Urh, jeg er træt. Jeg var til en hyggelig fest i går, hvor jeg blandt andet indtog en betragtelig mængde shots af Gul Gajol. Skidtet smager jo godt. Men jeg skal lige love for, at man bliver tørstig dagen efter! Da jeg langt om længe væltede ud af min seng (12.30, alt for sent, når man har planlagt en produktiv dag), kunne jeg ikke tænke på andet end appelsinjuice. Jeg plejer altid at tage med min søster og hendes kæreste hjem efter fester, vi har været sammen til, sove dér, og indtage absurde mængder af lyst franskbrød og appelsinjuice med dem næste morgen. Men denne gang blev vi hentet af denne kærestes mor, og jeg valgte at være katte-venlig og tage hjem til mig selv. Og så manglede appelsinjuicen altså, så den var jeg nødt til at vralte over og købe, sammen med et franskbrød. Grovere end vores dagen-derpå-standard, så jeg har kun spist 4 skiver.
Nu er klokken så endnu mere, så det kunne godt være, at jeg skulle komme i gang med at rette det igennem, som skal sendes til min vejleder i dag. Jeg håber ikke, at hun har for høje forventninger.
Juice er jo også fantastisk :) - god opgaveskrivning. :)
SvarSletDet var nemlig rigtig hyggeligt!
SvarSletJeg har bare kold Pizza..