Her til aften var jeg sammen med Ulrik, og vi (jeg) besluttede os (mig) for at tage hen til et ordentligt Sankt Hans bål. Vi valgte det i Mølleparken, hvor jeg ikke har set et bål før. Der var ingen tilgængelige oplysninger omkring, hvornår bålet blev tændt og sådan, så vi prøvede lykken og tog derud. Der virkede imidlertid til at være årtier til bålets tænding, så vi blev inspireret af alle parkens grillende folk og kørte såmænd lige på Burger King efter noget føde (yay, min første burger siden visdomstandfjernelse, har jeg længe haft lyst til!), og tog tilbage til parken, hvor bålet i mellemtiden var blevet tændt.
Det var virkelig som sådan et øjeblik, man kun ser på film! Os to, siddende på græsset lige uden for selve bålparken på en høj i aftensolen, spisende Burger King-mad og snakkende om livets finurligheder mens vi så på bål. Det kalder man hygge med en god ven. Flere af den slags øjeblikke må gerne indtræffe i sommerens løb, tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar