dexters pakkekalender 2015

Se mig, jeg er en overskudsmor, jeg har allerede knægtens pakkekalender klar!

Har lige pakket næsten alle pakkerne ind - med undtagelse af 4 store, jeg ikke lige gad hente...

Måske er der nogle enkelte mødre derude, jeg stadig kan nå at inspirere, så derfor får I lov at se, hvad der er kommet i pakkerne.

1) Chokoladekalender fra mine forældre

2) Nissehue, strikket af min mor

3) Kaffemaskine fra Hape

4) Julekortsæt + klistermærker

5) Puslespil

6) 2 biler

7) Dinosauræg (fra eBay,de kan kommes i vand og så klækker de)

8) Håndklæde-sky

9) Julemandsophæng

10) Pixi-bøger

11) Smiley-blyant

12) Modellervoks

13) Batman-udstikker

14) Plaster

15) Udstansere

16) Balloner

17) 2 biler

18) Puslespil

19) Æske klistermærker

20) Pompomer og pailletter

21) Pixi-bøger

22) Dukkeklapvogn

23) Morgenmad

24) Puslespil

Jeg har været vidt omkring på eBay og bagagerumsmarkeder for at finde de fleste af gaverne, så pakkekalenderen er ret budgetvenlig. Kaffemaskinen fra Hape sneg sig ind som det ultimativt dyreste, fordi jeg fandt den på tilbud (kun 120 kroner, hvem kunne lade være?), og vi allerede har besluttet hans julegave. Kalenderen bærer desuden præg af, at han for tiden elsker at sidde og klippe-klistre, så længe han kan få lov at lime ting på papir, er hans lykke gjort.

Vi havde også en pakkekalender til ham sidste år, men det bliver jo endnu sjovere i år, og jeg glæder mig virkelig til december.

vintertid min bare

Som de fleste andre mødre er jeg nok lidt skeptisk omkring dette skifte til vintertid, især fordi små børn ikke forstår glæden i at få doneret en ekstra time til søvn. Det gjorde Dexter ganske rigtigt heller ikke, så han kaldte allerede 5.30. Derefter var han dog stille lidt tid, men gravid som jeg er, skulle jeg selvfølgelig tisse helt vildt, og kunne ikke blunde videre. Så jeg gik ind og spurgte ham, om han ville med ind i min seng og sove lidt (han sover ALDRIG hos os - det kan han simpelthen ikke - så jeg vidste godt, hvordan det ville ende). Det takkede han ja til. Der var god plads, da faderen er til LAN og derfor ikke sov herhjemme.
Selvfølgelig blev der ikke lukket et øje, men det var super hyggeligt at have den lille puttegøj med inde i sengen, hvor vi lå og snakkede om alt muligt under min dyne. Ikke helt så godt som søvn, men bedre end ingenting. Også selv om det var ufattelig svært for ham at finde ro, fordi hans ben ikke lå ordentligt, jeg trak vejret ind i hans øre osv osv... Det er så hårdt at være 2 år!

Lige nu holder vi asocial morgen i sofaen, uden den mindste snert af dårlig samvittighed, Og jeg glæder mig over, at jeg har rester af kanelsnegle og et godt lager af kapsler til min Nespresso.
Især fordi der ikke er noget, der hedder middagslur længere.

#psl - pumpkin spice latte

Jeg er, som rimelig mange andre i denne verden, stor fan af Starbucks' efterårsspecialitet, Pumpkin Spice Latte. Min pengepung er ikke. Og nogle gange er det altså bare pengepungen, der får lov at bestemme. Derfor tog jeg sagen i egen hånd og besluttede at lave min egen sirup, så jeg kvit og frit kunne nyde glæden ved PSL hjemme i sofaen.
Prisforskellen er til at tage og føle på. For mindre end prisen på en enkelt kop hos Starbucks kunne jeg købe ind til at lave sirup nok til hele efteråret, ja måske endda også vinteren - for den skønne sirup kan såmænd holde sig hele 3 måneder på køl! Og ja - den får virkelig den rigtige smag af efterår. En bonus er, at man selv kan dosere mængden af sirup (eller sukker i siruppen), så den ikke bliver så kvalmende sød, som den af og til kan være på Starbucks.

Jeg har brugt en amerikansk opskrift, så målene står i cups, som jeg sådan nogenlunde har oversat til deciliter. I siruppen skal bruges græskarpure, og hvis du ikke er så heldig at kunne finde det på dåse, har jeg også tilføjet en opskrift herpå.

Pumpkin Spice Latte sirup

1,5 cups (3,75 dl) vand
3/4 cup (1,8 dl) brun farin
1 cup (2,5 dl) sukker
2 tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk stødt nellike
½ tsk stødt muskatnød
1/4 cup (0,6 dl) græskarpure (hjemmelavet eller fra dåse)
1,5 tsk vanilleekstrakt

Kom vand og begge sukkerarter i en gryde, og lad simre ved medium varme, til sukkeret er opløst. Skru ned for varmen og pisk kanel, ingefær, nellike, muskatnød og græskarpure i. Lad simre i 8 minutter, og rør af og til. Lad IKKE blandingen koge.
Fjern gryden fra varmen og hæld den gennem en sigte foret med et meget tyndt klæde (jeg brugte en stofble).
Lad siruppen køle ned til stuetemperatur, før du kommer vanilleekstrakten i. Opbevar den i en lufttæt beholder, fx et marmeladeglas. Holdbarheden er 1 måned ved stuetemperatur eller 3 måneder i køleskabet.

