I går, da jeg kom hjem fra praktik, fik jeg pludselig et alvorligt anfald i kreativitet. Derfor begyndte jeg at lave kort, og har også gjort det i dag.
Vi lægger ud med et kort, som jeg lavede for hvad, et års tid siden, da jeg begyndte at lave kort. Er egentlig ret vild med det, selv om jeg ikke vidste, hvilken slags kort det skulle være - så i går klaskede jeg et "Tillykke" derpå.
Her har vi et andet, jeg lavede i samme periode. Jeg ved ikke helt hvad det går ud på, jeg er ikke så vild med det faktisk. Og så var det at min kortfremstilling gik i stå... Ud over et par kort, jeg selv skulle bruge i visse anledninger, som jeg desværre ikke har billeder af.
Dette kort lavede jeg så i går, rimelig meget et baby-kort. Det er ikke tydeligt på billedet, men kanten derude er et"Baby"-bånd med små gyngeheste. Noget så kært.
Et der minder meget om, hvor jeg blot har brugt en træ-bamse som lukkemekanisme.
Et drenge-kort. Jeg synes det virker ufærdigt, så jeg håber at få en fiks idé med tiden, hvis ikke det bliver afsat inden. Dimserne i toppen er med en rumraket og en sejlbåd.
Et studenterkort...
Et et-eller-andet-kort, som er rimelig simpelt. Men jeg tænkte det ville blive for overfyldt hvis jeg dekorerede det yderligere, på grund af teksten på det gule papir.
Det sidste kort jeg lavede i dag, som jeg er ovenud vild med. Desværre var det ikke så let at tage billeder af på grund af alt lyset som gik i effekterne. "Tillykke"-mærket er bare i sølv. Båndet skal så bindes til en fin lille sløjfe når der er skrevet tekst i. Rosen forneden er i øvrigt udstående.
Jeg har lavet 2 kort yderligere, som ikke er færdige, og derfor ikke får æren af at blive præsenteret her endnu.
Kommentarer modtages altså med kyshånd! Jeg har en træls tendens til at være selvkritisk...
Hvor er det bare nogle fine kort :)
SvarSlet