Jeg har ikke blogget de sidste dage, selv om lysten dertil har været der. Jeg startede på job i går og uni i dag, så jeg er selvsagt rimelig træt, har trods alt haft ferie i sådan cirka 3 måneder. Men det er fantastisk at starte igen! I går arbejdede jeg fra 8-16. I dag havde jeg en forelæsning i socialpsykologi fra 8-11, hvorefter jeg tog med Marie hjem, da vi havde et lille kageprojekt foran os. Derom vil I kunne læse på min blog i morgen. Altså var jeg i dag hjemmefra fra 7.45 til 19.30. Puha.
I morgen har jeg heldigvis lige erhvervet mig en fridag. Havde i virkeligheden et vejledermøde, men min vejleder er noget ophængt for tiden, og vil derfor gerne udskyde det. Jeg er hende ret taknemmelig, for så kan jeg sove længe og samtidig få forberedt mig noget bedre.
Vi blogges ved i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar