torsdag den 29. oktober 2009

burger & sas


Billedet afspejler min aftensmad i går, frokost i dag og aftensmad i dag. Jeg kan afsløre, at det smager rigtig godt! Det er med Newyorkerbyhearts hjemmelavede burgerboller, som er intet mindre end fantastiske, og simpelthen SÅ meget bedre end de luft-burgerboller, man kan købe.

Jeg har været på uni i dag, hvor jeg selvfølgelig atter blev undervist i SAS. I dag var det godt nok tæt på at give mig grå hår! Vi var til øvelse, og fik godt nok til at starte med hjælp af en øvelseslærer til noget forklaring. Derefter skulle vi undersøge, hvorvidt fødslen af en baby havde indflydelse på ægteskabets overlevelsestid (ja jeg ved, I er super interesserede). Men det kunne vi ikke finde ud af! Og vi nåede ikke at få besøg af en øvelseslærer før Marie var nødt til at gå. Så nu går min aften altså med SAS, fordi jeg agter at finde en løsning. Dog er jeg slet ikke kommet dertil, da jeg først skulle konstruere endnu en højrecensurering, hvilket voldte mig mange problemer. Det er ikke sådan, når datasættet ligger på to forskellige computere, og man glemmer at ændre stien... Men jeg skal videre nu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar