torsdag den 25. februar 2010

min skønherlige døgnrytme

Åhja, jeg lever nok verdens mest interessante liv for tiden. Altså de dage, hvor jeg ikke rigtig har nogle planer.

Min dag starter omkring klokken 6, hvor jeg bliver vækket af en kat i mit fjæs (min alarm er først sat til 6.30). Dernæst gør jeg mig selvfølgelig klar og tager afsted på praktik, hvor jeg får fri klokken 16. Så går jeg hjem, eller tager bussen, det skifter lidt. I dag gik jeg fx hjem, fordi bussen ikke går gennem AAU grundet sne, og jeg alligevel skal gå et godt stykke for at opdrive den. Mine støvler blev gennemblødte.
Når jeg så kommer hjem, laver og spiser jeg aftensmad ret kort efter, fordi jeg er ved at dø af sult.
Og derefter handler det sådan set bare om at holde sig vågen, til klokken bliver over 22, hvor jeg føler at det er forsvarligt at gå i seng. De sidste dage har jeg virkelig bare ventet utålmodigt på det tidspunkt, i går valgte jeg endda at tage opvasken bare for at få tiden til at gå. Det er ikke udpræget morsomt at have tid til overs om aftenen, når man alligevel er for træt til at bruge den fornuftigt.
I dag havde jeg heldigvis Sidney Lee til at underholde mig en hel time i 4-stjerners middag. Jeg har først for nylig fået øjnene op for ham, og han er en pænt god kilde til underholdning i hvert fald. Men nu har jeg så heller ikke haft tid til at blive træt af ham endnu.

4 kommentarer:

  1. Sidney kan jeg ikke holde ud. Sjældent giver folk mig kvalme, men mage til person skal man godt nok lede længe efter.

    SvarSlet
  2. Haha, sån ser min døgnrytme nærmest altid ud!!!
    Sidney Lee er et fjols, uanset og man mener det er en facade eller ej. Jeg er ved at kaste op!

    SvarSlet
  3. Jeg må sige at jeg er skræmt, hvis det ikke er en facade :D Men ligeledes imponeret over, at et menneske kan være sådan.

    SvarSlet
  4. I det program i går var han godt nok også den største kliché nogensinde. (I det mindste sagde gæsterne jo også, at det vist bare var en facade.)

    SvarSlet