fredag den 15. oktober 2010

butter(f)nut squash suppe

Haha, Super Brugsen havde lige lavet den bedste morsomhed på et skilt...


Butterfnut!? Så har man hørt det med... Nåmn det var egentlig et ret godt trick, for det resulterede i, at min opmærksomhed blev fanget, og jeg købte sådan et butternut-græskar. Min aftensmadsplan var egentlig bare rugbrød, men nu de stod der, var jeg jo nødt til at lave butternut squash suppe. Og så skulle jeg da også lige lave rodfrugt-rösti. Det betød, at jeg brugte mere tid i køkkenet end på at skrive projekt, og at jeg nu skammer mig og må være dybt aktiv her i aften.

Suppen blev lavet efter denne opskrift. Det var en spændende suppe, som har en lidt sjov smag, nu når man ikke har smagt sådan noget butternut squash før. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide den. Og så var suppen i sig selv spændende at lave, og den skønne gule farve var en fryd for øjnene.

Rodfrugt-rösti består blot af 500 gram groft revne rodfrugter, 1 revet løg, 2 æg, 3 spsk hvedemel, 2 spsk olie og noget salt og peber. Det hele røres sammen og sættes i små kager (ca 10 cm i diameter og 5 mm i højde) på en bageplade, og bages ved 225 grader i en halv times tid - hold øje med at de ikke bliver for sorte i kanten. De smagte i hvert fald dejligt af rodfrugter, og var faktisk fine som tilbehør til en suppe, omend jeg tror de vil være bedre som tilbehør til noget kød.

2 kommentarer:

  1. Arh maaan - nu har jeg allerede fortrudt, at jeg ikke købte den butternut, jeg så i supermarkedet i det - men det er jo heller ikke lige så godt som butterfnut! :-D

    Meget flot og spændende suppe :-)

    SvarSlet
  2. Hahahahaha... Butterfnut? Fuck hvor er det morsomt! Men lækkert ser det ud!

    SvarSlet