tirsdag den 25. maj 2010

3 dage tilbage...

Af min praktik! Åh nej. Jeg kommer til at savne stedet og personerne så uoverskueligt meget.
Og så har jeg endda tilladt mig, her den fjerde sidste dag, at tage hjem til middag. Det var nu fordi der næsten ingen var på afdelingen, min chef ikke var der til at give mig opgaver, og jeg alligevel sad og skrev på min erfaringsrapport. Så cyklede jeg hjem - og smed lige et halvt ton bøger af på biblioteket på vejen. Det var også min mening at kopiere noget ude på uni, men dem der stod ved kopimaskinen skulle kopiere meeeget, og den eneste anden kopimaskine, jeg kender, var ude af drift. Så det venter jeg lige med.

Om ikke så længe skulle jeg faktisk have siddet og guffet Paradis-is sammen med Ulrik - men han er blevet syg, så det bliver ikke til noget alligevel. Det ærgrer vi os over, da vi havde glædet os, for det er en evighed siden vi sidst så hinanden.
Men jeg har besluttet mig for, at det ingenlunde skal ødelægge mit humør, så nu vil jeg nyde mit eget selskab resten af dagen - højst sandsynligt med lidt erfaringsrapport, en masse Mænd der hader kvinder, Doug & Carrie og los internettos. Og så vil jeg snart nyde mit stilladsfri hus, der har jo været stillads omkring i århundreder i forbindelse med maling af taget, og det ser ud til, at de er ved at fjerne det nu!

3 kommentarer:

  1. Ja jeg beklager meget min dåmme sygdom .. Vi må desværre vente med at invadere paradis-is til en anden god dag .. men så skal de også se spiselystne is spiser så de ender med at ringe efter pressen og deslige .. ej okay

    SvarSlet
  2. Hehehehhe... Kan godt lide, at du bruger udtrykket "ingenlunde". LÅVE IT! Nu må du sige, om mænd, der hader kvinder ender med at falde i din smag :) Synes der gik noget tid, før den blev spændende! :)

    SvarSlet
  3. Ulrik; Jeg spiser max 2 kugler, og det ved du :P

    Janne; Det er simpelthen så fikst et ord, ikke? Og jeg synes, at den er blevet spændende, men jeg kan ikke huske, hvilken side jeg er på. Knap halvvejs.

    SvarSlet