tirsdag den 18. maj 2010

surdejen silvio & de polske ting

Så tog jeg det endelige skridt udi voksenlivet! Jeg opstartede en surdej. Efter så lang tids nervøsitet omkring emnet føles det spændende og godt. Så må vi se, hvordan det går. Jeg anvender denne kilde til viden. Lad mig præsentere; Silvio.


Jeg synes det er sært at stille ham udenfor køleskabet, det strider mod alle mine værdier. Men nu står han oppe på mit køkkenskab (køkkenbordet er lidt et no-go grundet kattedyr). Jeg glæder mig til at fodre ham i morgen tidlig.

Min mor har været i Polen med sit linedance-hold, og vi fik hende endelig hjem til Danmark igen i søndags. Min søster og jeg besøgte hende så i går for at høre om turen og den slags. Og sørme om der ikke var bonus i form af et par souvenirs!


De sødeste sommerfugleøreringe! Rigtig fine og fornemme, og så har de den dejligste farve.


En lille bitte elefant af metal :D Den er på størrelse med... hmm. min tommelfingernegl. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvor jeg skal gøre af den endnu, men kær er den.


Polen er åbenbart meget optaget af rav, så hun havde også bragt os et fint stearinlys dekoreret med dette materiale!


En flaske "bison-pis", som de åbenbart kalder det. Altså vodka. Der er et græsstrå inde i flasken. Jeg smagte noget af min mors i går... Hold op det er stærkt!


Og så lidt godter fra grænsen!

3 kommentarer:

  1. nææ sikke en en silvio :) han skal nok blve stor og stærk.
    jaaah :) så kan du lave vanille ekstrakt af dit bison pis

    SvarSlet
  2. Åh, jeg glæder mig til at høre endnu mere om Silvio! Han ser flot ud. Jeg ville ikke turde begive mig ud i det!

    Loving the earrings! De er nice!

    SvarSlet
  3. Line; Dig og dit vanilleekstrakt :P Jeg er bange for, at vanillestangen forsvinder, hvis jeg kommer den deri!

    Janne; Silvio siger tak :D Som du kunne læse, var jeg også meget nervøs. Men nu er det sket. Elsker også øreringene, gør jeg!

    SvarSlet