nescafé dolce gusto

Jeg lovede jer en lille beretning om kaffeoplevelsen til madbloggertræffet. Der var strengt taget to kaffeoplevelser, både Dolce Gusto og Grower's Cup, men dette indlæg vil kun omhandle førstnævnte.
Fra Dolce Gusto kom der de to sødeste mennesker, Julie og Bjørn, for at lade os smage på deres bryggerier. Maskinen de havde medbragt var en Dolce Gusto Circolo. Siden jeg så denne maskine for første gang i en tv-reklame for et godt stykke tid siden har jeg været frastødt af dens udseende. Jeg synes virkelig den ser underlig ud! Men jeg må give den, at den er pænere, når man møder den fysisk.
Jeg har jo selv en Nespresso Citiz & Milk, og dette måtte jeg naturligvis oplyse, da jeg kom ned i kaffekøkkenet. Jeg blev hurtigt informeret om, at det jo var storebroderen/lillebroderen til Dolce Gusto (jeg husker det ikke, og forstod det alligevel heller ikke). Julie efterkom mit ønske om at brygge en ganske almindelig, mellemristet kop kaffe til mig, hvilket ses på nedenstående billede, venligst udlånt af Fine Line.

Under brygningen blev det yderligere oplyst, at kapslerne til Dolce Gusto er let nedbrydelige (omend jeg har fejlet at finde information om det på deres hjemmeside), hvilket er et punkt hvorpå den er min maskine og dens usle aluminiumskapsler overlegen.

Der findes forskellige varianter af kaffe til maskinen, både almindelig kaffe, espresso samt diverse mælkevarianter. Her ses brygningen af en latte macchiato, som Line skulle forsøge sig med. Det særlige er, at der medfølger både kaffekapsler og mælkekapsler, hvor mælken angiveligt er fra de franske alper.

Således så min kop kaffe ud. Det var en god kop kaffe med et dejligt skum, som faktisk smagte lidt ala dem på min Senseo (ja, sådan en har jeg også...), bare en tand bedre. En klar fordel, at maskinen kan brygge en ganske almindelig kop kaffe, hvor det nærmeste min Nespresso kommer er en stærkere såkaldt "lungo", som indeholder mere vand end et normalt espressoshot.
Efter at have smagt Lines Latte Macchiato blev min umiddelbare fascination af maskinen dog bristet som en ballon, der ramte en kaktus. Jeg (og et par af de andre) kunne tydeligt smage, at det var mælkepulver og ikke autentisk mælk, der var anvendt i drikken. Det synes jeg er et stort minus, da jeg holder meget af en god Cappucino eller Caffe Latte. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er vant til drikke lavet på flydende mælk. Dolce Gusto selv sælger idéen på at man "ikke behøver gennemgå den komplicerede forberedelse med en mælkeskummer", og jeg kan da godt se, at det er let hvis man vil have sin kaffe meget hurtigt. Men min egen mælkeskummer er ingenlunde kompliceret, og jeg kan bedre lide smagen af frisk mælk og et espressoshot.
Det var dog en spændende introduktion til maskinen, og jeg er glad for at have mødt den. Og så trækker det også op, at "sælgerne" var utrolig søde mennesker og meget interesserede i madbloggerverdenen. Jeg kunne godt tænke mig at prøve nogle af de andre kaffevarianter og deres kakaomælk. Derudover kunne jeg godt tænke mig selv at lege lidt med brygningen, hvilket jeg lod Julie om den pågældende lørdag.

Konklusion: Smart maskine med let nedbrydelige kapsler, som desuden er nemmere tilgængelige i fysiske butikker. Mange smagsvarianter, hvilket er et plus. Brygger en god kop almindelig kaffe, men det kan smages, at det ikke er frisk mælk, hvilket gør, at jeg ikke ville investere i den (baseret på smagsprøve af Latte Macchiato).
1-0 til min Nespresso Citiz&Milk.