Når jeg laver en Pumpkin Spice Latte med min sirup, laver jeg bare en almindelig latte på min Nespresso og tilsætter sirup efter behov samt selvfølgelig flødeskum og krydderi på toppen.

Græskarpure

1 hokkaidogræskar
Lidt vand

Skær græskarret over, fjern indmaden og skær i kvarte. Læg græskardelene med skærefladen nedad i en bradepande med et par deciliter vand. Bag i ovnen ved 175 grader i en times tid, eller til kødet er mørt, når du stikker i det med en gaffel.
Lad græskarret nedkøle, til det er håndterbart, og skrab derefter kødet ud. Blend (eventuelt med lidt vand), til det bliver en lind pure.
Da du kun skal bruge meget lidt af pureen til ovenstående sirup, anbefaler jeg at fryse resten ned.

kreative kastanjedyr

Da jeg hentede Dexter fra vuggestue i går, havde jeg planlagt, at vi skulle lave kastanjedyr. Jeg bliver nemlig som et lille barn, når jeg spotter nyfaldne kastanjer, så jeg havde hamstret en stak på vej hjem om morgenen.
Da 2-årig og spids skruetrækker til at lave huller med ikke harmonerer særlig godt, blev det dog mest noget med, at jeg sad og samlede dyr mens han gav mig kastanjer og tændstikkere. Derfor tænkte jeg: "Det må kunne gøres sjovere, det her", og fandt min krea-kasse frem. Så fik dyrene nogle øjne, som han hjalp med at vælge, og vi limede nogle små sten på.
Jeg synes selv, at resultatet blev vældig yndigt. Vi fik lavet 2 heste, et pindsvin og en... kastanje med ting på.
Dexter kunne også godt lide aktiviteten, for han befalede, at vi skulle "hjem og lave dyr" efter vuggestue igen i dag. En efterårsaktivitet, der i høj grad kan anbefales, hvis du har et barn, der gider sidde og fumle med den slags.

en lyserød overraskelse

Som den opmærksomme følger på diverse sociale medier nok har opfanget, skal Dexter have en lillesøster. Jeg skal have en pige. En PIGE.

Nej, jeg havde absolut ikke regnet med, at babyen i min mave var en pige. Faktisk var jeg noget nær 98 % overbevist om, at vi ventede os en lille dreng mere. Så min verden blev vendt op og ned - på den absolut gode og spændende måde - da scanningsdamen ikke fandt nogen tap.
Siden da har jeg brugt megen hjerneaktivitet på at vænne mig til at tænke i "pige". Jeg ved jo ligesom kun, hvordan man er drengemor. Og jeg har aldrig selv været en pige-pige, så jeg går ikke og jubler over indkøb af lyserødt og små tylskørter. Derfor har jeg brugt lidt af min tid på at browse markedet for pigetøj og finde ud af, hvad jeg egentlig kan lide.

Vi har fået to store sække med pigetøj fra størrelse 50-92 af min søster og svoger, og det er primært lyselilla, lyserød og blonder. Altså ikke noget, jeg umiddelbart selv ville have købt, så det er jo perfekt, for så kan jeg supplere op med andre farver. I min bearbejdningsproces har jeg lavet denne lille collage med tøjstykker, jeg er faldet for.

Først og fremmest faldt jeg virkelig for Phister & Philina. Både deres mere farverige klæder, men også deres serie med sort/hvid/lyserød og diverse sjove print. Se lige de fine sparkedragter!
Derudover er der naturligvis også nogle stykker fra Papfar Kids. Det mærke har jeg været vild med siden Dexter kom til verden, men de laver nu også nogle fine pigeting, der ikke er helt så tøsede og lyserøde. Nu vi er ved at rose mærket, synes jeg man burde tjekke deres nye katalog ud - der er en masse skønne PINK detaljer i, som jeg nok kommer til at iklæde lillesøster med tiden. Og nu hun kommer til verden i januar, skal hun selvfølgelig have noget lækker uld, fx fra Papfar eller Hust & Claire.
Og så har jeg også lige tilføjet sengesættet fra Silly U (nu Done by Deer), som faktisk er en af de eneste "pigeprint", jeg har været forelsket i forevigt.

at give slip på ferien

Første hverdag efter ferien for Dexters vedkommende. Jeg har aldrig haft det så dårligt med at aflevere ham i vuggestue! Ikke engang da han startede 10 måneder gammel. Alt i min krop strittede imod tanken, og det tog mange overtalelser fra kærestens side, førend jeg accepterede at han skulle af sted. Jeg går jo bare hjemme, så i princippet behøvede han slet ikke komme af sted nu - men på et eller andet tidspunkt skulle det jo ske.

Vi har bare haft så dejlig en ferie, det var svært at give slip på. Dexter har været en fest at være sammen med (altså ud over, når han har været en pestilens, men det følger jo med). Ingen har fortalt mig, at 2-årige var så sjove! Han snakker og snakker, og man kan efterhånden lege en del MED ham, hvilket er den ultimative hygge.

Vi startede ferien med at køre en tur til Langeland. Den opmærksomme stalker vil vide, at vi jo også har udvidet familien med en automobil. Det var en skøn uge hos svigerforældrene, hvor vi hyggede som en familie, men der også blev kærestetid til overs. Derefter har vi ikke lavet det helt vilde, små hyggelige udflugter og familiebesøg, men tiden er fløjet af sted, og nu er det snart hverdag igen. Snart, fordi kæresten stadig har ferie i denne uge, og vi skal flytte på lørdag. Så der er flytterod, nedpakning og en smule stress. Det giver lidt mere frihed til at få tingene gjort, når Dexter ikke er her - men lige nu savner jeg bare larmen fra en krudtugle, der fiser omkring og beder om "duus" (juice) og forsinker nedpakningen betragteligt ved at hive alt op af kasserne igen.
Glæder mig til at give ham en fridag!

bitten tester: bordkalender i metalboks

Dette indlæg er sponsoreret!

For alt for lang tid siden, faktisk så lang tid, at jeg får helt dårlig samvittighed, tilbød onlinefotoservice.dk mig at teste en af deres fotokalendere. Det takkede jeg ja til, for hvem kan ikke bruge en kalender? For ikke at være så kedelig, besluttede jeg, at jeg ville prøve at lave deres bordkalender i metalboks.

Jeg har tidligere lavet en fotobog hos dem, og kendte derfor til måden, man designer på hos dem. Igen må jeg sige, det er jeg virkelig tilfreds med, det er så nemt at lave en masse fancy derinde, og der er rigtig mange muligheder.
Jeg valgte at lave, tadaa, en kalender med billeder af Dexter. For hver måned valgte jeg et billede af ham fra den pågældende måned sidste år, så kalenderen følger hans udvikling (med et års forsinkelse). Det var også hyggeligt at sidde og rode i gamle billeder, hvor har han været nuttet.
Ud over upload af eget billede er der mulighed for farvevalg for de enkelte sider, og man kan vælge blandt en masse grafik, man kan proppe ind efter behov.
Kalenderen består så af en lille metalboks, det minder om en lillebitte flad madkasse, med 13 billeder i (der er også en forside).

Kassen kan så åbnes op og stilles som på nedenstående billede:

Billedkvaliteten er som altid fantastisk (den afhænger selvfølgelig også af kvaliteten på dine egne billeder, som designprogrammet i øvrigt også oplyser dig om under fremstillingen).
Personligt synes jeg, at kvaliteten på selve boksen er lidt tvivlsom. Den forekommer mig lidt "billig", og min havde desuden fået en lille bule under Post Danmarks behandling. Sidstnævnte kunne jeg under normale omstændigheder sagtens have gjort noget ved, da OnlineFotoservice har 100 % tilfredshedsgaranti, men da det var en julegave, og jeg var lidt sent ude med bestillingen, kunne jeg ikke nå at ombytte den. Min mor, som fik kalenderen, udtaler, at den står ret usikkert, så hun har lagt noget til at understøtte boksen foran. Alt i alt blev hun dog rigtig glad for gaven, og den er et godt alternativ til den klassiske vægkalender.

dexter, sgt. at arms

Sidste år lå Dexter syg, da vi holdt fastelavn i mødregruppen. I år var han en af de 3 heldige, der rent faktisk kunne deltage, og dette naturligvis i udklædt tilstand.

Jeg ville som udgangspunkt helst undgå at proppe ham i et af de gængse kostumer, man kan få i BR, og var derfor i færd med at Google vidt og bredt efter alternativer. Jeg havde ved Gud ikke forestillet mig at fremstille noget selv, det er jeg ikke just kendt for - indtil jeg faldt over en hjemmelavet Sons of Anarchy-vest. Den virkede meget ligetil, og krævede ikke det store, og som en kæmpe Sons-fan var jeg nødt til at kaste mig ud i det.

Basen for vesten blev en sort sweatshirt med lynlås fra H&M, som jeg klippede ærmerne af.
Da jeg ikke var i god nok tid til at bestille rygmærker og deslige på eBay, måtte jeg også selv i gang med dem. Jeg fulgte eksemplet i ovenstående link, fremstillede dem i Photoshop med skrifttypen Carnevalee Freakshow og fandt et billede af reaperen på Google. Så tog jeg forbi Biltema efter noget transferpapir (oversat: papir, du kan udskrive på og derefter stryge på tøjet). Jeg kendte slet ikke til den slags magi! Det er seriøst smart. Man skal huske at have fat i den rigtige slags, der findes både til lys og mørk tekstil. Jeg skulle bruge den til lys, da jeg skulle stryge motiverne på et hvidt stykke stof, som derefter skulle klippes ud. Her brugte jeg bare en af Daniels gamle t-shirts, men umiddelbart kan det anbefales at finde noget mere "solidt" stof, som ikke er så pisseirriterende at klippe i.
Papiret kommes blot i en ganske almindelig blækprinter, og udskrives spejlvendt.

Jeg ved ikke, om det var mit strygejern eller blot min manglende erfaring med strygning, men jeg strøg i virkelig lang tid, før motivet gad hænge fast. Og selv derefter havde det et par ikke-hæftede hjørner. Jeg måtte knalde helt op for varmen på jernet, og jeg lod det mildest talt stå på motivet i et godt stykke tid. Man skal være helt sikker på, at det hæfter over det hele, inden man piller papiret af, for hvis først det slipper, kan man ikke stryge det fast igen.

Efterfølgende klippede jeg mærkerne ud af det hvide stof. Jeg havde egentlig bare forestillet mig at sy dem på vesten i hånden, men nu har jeg en symaskine, så jeg kunne lige så godt udnytte det. De fleste mærker var ganske nemme at sy på, på trods af det slatne t-shirt-stof, men selve reaperen... der blev bandet og svovlet på grund af alle de små hårnålesving. Det er ikke arbejde for en symaskine, og slet ikke en uerfaren syerske. Men det gik, og det var stadig hurtigere end at sy det i hånden. Måske kom der endda lidt blod på mærket, fordi jeg stak mig i fingeren. Hvem ved.

Jeg er ærlig talt jævnt tilfreds med det færdige resultat, taget i betragtning, at det er mit første forsøg med hjemmelavet kostume. Han fik selvfølgelig sit helt eget charter, omend han ikke blev præsident, fordi jeg ikke har det så godt med Jax. Og motorcyklen er lidt lille, men han var ret glad for den alligevel!
Ud over vesten var der ikke så meget andet i kostumet, jeg proppede ham bare i et par jeans, og gav ham en grå body på under vesten (jeg havde nok valgt en hvid, hvis jeg havde sådan en). Skulle det være helt perfekt, skulle han have haft et par tattoo sleeves, men dem kunne jeg ikke opdrive i hans størrelse. Og hvis det ikke var fordi jeg havde ventet så længe på, at hans hår voksede ud, havde jeg givet ham en hanekam og tegnet tribals på hans hoved...

var det den weekend?

Undskyld mig, men hvor ringer man hen for at få refunderet en særdeles utilfredsstillende weekend?

Efter jeg er begyndt i skole (hvilket jeg gerne fortæller mere om ved anden lejlighed), har jeg virkelig set frem til denne weekend. Sove længe, lange dage sammen med min søn, kærestetid og udførelse af alle de forsømte huslige pligter. Ugen har været hård, jeg har været fælt forkølet, og Dexter har haft søvnproblemer.

Men min forkølelse har naturligvis udmundet i en omgang bihulebetændelse! Ja da!
Det var ikke min weekend-drøm at sidde med et dunkende hoved og ønske både kæreste og larmende barn langt væk. Men sådan blev det det meste af tiden. Heldigvis ramte en betragtelig mængde sne os, og de kunne derfor tilbringe noget af tiden med den nyindkøbte kælk.
Og jeg kunne ligge oppe i sengen og slappe af, og kigge over på vasketøjskurven, der stadig bugnede ubønhørligt.

Dagen i dag startede med, at jeg havde så ondt, at ikke engang Panodil kunne dulme smerten. Så jeg sov til middag i et par timer, mens Dexter alligevel sov. Her til aften er smerten heldigvis næsten væk, og jeg beder til, at det forbliver sådan - for det er ekstra hårdt at sidde i et lummert klasselokale en hel dag, mens bihulerne bare dunker derudaf.
Så jeg fik taget et bad, lavet nogle lektier og spillet lidt Sims. Og nu vil jeg gøre min dyne selskab, for jeg har til min store skuffelse fundet ud af, at jeg skal møde tidligt i morgen, og ikke sent lige som sidste mandag. Sikke en redelighed.

første skoledag

Jeg sidder lige i sofaen med en kop kaffe, inden jeg skal ud af døren, køre en time i bus og møde op til min første skoledag. Meget luksuriøst skal vi først møde 9.50 i dag, og det sætter jeg pris på, det er en form for langsom opvågning for mig og Dexter.
For ikke nok med, at jeg rent faktisk skal ud af døren om morgenen, han skal også pludselig være fuldtids vuggestuebarn. Heldigvis elsker han sin vuggestue, så jeg tror ikke, at han klager. Men jeg synes faktisk, det er lidt mærkeligt, og måtte da også kramme ham ekstra i morges - selv om han kun blev afleveret en halv time tidligere, end han plejer. Det bliver spændende at se, om han bliver mærket af de længere dage, jeg synes i forvejen han har været godt træt efter en dag i vuggestuen her efter juleferien.

Nu vil jeg lette røven, svinge skoletasken over skulderen og smutte ned til bussen.
Men ikke førend jeg lige har vist jer et billede af min lille, tykke basse, som han så ud for bare et år siden, hvor vi stadig levede i barselsboblen:

bitten bliver fit

Jeg ved godt, at det virker sådan, men det her er faktisk ikke et tilfælde af nytårsforsæt eller "jeg har taget på i julen" (sidstnævnte ville sikkert være tilfældet, hvis jeg ejede en vægt).
I årevis har jeg tænkt på, at det kunne være sjovt at gå i fitnesscenter. Da jeg gik på gymnasiet, havde jeg og en veninde adgang til et træningscenter i forbindelse med et ældrecenter af en art. Spørg ikke hvordan. Og det var faktisk rigtig sjovt. Jeg kan godt lide at bruge min krop, og jeg kan især lide følelsen bagefter.
Men jeg har altid boet langt fra et fitnesscenter, og jeg vidste, at hvis jeg skulle bruge en halv time i bus før og efter træning, ville det sluge al min motivation.

2015 blev miraklernes år, der åbnede nemlig et fitnesscenter i cykelafstand fra min bopæl. Og så vidste jeg jo straks, at jeg måtte melde mig ind. Det skader heller ikke, at jeg får rabat, fordi jeg jo er studerende de næste 3 måneder.
Dernæst gik jagten på et par sko, jeg kunne benytte til formålet. Jeg spurgte efter råd rundt omkring, men endte med at tage i Bilka en sen aftentime for at finde et par billige begyndersko, da mit budget presses af studiestart. De havde tilbud på træningssko, og som altid, når Bilka har tilbud på sko, er alt kaos. System er der intet af, ALLE sko i forskellige former, farver og størrelser er jo bare losset op i nogle kurve og reoler, og så kan man ellers bruge et par timer på at lede efter den størrelse og type, man skal bruge. Som regel forgæves. Jeg fandt et par i et ukendt og billigt mærke, og tænkte: "Pyt, det er bare begyndersko". Men på vej mod kassen gik jeg forbi en reol med Asics-sko, og så forelskede jeg mig i et par af dem. Jeg har løbesko fra Asics, som er yderst velfungerende, og til 100 kroner mere tænkte jeg, at det var en god investering.

