mandag den 10. oktober 2011

flytte-brownies

I går flyttede Daniel ind, og i den anledning kom nogle af hans venner og hjalp med at bære tunge ting og sætte alverdens elektronik op (ledninger begejstrer mig ikke). Jeg synes naturligvis, at sådan en sød gestus krævede kage, så jeg havde lavet flytte-brownies til dem ud fra opskriften i The Hummingbird Bakery. Jeg havde naturligvis pyntet dem flytte-agtigt med et hus (eller en pil, som mange åbenbart tolkede det som. Hmf).


Traditionel brownie fra The Hummingbird Bakery
200 g mørk chokolade
175 g smør
325 g sukker
130 g mel
3 æg
Flomelis til pynt
Smelt smør og chokolade sammen over vandbad (eller i mikroovnen, hvilket jeg vil mene er lettere).
Kom det i en skål, tilsæt sukkeret og rør det godt sammen. Rør melet i, og derefter æggene. Sørg for, at massen er ensartet.
For en lille bradepande (omkring 35x20 cm) med bagepapir og hæld dejen heri.
Bag kagen 30-35 minutter ved 170 grader.
Hold øje med kagen - når den er færdig, skal overfladen begynde at "flage"/revne, men kagen skal stadig være blød i midten.


Det er en knaldgod brownie, som jeg har bagt et par gange før. Denne gang valgte jeg at tilsætte hakket chokolade, hvilket bestemt ikke gjorde den værre. Opskriften er derudover nem at følge, så den kan du roligt give dig i kast med. Du kan pynte kagen som du har lyst, når først den er afkølet (Kristine har lavet en rigtig flot version med smeltet chokolade), og servere dem på itu-trykte muffinforme, som jeg har gjort.



4 kommentarer:

  1. Din opskrift ser meget, meget lækker ud og skal prøves til mine næste gæster. Dejligt at du sørgede godt for flyttemændene!

    SvarSlet
  2. orrk så kreaaaa du da er Bitten :) Jeg synes det ligner et hus ;) for hvad søren skulle man dog lave en pil for, også på en kage?? nej nej nej!!!

    SvarSlet
  3. Madame, den er meget lækker og meget nem :) Held og lykke med den.

    Kristine, jubii, du kan kommentere igen! Det ligner et hus og kun et hus.

    SvarSlet
  4. Ej man kan da godt se det er et hus! Og de ser bare rigtig lækre og snasket ud :-D Mums, Sikke nogle heldige venner i har.

    http://theglitteronmymind.blogspot.com/

    SvarSlet