Gudfader, hvor er jeg træt. Af underlige, og stadig ukendte, årsager klingede min alarm ikke 6.15 i morges som den burde, så Tabitha vækkede mig 7.45 - og da jeg skulle møde klokken 8, fløj jeg rundt som en forvirret høne, og nåede på arbejde til 8.30. Men selv om jeg sov længe, er jeg altså stadig træt.
Nå, men Xenia taggede mig i den her Stylish Blogger Award-leg-dims, og selv om jeg er alt andet end stylish, vil jeg med glæde fortælle jer 8 ting om mig, som I ikke ved.
1) Jeg lærte hurtigt at læse, og blev derfor tvunget til at læse historier op for de andre i min børnehaveklasse. Det var irriterende.
2) Jeg har først for nylig "lært" at sætte overstregninger og noter i de bøger, jeg har investeret i i dyre domme. Jeg har altid sat en ære i at holde mine bøger rene, og synes stadig det er en smule synd at tilsvine dem... Men det gør dem på den anden side mere personlige.
3) Mine smagsløg har en angst for boller i karry.
4) Det ældste barndsomsminde jeg har er om et mareridt, jeg havde, hvor der fløj flagermus ind gennem mit vindue. Jeg kan huske, at jeg havde røde gardiner på daværende tidspunkt.
5) Jeg har det utrolig godt med mine forældre, bedre end mange, tror jeg. Jeg er overbevist om, at jeg sagtens kunne flytte hjem igen, hvis noget gjorde det nødvendigt - underligt nok lød det ikke til, at min mor var helt overbevist om det samme, da jeg drøftede tanken med hende ;)
6) Jeg hader fødder.
7) En gang, da jeg var i sommerhus, kom jeg ved en fejl til at dræbe en flue, som jeg forsøgte at indfange i en spand. Jeg holdt efterfølgende en begravelse for fluen, hvor mine dukker og bamser var inviteret...
8) Jeg er knaldhamrende dårlig til geografi. Op til en alt for høj alder troede jeg, at København lå nord for Limfjorden.
Jeg håber, at I stadig vil følge med i min blog... :P
Jeg hader virkelig også fødder! Jeg elsker alt ved min kæreste, undtagen hans fødder - puha!
SvarSletOg så er jeg også utrolig dårlig til geografi! Så jeg er afhængig af en GPS. Men er meget skuffet over at høre din placering af KBH :P
Ej Bitten. vi er totalt ens altså... Nærmest :P
SvarSlet1) Lærte også lynhurtigt at læse :O
2) Jeg har det heller ikke godt med det, men synes det er et rart farverigt touch :P
3) SAMME HER! Jeg HADER boller i karry!
4) :O Jeg har haft noget lignende, det var bare om en kæmpestor flue/hvepseting!
5) Samme her!
6) Hmm, hader MINE fødder :P
7) Nej okay, her står jeg af :P
8) Me too :/
*lol* sjove - og informative - 8 ting. Jeg er glad for at du skal køre med nogen til Madbloggertræfffet, så vi er sikker på at du når frem ;-)
SvarSletDen sætning med dig, som forvirret høne, gav mig godt nok sjove billeder i hovet - tak...
Mange hilsner
Birthe
Det krævede virkeligt også meget overvindelse, før jeg kunne få mig selv til at begynde at 'tegne' i bøger. Heldigvist har vi så rigtigt mange kompendier frem for bøger (indtil videre) på mit studie, og dem har jeg ingen problemer med at overstrege i ;)
SvarSletBitten, du skal ikke være ked af det. Jeg har endnu ikke lært at strege i mine bøger - synes simpelthen det er så forstyrrende når man læser! Og hvad nu hvis man skal bruge afsnittet til noget helt andet en anden gang?!!? Skal man så til at farve med en anden farve - nej ved du nu hvad, sådan noget roderi!
SvarSletJeg sætter krydser ud for et vigtigt afsnit, så ødelægger man ikke så meget. Specielt ikke ved brug af en blyant ;)
SvarSletPs: Hvad er der galt med boller i karry? Nu må i lige kommer lidt ind i kampen, tøser :P
Tak, I får mig næsten til at føle mig helt normal :D
SvarSletHeh, jeg har det også på samme måde som dig i mange af punkterne :)
SvarSletJeg tror dog ikke, at jeg lærer at overstrege i bøger, for jeg synes stadig, det er synd. Og så er jeg ligeglad med fluer, og jeg lærte for et års tid siden at kunne lide karry. Og så har ikke noget problem med fødder.
Ok, måske er vi kun ens på halvdelen ;)