Jeg havde sådan set Line på besøg i tirsdags, hvilket ikke var sket længe, så det var noget af en fryd. Hun kom til mig om eftermiddagen, og derfor spiste vi sammen. Jeg havde besluttet at vi skulle have hjemmelavet pizza, så vi indkøbte fyldet sammen. Line fik æren af at lave dejen efter en opskrift, jeg havde fundet, som faktisk var rigtig god. Nogenlunde nem at arbejde med, smagte godt og fik en rar konsistens. Opskriften er her fra Vild Med Mad, og vi brugte 1 del grahamsmel, som tippet foreslår.
Vi besluttede, at vi aldrig ville blive for fine madbloggere til at servere billeder af almindelig og knap så billedskøn mad, så: Mmm, pizza!
Så havde Line været så venlig at bringe mig en "gave". Hun havde investeret i en chai-the med vanille, som hun absolut ikke kunne fordrage. Jeg synes ikke at den smager lige så godt som den, jeg ejer, men heller ikke direkte forfærdeligt. Bare en lille smule syntetisk. Line skulle adskillige gange vise sin voksenhed ved at blive ved at smage på den, da jeg tog en kop, men hendes had voksede for hver gang. "Den smager af sæbe", sagde hun, og man hørte brækrefleksen klinge. Så nu har jeg to thai-theer! Billede til skræk og advarsel:
Lyder som et hyggeligt besøg - og hvorfor skulle vi dog ikke blogge om almindelig mad?? det er jo trods alt det vi spise mest :-) Jeg sætter ihvert fald stor pris på hverdagsmaden og den "almindelige" mad...
SvarSletDen ser rigtig god ud den pizza.
Mange hilsner
Birthe
Nemlig, Birthe. Det er også en af de absolut dejlige ting ved din blog, at der er så megen hverdags-inspiration at hente :) Pizzaen smagte dejligt, også dagen efter i madpakken.
SvarSletMmm, chai-te... eller, ikke at jeg har smagt det, men det skal jeg jo på et tidspunkt. Især hvis det ikke var så dyrt!
SvarSletDu har den fedeste humor, når du blogger, Bitten. Og så synes jeg i øvrigt, at pizzaen ser lækker ud!
SvarSlet