søndag den 7. februar 2010

efter-fødselsdag

Jeg havde den kære Daniel på besøg i dag, som insisterede på, at han også ville give mig en gave i anledningen af min fødselsdag. Det klager man jo aldrig over. Så han kom op ad eftermiddagen, hvorefter vi tog i Fakta for at købe ind til aftensmad (som også indgik i min gave, yay).
Jeg har haft en smule lyst til at prøve noget laks de sidste dage, så vi udvalgte os nogle laksefileter. Dengang vi boede sammen, lavede vi laks én gang, og det smagte fantastisk, så vi søgte og søgte efter opskriften fra dengang. Men den var ikke at finde, så vi improviserede. Vi smed laksen i et fad oven på porre og bacon, og vedhældte hvidvin og fløde, og pyntede med tomater. Dertil spiste vi basmati-ris. Det var lækkert!


Før det fik vi endda også forret! Bestående af lækre mozarella-sticks med chilidip! Dem kunne jeg desværre godt blive afhængig af...


Dessert skulle vi da også lige have - der indkøbte vi en Valhalla-is med karamel, og en chokoladesauce. Og så var jeg så heldig, at de havde prinsesse-krymmel på tilbud, som jeg bare har ville eje i al evighed :D Så det kom jeg også lige til at smide på.


Så kan jeg gå dejlig mæt i seng igen i aften!

Gaven fra Daniel var forresten Venner-boksen og sæson 1-6 af Kongen af Queens - vel at mærke de eksemplarer, som vi ejede sammen da vi boede sammen :P Men nu er de MINE! Uhh. Jeg vil snart indsætte dem i min filmreol, og tage et billede af det flotte syn.

2 kommentarer:

  1. Okay, jeg kan godt se hvad Michael mener, når man sidder på den forkerte side af de billeder og ikke selv får tilgang til maden. Dejligt at det var en god dag og godt mad og gode gaver :) Så mangler du vist efterhånden bare 1 gave tilbage .. Den ligger her og griner af dig :p næsten..

    SvarSlet
  2. din lyst til laks har vel ikke noget med hvad jeg skrev har det? :p

    SvarSlet