Til madbloggertræffet indtog vi vores føde på den hyggelige Restaurant Bedre Byggeskik. Huset var overtaget efter en ældre dame, og mange af hendes ting havde fået lov at blive, så der var rigtig mormor-stemning. På den gode måde, altså. Ejeren var i øvrigt rigtig sød, og gjorde meget ud af at fortælle om restaurantens oprindelse og de forskellige vine. Vin siger mig normalt ikke noget, men jeg blev lokket til at købe en såkaldt "kør hjem"-vinmenu, som gav mig mulighed for at smage på alle vinene i beskedne mængder (aka mængder, der passede perfekt til en svagdrikker som mig). Og så var det pludselig interessant nok at høre om dem. Nu til menuen:
Ret nummer 1: Tynde skiver af røget lammeculotte, karsecreme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/vanilje hvidløgssne.
Kødet smagte som sådan fint nok, men det havde en konsistens så det hurtigt blev for meget for mig, og jeg måtte levne en del. Tilbehøret var spændende.
Ret nummer 2: Pocheret perlehønebryst med kogte porrekul på porretoppe og vinagrette på dansk æbleeddike, friteret kapers, flæskesvær på skindet
Rigtig lækkert kød! Porrerne var også gode, porekullet var dog en lidt besynderlig form for tilbehør, men meget morsomt. De friterede kapers gik vanvittig godt til kødet, og flæskesværene var delikate (omend jeg måtte stjæle fra Line, da jeg ingen havde fået selv).
Ret nummer 3: Rosastegt oksefilet med krydderurt top, lun waldorfsalat‚ 'tærte' af selleri, braiseret bladselleri, foie gras terrin, hjemmelavede rosiner, tyttebær og "brunede kartofler" og okseglacé.
Mmm! Jeg er kun lige ved at lære at spise rødt kød, så også her måtte jeg levne det mest røde i midten (hvilket tjeneren kommenterede...). Tærten af selleri, som ikke fremgår så godt på billedet, var god og hyggelig. Foie gras rører jeg ikke med en ildtang, men de hjemmelavede rosiner var formidable.
Normalt bryder jeg mig ikke om rødvin, men hold nu op den var god, den vi fik til denne ret! Åbenbart en Dom. St.-Pierre Côtes-du-Rhône 2009. Nøj, siger jeg bare.
Ret nummer 4: En skive blåskimmel ost. Romsyltede solbær. Solbærcoulis, pærekugler, pæremarmelade og sprødt rugbrød.
Jeg SMAGTE på osten, lad mig sige det sådan. Så spiste jeg alt tilbehøret og ventede på desserten.
Ret nummer 5: Desserten bestående af 3 forskellige glas med æbletema, hvoraf jeg desværre ikke fik taget et billede af det første.
1. glas: Æblekugler i æblemostsirup, vaniljeyoghurt og sprød nougat.
Meget klistret, men også MEGET godt.
2. glas: Vaniljevodka med æblesorbet og brombær.
Vanvittig god sorbet, og tilbehøret supplerede det perfekt.
3. glas: Æbleshot, iskold hjemmelavet æblemost.
God, iskold og frisk afslutning på en god middag. Serveret i utrolig nuttet flaske.
Faktisk var det dessertvinen, der var det aller bedste ved desserten! En Montecristo Moscatel Blanco Dulce Navarra 2009 (ja, jeg kopierer altså bare direkte fra menuen...). Lækker med en smag af ananas og honning, jeg kunne drikke mig mæt i den.
Alt i alt en dejlig oplevelse, specielt taget det gode selskab i betragtning. Alle retter var måske ikke lige mig, men jeg var helt klart mæt af smagsindtryk bagefter, og jeg elsker at prøve nye ting.
Ost er godt, når det er uden skimmel - føj!
SvarSletPs: Skal være finkulturel med kollegaerne torsdag aften, hvor jeg bl.a. skal have ost. Hmm!
Flotte billeder du har fået taget :-) Jeg elsker også at prøvet noget nyt og jeg synes det er fedt, at de "turde" vælge noget som med sikkerhed ikke alle kunne lide (som foie gras og blåskimmelost)....
SvarSletMange hilsner
Birthe
Tak for sidst. Vi fik ikke hilst på hinanden, men måske ses vi en anden gang.
SvarSlet