mandag den 24. maj 2010

pinsebag

Et par fridage indbyder da direkte til at få bagt noget godt!
I går var jeg inviteret hjem til mine forældre for at grille (eller, jeg inviterede vist mig selv) sammen med min søster og hendes kæreste. Jeg lovede at bage småkager, og som sagt, så gjort. Det var egentlig fordi jeg havde en masse mandler liggende og et par æg stående. Jeg googlede lidt rundt, og fandt til sidst opskriften her.  Det er dem fra Venner, som Phoebe siger at hendes bedstemor har lavet :D
De er bare gode! Jeg har heldigvis nogle tilbage, men gider ikke lige lette numsen og tage et billede. Så I må hellere prøve dem selv! Mmm. Jeg brugte jo så mandler som nødder deri, jeg elsker ting med mandler.

Jeg havde også en rest gær fra bagningen af rugboller for nogle dage siden, så jeg besluttede mig for at lave et durumbrød, hvilket jeg ikke havde prøvet kræfter med før. Jeg tog lige en skive af det til min aftensmad, det smager nu ganske fint, dog lidt anonymt. Og helt så flot som på opskrifthjemmesiden blev det altså ikke:


Ellers har jeg bare hygget godt og grundigt hos mine forældre, hvor min mor endda var så venlig at klippe mine slidte spidser, så mit hår nu føles nyt og dejligt. Og så har jeg fået læst en masse, blandt andet har jeg læst Det forsvundne tegn færdig (som jeg derfor skal have blogget om) og er gået videre med Mænd der hader kvinder. Og nu vil jeg indtage noget hjemmelavet koldskål som dessert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar