127 hours

I min iver efter at se så mange Oscar-nominerede film som muligt skulle jeg selvfølgelig også se 127 Hours. Filmen er baseret på en virkelig historie om en fyr, der er så uheldig at skvatte ned mellem nogle klipper og få sin hånd kvast af en sten - så han altså sidder fast (nej det er ikke en spoiler, det ved alle, der har hørt om filmen). Jeg havde lidt svært ved at forestille mig, hvordan en hel film skulle gå med at se på ham sidde fast. Men jeg blev klogere.
Den er virkelig god, faktisk. Og James Franco gør et fantastisk job deri. Meget overbevisende. Og så er han heller ikke det værste, mine øjne nogensinde har set. Der er et par barske scener deri (faktisk første gang i hundrede år, at jeg har måtte kigge væk mens jeg har set en film), men det er ikke et herskende element, så ligegyldigt hvor sart du er kan jeg anbefale dig, at du ser den. Det er gribende at se, hvordan han kæmper for sit liv så længe, og interessant hvilke tanker han gør sig undervejs.
Og så er jeg blevet helt skudt i musikken deri, VIRKELIG fantastisk. Det nummer af Dido og AR Rahman, som var nomineret til en Oscar, men desværre blev slået af et åndssvagt nummer fra en åndssvag tegnefilm *harme*. Lyt til nummeret... allerbedst er det dog, hvis du lytter til det under filmen!

I øvrigt er Florence Welchs (fra Florence + The Machine) fortolkning deraf, spillet til Oscar-showet, også ganske smuk, men ALT for kort...