I mandags var jeg så af sted sammen med en fra min mødregruppe, som havde fået samme fikse idé, og hun kunne passende introducere mig til et par af maskinerne. Så vi trænede lidt på stepmaskine, en anden maskine og løbebånd. Det var både hyggeligt og sjovt, og vi klarede da også cykelturen hjem igen.
Jeg er totalt motiveret for at tage derned igen, og jeg tror også godt, at jeg tør gøre det alene. Min intention er at prøve at melde mig på et par forskellige hold, og se, hvad jeg kan lide. Og ikke mindst, hvad jeg kan finde ud af...
Men først skal jeg lige have en forkølelse overstået, inden jeg begynder i skole på mandag. Ja, det er 5. gang jeg er syg på 1 måned, ja, det er ny rekord og ja, jeg er begyndt at tage d-vitamin igen nu!

måltider bliver aldrig det samme

Den her går ud til jer uden børn. I værdsætter med garanti ikke jeres måltider nok! Får du lov at spise din mad, mens den er varm? Kan du føre en samtale med din eventuelle partner ved bordet? Er det muligt at have fade og skåle med mad stående midt på bordet? Hvis ja, så værdsæt det, for pokker. Pludselig får du børn, og så er det for sent.

Lad mig understrege min pointe med en historie om dagens aftensmåltid:
Jeg er alene hjemme med Dexter, vi skal have rester af kartoffelsuppe, så det er dejlig nemt (indsæt bagklog latter).
Efter det sædvanlige skaberi forårsaget af en sultrelateret nærdødsoplevelse hos den lille herre, mens jeg luner suppen i mikroovnen, er maden serveret. Vi får en skive friskbagt brød til, som jeg serverer på et stykke køkkenrulle ved siden af skålen (hvad tænker jeg dog også på?!).
For det første er min suppe ikke blevet ordentligt varm. Det er ikke Dexters skyld, men det er irriterende, så jeg må ud og varme den igen.
Da jeg endelig slår røven i sædet for at nyde min suppe, går det op for mig, at jeg har glemt noget at drikke til os. Jeg har en overnaturlig evne til at overleve uden væske, så for mit vedkommende går det nok, men den bette skal have "ja" (vand) med det samme. Så det henter jeg da. Da jeg endelig er klar, er Dexter halvvejs gennem sin portion.
Så skal brødet da op i suppen og ligge. Jeg skriger "nej" og tager det op, og aner ikke, hvor jeg skal gøre af det. Så jeg ligger det på køkkenrullen... hvor det sjovt nok hænger fast. Jeg fjerner køkkenrullen. Bordet er alligevel så smattet ind i suppe, fordi han spilder og leger med skeen.
Det opdager han pludselig også, og så skal han selvfølgelig tørre bordet af. Med det ene ark køkkenrulle, der i forvejen er suppe-befængt. Resultatet bliver, at suppen nu dækker bordet i et mere jævnt lag, og at stykket af køkkenrulle er gennemblødt og snasket.
Og meget indbydende, så nu skal det i munden.
Jeg smider køkkenrullen ud.
Plop, så lander resterne af brødet i kruset med vand.
Jeg fjerner kruset med vand.
Det er virkelig begrænset, hvor meget af min suppe, jeg har fået spist. Men Dexters skål er nu tom, og han gør mine til at kravle ned fra bordet. Det betyder hurtig handling med våd klud, for ellers er der suppefingre op og ned af stolen.
Det ender med, at jeg opgiver at spise op, da suppen er kold, og jeg faktisk er for stresset til at nyde den. Og det sker tit.

Jeg er ikke striks omkring bordmanerer hos en 1½-årig, for han skal sgu have lov at udforske maden, og måltider skal ikke være en dårlig oplevelse - men guderne skal vide, at jeg glæder mig til, at jeg engang, langt ude i fremtiden, atter kan nyde mine måltider. På plejehjemmet må der da for pokker være fred.

nyt år, nye udfordringer

Jeg er træt, træt, TRÆT af at være arbejdsløs. Det er der tydeligvis ikke særlig meget at gøre ved, så jeg har valgt at foretage et karriereskifte. Jeg har simpelthen meldt mig til HGS.

Nu har jeg søgt job i mere end 2 år uden resultat. Mange af de stillinger, jeg søger, er administrative, hvor der ofte efterspørges kontor-færdigheder. Jeg er godt nok velsignet med et grundlæggende kursus i regnskab, men det er åbenbart ikke et salgstrick, der virker. Så i jagten på et job tager jeg mig da lige en kontoruddannelse.

Jeg havde godt nok ikke troet, at jeg skulle bruge 5 år af mit liv på en universitetsuddannelse og så ende med at skulle uddanne mig yderligere i kampen for at nå ud på jobmarkedet. Jeg ved heller ikke, om det virker, eller om arbejdsgivere stadig vil mistænke mig for at være overkvalificeret til kontorstillinger (hvilket, let's face it, er røv-og-nøgler-undskyldningen for ikke at ansætte folk! Jeg søger et job, fordi jeg vil have det, uafhængig af min uddannelsesmæssige baggrund). Det må tiden vise.
Lige nu har jeg ikke andre våben at trække, så de næste 3 måneder af mit liv bliver på SU. Så får jeg da i det mindste en pause fra Jobnet og a-kassens tunge åndedræt i min nakke.

Jeg har ingen idé om, hvad det er, jeg går ind til, så ønsk mig held og lykke.

nytårsaften 2014

Efter juletiden er højdepunktet altid årets sidste aften. Nytår har aldrig betydet helt vildt meget for mig, og sidste år holdt vi det da også blot herhjemme. Men det er alligevel det, der holder mit humør oppe, når julen er ovre, fordi jeg altid bliver så trist.
I går havde jeg faktisk glædet mig rimelig meget, for vi skulle nemlig ud til min søster og svoger alle 3. De har fået sig et fint hus, der ligger lidt, ahem, yderligt (læs: langt ude på landet). Der var vi inviteret ud til spisning og hygge.

