Uh, så har vi haft vores første beboermøde her i huset, fordi vi her i det nye år har fået ny udlejer. Vi er 4 lejligheder her i huset. Det var meget hyggeligt at få mødt de andre beboere sådan rigtigt, og ikke bare på trappen eller i vaskekælderen.
Det var egentlig lidt spændende, for det er jo ikke til at vide, hvad der skal ske med ejendommen, når man skifter udlejer. Det er jo i princippet et almindeligt hus jeg bor i, som bare er inddelt i lejligheder, så det kunne sagtens være at han ville ændre det totalt. Det er dog ikke tilfældet. Det eneste han vil gøre her de første par år er at rense og male taget, samt eventuelt fælde træet i haven.
Ydermere snakkede vi om nogle småting, blandt andet skuret, som pt er stoppet med en masse af den gamle udlejers ting. Min cykel kunne utrolig godt tænke sig en plads derinde, hvilket nu lader til at blive en realitet, senest her til foråret. Den glæder sig til at komme i læ for vejr og vind.
Alt i alt meget hyggeligt, det virker til at være nogle rare mennesker, jeg bor i hus med. Og det er en ganske behagelig følelse rent faktisk at have mødt dem, så man nu ved lidt mere om, hvem det egentlig er man hilser på på trappen.
Det var da dejligt at han lige ville holde et møde og orientere jer, det ikke alle steder man kan forvente det..
SvarSletDet lyder som en rar mand - håber der er fremtidig glæde at finde i ham
SvarSletHan virker rigtig fin i hvert fald :)
SvarSletBåde som udlejer og person.