Så blev det endelig dagen, hvor jeg fik lov at se Maja, bedre kendt som Ulriks datter! Det har jeg ventet ganske længe på, og det blev jo senest aflyst i lørdags, grundet snemængderne. Men i dag forstod busserne heldigvis at køre, så jeg tog direkte fra "arbejde" og hjem til dem, hvor jeg endda blev budt på aftensmad.
Det er godt nok en overordentligt nuttet datter, han og Malene har sig der! Det har de gjort rigtig godt. Sjældent har jeg mødt så glad en baby - og det lader heldigvis også til, at hun kunne lide mig :D
Beklagelig kvalitet, der måtte gøres brug af Ulriks telefon, da jeg ikke kom hjem forbi efter mit eget kamera som planlagt. Men hey, vi er der! På trods af, at jeg ligner en lalleglad idiot, og Maja har knaldrøde øjne. Det har hun altså ikke i virkeligheden.
Ellers har jeg skam bare været i praktik, det har været en helt fin dag, selvfølgelig inklusive kage, men desværre også inklusive en gennemgående hovedpine, som heldigvis forsvandt da jeg kom hjem til Ulrik. I morgen skal der nok pakkes en hel del, da min afdeling på Nordjyske skal flytte til et andet lokale, så det bliver interessant. Og så skal jeg præsentere nogle grafer for min chef. Det skal nok blive en god dag!
ja Maja så ud til at kunne lide dig :) beklager selv kvaliteten på billedet .. kameraet i mobilen er ikke skabt til at tage billeder om aftenen. Tak for en fin og hyggelig aften :)
SvarSletåhr Bitten altså :) du er en heldig kartoffel. jeg kan godt forstå du faldt for hendes nuttethed.
SvarSlet