Puha... det har været en hård omgang. Jeg er netop i dag stået ud af sengen efter nogle dages sygdom. Mere præcis har jeg ligget der siden fredag aften, hvor jeg pludselig fik ondt i kroppen og feber. Det udviklede sig så til at være noget maveinfektion af en art. Weekenden var ellers planlagt til fulde med fødselsdagsfest for vennerne lørdag og familiehygge søndag, men ingen af delene blev rigtig til noget. Dog var både min kæreste og min søde mor og faster så venlige at komme forbi om søndagen med mine gaver og lidt andet hyggeligt, så helt alene var jeg ikke på fødselsdagen. Det er begrænset hvad jeg har spist i den periode, så dagen i dag skal bruges på at lade op og komme til kræfter igen til en arbejdsdag i morgen. Familiehyggen er udsat til lørdag, og min fest til næste lørdag, så jeg går heldigvis ikke glip af de to ting, selv om jeg nu helst ville have undværet at ligge syg på min fødselsdag.
Men nu ved I i hvert fald, hvad grunden til min stilhed har været!
Det lyder rigtig træls :( Men sødt at noget af din familie alligevel kom forbi dig :)
SvarSletPuh, lyder som en hård omgang! Jeg tror at rigtig mange er/har været syge - og i ret så lang tid....
SvarSletGod bedring!
Mange hilsner
Birthe
Dejligt du er rask igen :)
SvarSletMen hov hov... Kæreste, er det ik noget nyt? ;-)