Det kan virkelig betale sig at have en listig sjæl som Sabina med i bloggerkliken. Via sine finpudsede forhandlingsevner har hun fået os 5 madbloggertøser inviteret med til Foodexpo i Messecenter Herning i morgen - som presse! Det betyder ganske vist, at vi skal køre her fra Aalborg klokken 6 i morgen tidlig, men også at vi får gratis morgenmad med de andre pressefolk og hører velkomsttale af Christian Bitz. For den mand vil jeg gerne undvære min nattesøvn.
Jeg glæder mig i hvert fald til at se de forskellige trends inden for madlavning og køkkenhardware. Og så satser jeg selvfølgelig også på, at der vil være en lang række lækre smagsprøver ;)
Som den eneste i kliken uden et gigantisk fancy kamera er jeg blevet udnævnt til den, der tager noter, så vi kan huske det hele bagefter. Derudover har jeg en plan, som afhænger lidt af netværkskvaliteten i MCH - jeg vil nemlig gerne udbyde livetweets omkring vores oplevelser på messen! Hvis I bruger Twitter, kan i følge mig på brugernavnet bittent eller under #foodexpo.
(Hvis telefon eller netværk ikke er samarbejdsvillig, beklager jeg meget, men så vil I naturligvis kunne læse om oplevelsen de efterfølgende dage).
Nu er det jo reelt set en lukket messe, og indenfor faget får vi at vide af vores konsulenter og engrosfirmaer at det er en lukket messe og vi skal medbringe billet hjemmefra, så man kan (forhåbentlig) ikke bare lige dukke op og gå en tur på messen. I forvejen er det svært nok at kunne forhandle og snakke tilbud på messen, da nogle folk slæber hele familien med inkl. børn, hvilket for de forskellige udstillere til at holde lidt igen med hvem de bruger tid på. Det synes jeg personligt er meget frustrerende, da jeg bruger messen både som inspiration og til at få nyt viden indenfor mit felt. Undskyld det lidt mavesure opstød, og selvfølgelig synes jeg det er dejligt for jer at I får lov at komme bag kulisserne, men ville bare lige pointere at det er en FAG-messe og ikke en interesse-messe, som foreksempel Ferie for Alle... Mange hilsner fra Lotte
SvarSletNu behøver fag og interesse jo ikke at udelukke hinanden :)
SletMavesure opstød skal der også være plads til ;) Jeg går ud fra, at det udelukkende udspringer af din passion for faget. Jeg kender ikke til kravene om, hvem der må komme og hvem der ikke må, så det vil jeg ikke indlade mig på en diskussion om (og jeg har nu slettet den del af mit indlæg, der kunne få det til at fremstå som om man blot kunne dukke op). Jeg glæder mig bare til at få lov at snuse lidt rundt og rapportere ud til den del af verden, der ikke er inviteret - og jeg er sikker på, at udstillerne nok skal få tid til de potentielle kunder på trods af det.
Af ren nysgerrighed, hvad er din beskæftigelse inden for faget?
Jeg synes også det er rigtig fint at I skal med. Jeg bruger selv jeres blogs og facebookgruppe, og I er alle 5 meget inspirerende! Og I skal helt sikkert glæde jer. Det er en meget spændende messe, og man kan lære utrolig meget.
SvarSletUdstillerne har desværre, de sidste par år, skåret noget ned på deres stande. Muligvis pga finanskrisen. Men for første gang i år, er der betaling på, hvis man vil have sine børn med på messen, netop fordi det er en fagmesse, og børn virkelig ikke har noget at lave der. Der var jo nogle der lavede det til en familieudflugt, og det er jo ikke hensigten.
Og ja, grunden til jeg mukker er min interesse for mit fag, som er ernæringsassistent. Og det jeg personligt ser mest frem til på messen er deres temaområde med intelligent mad. Jeg arbejder på en privat skole med unge med ADHD, aspergers og indlæringsvanskeligheder, og der har kosten virkelig stor betydning for hvordan deres hverdag fungerer. Blandt andet arbejder vi på at fjerne størstedelen af sukker i deres kost, men så skal vi jo have nogle alternativer istedet for, hvor udfordringen består i, at det skal være noget de unge vil have og samtidig noget der ikke sprænger vores minimale køkkenbudget... :-s
Men som sagt: Jeg synes det er jer vel undt at I skal afsted, I skal glæde jer helt vildt, for I går helt sikkert derfra med en masse indtryk og ideer!!! Og rigtig god tur til jer alle 5, jeg glæder mig til at læse om jeres oplevelser :-)
Jeg er inviteret med til det, så måske vi ses imorgen ;) He he.. I 5 er jo rimelig nemme at få øje på :)
SvarSletHav en god dag!
Hyggeligt at møde jer igen! Perfekt med en håndfuld madnørder man kunne diskutere stande med - der var da et par spændende steder, jeg nok ikke havde opdaget, hvis I ikke havde nævnt dem - og omvendt. Spændende men lang dag på messen :-)
SvarSlet