Og jeg fryser sådan!
Hvad laver man, når ens vindue ser ud som på billedet til højre? Man bager da!
Dette havde jeg heldigvis en anledning til i forvejen, så det var intet problem. I aften skal jeg nemlig hjem til Daniel og spise, i selskab med Maiken, Per, min mor og far, som også skal se hans nye lejlighed.
Vi skal have hamburgerryg med (for mig) endnu ukendt tilbehør.
Og så har jeg lovet at stå for desserten, som bliver brownie-muffins med vanilleis og hindbærcoulis.
Derfor har jeg brugt en del af min dag på at bage disse muffins. De var lidt mere besværlige end muffins, jeg plejer at lave, idet man skulle smelte chokolade over vandbad. Jeg er ikke den store fan af vandbad, kan jeg afsløre. Men jeg tror mest mit had dertil er indbildt, for det gik forrygende med smeltningen, og tog ikke så lang tid, som jeg havde frygtet. Det er nok også lidt fordi jeg har fået nogle skåle, som er fantastiske til formålet.
Resultatet ser således ud:
Og de smager virkelig godt! (Ikke at jeg spiste 2 stk. umiddelbart efter, at de kom ud af ovnen, nej nej da...).
I morgen afholder jeg en mindre bage-event, hvor jeg vil lave kanelsnegle og nogle boller fra AMOs Store Bagebog 2.
jeg vil se frem til at du kommer med kage til mig på arbejde i morgen! og andet godt evt. De ser forresten fantastiske ud de muffins :) hapser
SvarSletHvis du har en mikrobølgeovn, så er det langt nemmere at smelte chokoladen heri end over vandbad..
SvarSletDet er jeg blevet stor, stor fan af:)
Line: Jeg beklager, at jeg først har set din kommentar nu, så jeg desvæææærre ikke nåede at komme forbi dit arbejde med kage :P
SvarSletMissMuffin: Det trick havde jeg også hørt om, men har ikke prøvet det før, og var bange for at det skulle gå galt, hehe. Men det skal da prøves næste gang, selv om jeg blev gode venner med vandbadet.