fredag den 10. september 2010

hjemmelavet müsli

Med kraftig inspiration fra MissMuffin lavede jeg forleden min egen müsli. Jeg tog udgangspunkt i hendes opskrift, men tilsatte ting, jeg selv kan lide:

3 dl havregryn
1 dl mandler, hakkede
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl hasselnøddekerner, hakkede
1 dl kokosmel
Lidt chokolade, hakket (eller meget, hvis man vil have slik frem for morgenmad)
1 dl kogt vand
1½ spsk honning

Gryn, nødder, kerner og frø blandes sammen på en bradepande. Honningen opløses i det kogte vand, og vandet hældes over blandingen på bradepanden og rodes rundt, så alt bliver fugtigt. Ristes i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, til det er gyldent. Når det er kølet ned, tilsættes kokosmel og chokolade, og müslien kommes i en bøtte/glas med tætsluttende låg.
Det er rigtig godt, faktisk. Kokosmelen irriterede mig dog, fordi det opfører sig som bundfald når man tager müsli af bøtten (sammen med hørfrøene), hvorfor jeg næste gang vil benytte mig af kokoschips i stedet (hvilket fås i Salling, opdagede jeg så sent som i dag). Måske vil jeg også tilsætte lidt mere honning, hvis jeg er fræk.

3 kommentarer:

  1. Jamen smagte det så godt, eller hvad? Jeg tror måske bare, jeg holder mig til min chokocrunch :P

    SvarSlet
  2. Janne; Jeg har jo skrevet: "Det er rigtig godt, faktisk" :P Og ssh med chokocrunch, jeg prøver at være sund...

    SvarSlet
  3. bitten, kokosmelet er nemlig mega træls, så jeg har også brugt kokosflager de sidste par gange, det er noget bedre:)
    Müslien kan sagtens tilsættes et par tern mørk kvalitetschokolade til sidst uden at kalorieindholdet eksplodere- jeg gør det ofte, uhm....

    SvarSlet