge og nyde musikken.
Men nøj hvor var det en fantastisk oplevelse. Det må jeg nok erkende. Jeg har set dem for nogle år siden, hvor de ikke var lige så kendte som nu, og det husker jeg da også som en god oplevelse. Men det her var bare FANTASTISK ud over alle grænser. De er bare rigtig gode på en scene, og gode til at underholde publikum. Og så spillede de alle de rigtige numre! Heaven Nor Hell, Fallen, We, Garden's Tale (ja, den skal være der, og det er altid helt fantastisk fordi publikum går amok), Maybelline i Hofteholder, The Mirror and The Ripper, med mere. Og så sluttede de af med Thanks fra deres nye album, som jeg synes er så fin fordi det er en tak til deres fans og samtidig et godt nummer. Derudover havde de også lavet en virkelig fed intro og outro (hedder det det?) til koncerten. Jeg kan desværre ikke give jer en smagsprøve, da optageudstyr var forbudt at medbringe. Selv om jeg var ved at omkomme af smerter til sidst over alt i min krop af at stå op så længe, ønskede jeg aldrig, at det skulle få en ende.

Hurra for Volbeat. De får tusind ud af tusind stjerner. Jeg elsker dem, fordi de virker som dejlige mennesker samtidig med, at de laver hamrende god musik.
Nyd dette nummer: