Det er den duft, der har bredt sig i min lejlighed. Og den stammer fra sådan en her:
Jeg ville jo have bagt kanelsnegle samtidig med bollerne i søndags, men det gik op for mig, at jeg intet kanel havde. Så det blev først i dag. Jeg lavede dobbelt portion, så nu ligger der også en kanelsnegle-pølse i min fryser, klar til nogle heldige gæster engang!
Vi er gået i gang med et nyt kursus på uni, kaldet Registre og forløbsanalyser. Det er et metodekursus, som indebærer, at vi skal lære et nyt statistikprogram at kende, nemlig SAS. Og det er bare så herligt! Jeg er stor fan af det. Vi har tidligere brugt SPSS, som er meget peg-og-klik-agtigt, hvorimod SAS udelukkende involverer kodning. Og hvem elsker koder? Det gør jeg! Så jeg er helt oppe at køre.
Vi har haft første introduktion til programmet i dag, og dermed også et par øvelser deri. Marie og jeg var hurtige til øvelserne, hvilket resulterede i, at vi var færdige 1½ time før skemalagt tid. Det klager man jo ikke over! Så jeg fik lidt ekstra fritid, som jeg så blandt andet brugte på at bage. Og Tabitha fik også glæde af min tidlige hjemkomst i form af lidt gulv-nusseri ♥
ser frem til at erobre dit hjem :D
SvarSlet