tirsdag den 21. september 2010

toms ekstra - fantastisk!

Jeg har smagt den mest fantastiske chokolade i mit liv, og er selvfølgelig nødt til at introducere jer for den. Der er tale om Toms Ekstra, som fås i fire varianter; Almindelig mørk chokolade, brombær, jordbær og appelsin.


Det skete i de dage, at Line kom anstigende til min lejlighed med en plade chokolade, hun lige var faldet over. Det var Toms Ekstra med brombær. Vi smagte den, og var ærlig talt ret begejstrede. Chokoladen i sig selv var fantastisk, mørk, velsmagende og med en formidabel konsistens. Og så indeholdt den små knasende stykker af noget, der nok skal forestille at være med brombærsmag.
Og så har de bare gjort så meget ud af indpakningen, som virkelig synes eksklusiv. Selve pap-emballagen er gennemført, og når man åbner, er det indpakket i smukt folie.


Efter sådan en smagsoplevelse skulle de andre varianter naturligvis også prøves. Jeg må dog indrømme, at jeg endnu ikke har smagt den med jordbær - den befinder sig i mit hjem, men det er Lines, og vi skal smage den i fællesskab. Jeg har smagt den med appelsin, som er fantastisk - som alt andet chokolade med appelsin, bare bedre. Og den almindelige mørke chokolade er også bare dejlig.
KØB DET! Jeg mener det alvorligt. Hvis du er heldig, kan du stadig finde det i din lokale Fakta til 12 kroner. Og husk, det indeholder en høj kakaoprocent, så det er super sundt, og du bliver aldrig nogensinde fed, lige meget hvor store mængder du spiser af det. Er det ikke sådan, det er?

6 kommentarer:

  1. Jeg kiggede også på den i Netto forleden, men kunne ikke helt bestemme mig, så jeg lod dem blive- den med brombær lyder spændende, men skal da helt sikkert også prøve med appelsin nu hvor du er så begejstret:)

    SvarSlet
  2. Hvor er de fine i farverne. Hvis jeg ser dem, må jeg helt sikkert prøve dem! Og du har helt ret - mørk chokolade feder ikke ligemeget hvor meget man spiser.

    SvarSlet
  3. Muffin; Hvad kostede de i Netto? Jeg synes du skal prøve dem alle :D

    Stine; Ja, indpakningen lokker virkelig. Og jeg er glad for, at jeg ikke er fejlinformeret.

    SvarSlet
  4. Øj, det var godt at høre! Jeg har den med appelsin liggende, og så købte jeg også den med brombær og den med jordbær i går. Nu mangler jeg bare at træne i 117 timer, så jeg også har samvittighed til at spise dem, hæhæhæ! :-D

    Føtex har dem på tilbud i denne uge - 2 for 25 kr.

    SvarSlet
  5. Hmm... Chokolade med brombær. Jeg ved ikke helt!

    SvarSlet
  6. Med brombær !! Det lyder fantastisk. Det vil jeg kigge efter næste gang jeg er på handelstur.

    SvarSlet