Spisningen i sig selv var den rene fest. Vi lagde ud med en forret bestående af både tunmousse og nogle filokurve med tigerrejer - vi kunne ikke rigtig bestemme os.
Hovedretten bød på noget så fancy som vildsvin. Det er en ret smagfuld version af svinekød. Vi fik det sammen med forskellige kartofler og en knaldgod sauce.
Desserten medbragte jeg, det blev den altid dejlige limetærte. Det var meningen, at den skulle være et friskt indslag efter ædegildet, men det var den åbenbart ikke, når man tog alt for store stykker...

Dexter havde en rigtig god eftermiddag og aften derude. Der var jo både en hund, der var meget spændende, men også lidt skræmmende, når den ville slikke i hovedet. Og en kanin, der af uvisse årsager blev døbt "mormor", og som han gerne ville fodre igen og igen (dagens mest brugte sætning: "Nej Dexter, mormor skal ikke have mere mad").

Den her grimasse disker han op med, hvis man spørger ham, om han kan smile...

Han blev lagt i seng inden desserten, et sted inden klokken 21, og traditionen tro sov han gennem bulder og brag. Hurra for sovebørn. Han nåede dog lige at være med til at fyre lidt af, og jeg kan afsløre, at vi har en knaldperle-fan!

Da han var blevet lagt, gik det rimelig meget op i mojitos og Tegn & Gæt...
Klokken blev over 4, da vi "voksne" endelig gik til ro - og lad mig bare sige, at jeg virkelig genovervejede Dexters eksistensgrundlag, da han vågnede klokken 6. Så er det sagt.
Men hold kæft, vi havde det sjovt! Det var en værdig måde at byde 2015 velkommen på.

dexters julegaver 2014

Som den opmærksomme læser vil have opdaget, fik Dexter et LEGO duplo togsæt i julegave af os juleaftensdag. Det figurerer derfor ikke her i indlægget. Primært fordi, skal jeg gerne indrømme, at jeg ikke gad lede huset tyndt efter klodserne og samle det, for at få taget et billede mere. Det samme er tilfældet for det duplo, som fremgår en smule af billederne i sidste indlæg.

Men her ser du, hvad han ellers fik:

• En Puky løbecykel. Han fatter endnu ikke at køre på den, men den passer fint i størrelsen (selv om den egentlig hedder 2+ år). Jeg forudser, at han fiser rundt på den til foråret.
• En flap-bog. Man kan aldrig få for mange bøger, han elsker at læse og åbne flapper!
• Schleich-dyr. En elg (eller, som Dexter siger, en "ning"), en dinosaur, en elefant og en søløve. Vi kalder det en varieret dyrepark
• En xylofon. Jeg er bange for, at hans talenter ikke ligger inden for det musiske...
• En Brio-kran. Han tror, det er en gravko, og kan ikke helt finde ud af at få den til at løfte klodser endnu.
• En HØJT ELSKET Kaj-bamse. Den hedder "Aj",

Ud over denne fantastiske samling fik han også et boldtelt. Det har været et stort hit, og blev allerede taget i brug ude hos mine forældre juleaften. Lige nu står det oppe på hans værelse og fylder halvdelen af gulvpladsen, men pyt, han værdsætter det!

Og sidst, men ikke mindst - som jeg heller ikke fik med på det første billede - fik han en stor, tyk vaskebjørn fra Berlin, som bare er god at mosle med.

vores jul 2014

Så er julen ovre for denne gang. Det har den faktisk været et stykke tid, og dette blogindlæg har været længe undervejs. Men gæt, hvem der har brugt det meste af sin juleferie på at ligge syg? Jep, undertegnede. I det mindste fattede jeg at styre det udenom selve julen og selve nytåret, men det er stadig virkelig irriterende. Jeg føler ikke, at jeg har haft specielt meget kvalitetstid med min søn, mere med min seng.

Men julen var helt fantastisk i år, præcis som jeg havde spået, med en lille halvandetårig størrelse.
Han hyggede sig gevaldigt juleaften. Selvfølgelig fik han en masse gaver, men det var faktisk de færreste, han åbnede selve juleaften. Han fik dem løbende, mens vi var ude hos mine forældre, for han endte alligevel med at blive lagt i seng, inden vi andre kom til selve gaveoppakningen. Det var rigtig godt, for så nåede han at lege med de forskellige ting og fordybe sig i dem, i stedet for, at det blot kom til at handle om at åbne allesammen hurtigt.

De gaver, han ikke nåede at åbne, fik han nogle af næste morgen (vi overnattede derude), og nogle først 2. juledag, hvor vi alligevel kom derud igen til julefrokost. Så det var mange dage med gaver, og det gjorde, at de blev værdsat hver og én.
Jeg regner med at fortælle om gaverne i et separat indlæg.

Hele julen har bare været så fuld af hygge og dejlig mad, og hverken Dexter eller jeg kunne forlange mere.
Jeg håber, at I alle har haft en perfekt juleferie, og er totalt klar til at komme på arbejde, i skole, eller hvad hverdagen nu engang byder på.
Glædelig bagjul fra en mor og en søn, som har alt for travlt med sit nye duplo til at smile til kameraet.

glædelig jul

Så er dagen her endelig! Dexter er endnu for lille til at fatte, at han egentlig burde have ligget søvnløs i nat, og heldigvis for det. Jeg troede til gengæld ikke, at jeg ville få lukket et øje, for hold kæft hvor har jeg godt nok glædet mig! Det bringer en helt ny dimension til juleglæden, når man får børn. Heldigvis sov jeg fint, og Dexter vågnede først klokken 7.

Vi skal holde jul hos mine forældre i år, i selskab med min søster og hendes kæreste.
Lige nu ånder alt fred og idyl herhjemme. Dexter sover middagslur, og vi slapper af og lader op til hygge og ædegilde.
Vi havde snakket om at tage i Zoo i dag, fordi der er gratis adgang. Men vi indså, at det ville komme til at passe uendelig dårligt ind i forhold til Dexters lur, og lige i dag er det trods alt ret vigtigt, at det bliver en god en af slagsen. Og det har alligevel også regnet. Så vi blev hjemme, og i stedet fik Dexter lov at pakke julegaven fra os op - et Duplo togsæt, som der allerede er blevet leget en hel del med.

Han har også fået et julebad, og ellers har vi bare hygget os stille og roligt. Der skal nok opstå masser af spænding resten af dagen (ikke mindst, når vi skal ud i den offentlige transportjungle her i eftermiddag), så det er vist ingen skade til med en rolig dag.

I må alle have en rigtig glædelig jul med jeres kære.

julegaveminder

Jeg har den her virkelig fine ven ved navn Thomas, som er med i Spilministeriet. Forleden postede han, som en del af deres i øvrigt ret sjove og nørdede julekalender, en video omkring julegaveminder fra barndommen.
Den fik mig virkelig til at tænke på nogle af de julegaver, jeg selv har fået som barn. Og hvor anderledes både juleaften og første juledag er, nu hvor man er blevet voksen.

En af de første legetøjs-julegaver, jeg husker at have fået, var en brandstation, hvor brandmændene var bjørne. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor den var fra - min hjerne siger Duplo, men Google siger nej. Men jeg kan huske, at jeg havde set den på TV, og den så bare meeega sjov og sej ud, og ville helt sikkert være en fest at lege med. Det var den bare overhovedet ikke, for når man havde samlet den, var det ligesom dét, og så kunne den ellers stå der og glo. Reklamer er altid gode til at få legetøj til at fremstå actionfyldt og morsomt.

Da jeg var noget større, fik jeg et endnu mere fantastisk stykke legetøj - en Micro Machines Night Attack (nej, jeg var ikke typen, der ønskede mig Barbie og tylskørter...)! Den kunne skyde med missiler og alt muligt, O-M-G.

Jeg husker tydeligt, hvordan det fedeste bare var at stå op første juledag og lege med sine julegaver. Især fordi man om natten havde glemt halvdelen af gaverne, så når man stod op, var det nærmest som at genopleve juleaften. Dengang holdt vi altid julefrokost for nogle venner af familien første juledag, hvilket var super hyggeligt. Alligevel var det en smule svært at tage sig sammen til at spise al den gode mad og hygge med familien, fordi man ærlig talt helst bare ville ind i stuen og lege med alt det nye legetøj.

I takt med, at jeg blev ældre, var det nogle helt andre ting, jeg havde at se frem til. Jeg husker med al tydelighed, da jeg fik en discman og en cd med Dr. Bombay. Lykken ville ingen ende tage. De næste dage gik jeg konsekvent rundt med "hurry hurry hurry, eat my rice and curry" i ørerne.

Og nu, hvor jeg er voksen? Jovist, der er da også en vis glæde ved at kunne lave mad i sine nye gryder første juledag, eller at lægge nyt og lækkert sengetøj på. Det er også dejligt at få en god bog eller en film, som man kan bruge de næste dage på (hvis ikke man samtidig havde valgt at få børn, ahem), men det er jo slet ikke det samme.

Så fremover vil jeg nyde at opleve denne barndommens juleglæde gennem mine børn. Jeg starter i år, hvor Dexter blandt andet får et Duplo-togsæt - så er han og faderen i hvert fald beskæftiget i nogle timer.

Har I nogle særlige julegaveminder fra jeres barndom?

lidt vuggestue-kærlighed

Jeg advarer fra start: Dette indlæg kommer til at indeholde ros af det kommunale. Hvis du ikke er gearet til den slags, fordi du er så indoktrineret af den evindelige brok, der oftest lukkes ud, så skynd dig væk.

Det er bare fordi at... JEG ELSKER DEXTERS VUGGESTUE. Så, nu er det ude.
De er så søde dernede. Alt det man hører om, at der ikke er tid til børnene i nutidens institutioner, det kan jeg slet ikke skrive under på (set med mine øjne, jeg har jo ingen idé om, hvordan pædagogerne ser det).
Jeg elsker at aflevere ham dernede. Han bliver afleveret omkring klokken 8, så alt det hektiske morgenræs er som regel overstået, og der er ro inde på stuen. Han bliver glad, når jeg spørger, om vi skal i vuggestue. Han går straks i gang med at lege, når han kommer derned. Hvis jeg står for længe og snakker med en pædagog, hiver han i vedkommende for at få hende med hen til vinke-vinduet, og så skal mor her ellers bare smutte.

Jeg elsker at hente ham. I dag sov han stadig, da jeg kom derned (det er et meget sjældent syn), så jeg blev budt på en kop kaffe. Så sad jeg ellers og hyggesnakkede med pædagogerne i en halv times tid, mens Dexter lå ude i vognen og boblede, og børn henholdsvis spiste og legede omkring mig.
Jeg elsker pædagogerne. Hvordan de altid tilbyder kaffe, hvis Dexter er i gang med at spise, når jeg kommer. De er søde alle sammen, og totalt forskellige. Det er fantastisk at se dem fordybet i leg med børnene, eller siddende på gulvet med en bog og en hel bunke børn på skødet. Jeg elsker, hvordan de, uden at tænke over det, aer et barn på hovedet, når de går forbi. Og når de roser børnene og nærmest helt forælder-stolte fortæller en anden pædagog, hvad barnet lige har gjort eller sagt.

Jeg elsker også de andre børn dernede. Elsker at høre, hvordan Dexter har tumlet med dem i løbet af dagen. Jeg elsker, hvordan jeg føler, at jeg kender dem, og at de kender mig. Det er så hyggeligt, når de kommer og fodrer mig med plastikmad eller stolt viser mig et eller andet, de har lavet. Eller når jeg kan give pædagogerne en ekstra hånd ved at hjælpe de helt små med eftermiddagsmaden.

Og så elsker jeg, at de julehygger totalt dernede.
Den første vuggestue, vi besøgte, fortalte, at de altså ikke lavede "hjemmelavede gaver" fra de helt små, fordi det ikke gav mening, at pædagogerne sad og klippede fx julepynt til forældrene. Det var helt fint med os. Men nu jeg er i situationen, bliver jeg simpelthen varm indeni af at få dette "smukke" juletræ med hjem, og endda en lille gave til mor og far. Vi er spændte, kan I tro!

Jeg er godt klar over, at det ikke er Dexter, der har klippet juletræet. Men det er ret tydeligt at se, at det er ham, der har svinget limstiften - det giver virkelig et personligt touch! Jeg kan lige forestille mig situationen, hvor lille krudt-i-røven-Dexter har siddet og skulle lave limpletter, og bare har tænkt: "Hvornår er det her slut, så jeg kan komme ned og løbe rundt og kaste med ting?".
For nylig fik jeg også en tegning med hjem, som hang ude på hans plads i garderoben. Det gjorde de andre børns tegninger også. Deres papir var fyldt med farvede streger. Dexters tegning består af et par sparsomme kruseduller i det ene hjørne. "Så, nu har jeg tegnet, må jeg komme ned og lege nu?".

Måske er det juleånden, der har grebet mig, men jeg har brug for at udtrykke min glæde ved den institution. Og ja, jeg har naturligvis også udtrykt den over for pædagogerne - måske ikke lige i form af "JEG ELSKER JER!", men fik da rost dem til seneste samtale, og de fatter nok også mistanke, når jeg konstant bliver hængende og drikker kaffe. Senest udtrykte jeg min kærlighed med et glas hjemmelavet julebag.

alenemor, dag 3

Jeg begynder faktisk at synes, at det her er ret hyggeligt! Det er nok meget godt, at min samlever vender hjem igen i morgen, inden min hang til alenemoderskab udvikler sig til noget alvorligt.

Det går bare rigtig godt. Det er hyggeligt at vågne om morgenen, og at det bare er os to. Dexter vækker mig med sit snakken, jeg går ind og fisker ham ud af sengen, og så render han og leger på overetagen, mens jeg gør mig klar. Så går vi ned og spiser morgenmad, leger lidt mere, og så kører jeg ham i vuggestue.

I dag skulle jeg bruge min dag på noget, jeg havde gruet for - jeg skulle se det sidste afsnit af Sons of Anarchy. Det sidste afsnit ever. Jeg havde endda drømt om det. Selv om det værst tænkelige skete i forrige afsnit, havde jeg alligevel en vis knude i maven over, at dette var det allersidste afsnit, for jeg havde på fornemmelsen, at det ikke blev en helt happy ending, hvis man kender Kurt Sutter ret. 

Nok om Sons (for nu), jeg fik set afsnittet og overlevede. 

Men så ventede der nye udfordringer. Jeg har nemlig opdaget, at der er gået møl i Dexters aflagte tøj. Seriøst, møl, jeg troede de hørte stenalderen til. Men nej, de lever åbenbart i bedste velgående, og de har rigtig nok mæsket sig i Dexters uldsager. Godt han ikke har så meget af det, trods alt! Men det værste er, at de jo har lagt æg og spundet små pupper i alt det andet tøj, så jeg skal vaske DET HELE. Great. Det kommer så også kun til at tage en fucking evighed, og tøj tørrer ikke ligefrem hurtigt her i vinterhalvåret. Men jeg får da ryddet op i gemmerne, og sorteret det, vi har.

I den forbindelse fik jeg også ryddet op i soveværelset, det flød virkelig. Jeg havde for noget tid siden ryddet op i klædeskabet derinde, og i den forbindelse havde jeg tilsyneladende kastet alt indholdet ud på gulvet og håbet på, at det selvdestruerede. Så Dexter og jeg tog lige en tørn derinde i dag - eller, Dexter legede mest på sit værelse, det er ret fint, at han er begyndt at gide at lege alene.

Aftensmaden bestod af svensk pølseret, det smagte dejligt - synes jeg, Dexter skulle satme ikke nyde noget. Jeg må konkludere, at han bare ikke gider spise aftensmad for tiden. Jeg sneg en smoothie i ham efterfølgende, nu håber jeg bare, at den kan holde ham mæt natten igennem.

Nu sidder jeg her i sofaen med nogle dejlige karameller ved min side. Jeg havde faktisk slet ikke lyst til at blogge, men se nu, hvor meget jeg alligevel fik rablet af mig. Jeg er virkelig træt, og vil nyde stilheden med en endnu ukendt afslappende form for tidsfordriv, inden jeg går til ro. Nu skal jeg kun sove 1 gang, før Daniel kommer hjem!