pesto af rød mizuna

Da vi i sidste weekend var til Foodexpo i Herning, var der en del stande, der var meget venligt stillede over for os bloggere. Herunder kan blandt andet nævnes Yding Grønt, hvor vi stod og smagte nogle forskellige salattyper - og da vi herefter var lidt oppe at køre, var manden så venlig at smide et par bøtter salat med os hjem. Nogle var så heldige at få raps(!!), og vi andre fik en spændende salat kaldet "rød mizuna", som ser sådan her ud:

Hvis man tager et salatblad og spiser råt, har det en spændende smag og en dejlig grov konsistens.

Da standens omdrejningspunkt mere eller mindre var at anbefale, at man kunne lave pesto af sine salatrester (hvilket i øvrigt er en virkelig formidabel idé, for jeg tror der er mange andre end mig, der tit ender med at smide en rest ud, som ligger og bliver slatten), skulle jeg naturligvis straks lave en pesto af denne røde mizuna.
Jeg lavede den med hvidløg, cashewnødder, olivenolie og parmesan. Jeg synes, at pestoen fik en ret bitter smag, men om det var mizunaens skyld skal jeg ikke kunne sige. Det er dog min mistanke. Pestoen fik desværre heller ikke et hint af den rødlige farve, der ellers præger salaten.

Men i hvert fald blev den brugt i en pastasalat selv samme aften, i selskab med nogle krydrede kyllingefrikadeller. Jeg brugte yderligere en håndfuld af mizunaen i pastasalaten, og jeg må sige, at det har en dejlig konsistens.

Til slut vil jeg gerne have lov at anbefale et kig på Yding Grønts hjemmeside, hvor de har en veludført guide til skylning af salat samt et par gode tip til at forlænge friskheden.