onsdag den 20. januar 2010

indlæg nr. 100

Så har jeg altså skrevet 100 indlæg på min blog - og overvejer, om det er meget eller lidt. Altså, jeg skrev mit første indlæg den 4. august, og har altså haft bloggen i lidt over 5 måneder. Så jeg kan i hvert fald ikke prale af at have skrevet et indlæg hver eneste dag. Men sådan er det med en blog, der vil altid være tørkeperioder, og andre perioder, hvor græsset spirer frodigt... *metafor-regn*

Jeg fik endelig taget mig sammen til at ringe til dyrlægen i går, da en tid til revaccination af Kate skulle bestilles. Den tid blev så allerede i dag, og allerede klokken 8.45. Selv om jeg ikke sover så længe, som jeg gjorde dengang jeg var teenager, er det altså stadig forholdsvis hårdt at stå op klokken 7.30! Men det gik, ud af sengen jeg kom, Kate blev pakket i transportkassen (som hun heldigvis har et legende og udforskende forhold til) - og så var der selvfølgelig sne! "Yay". Så når jeg på min gåtur mod dyrlægen kiggede ind i transportkassen for at sikre mig, at hun var okay, så jeg en lille, sammenkrøbet killing med store øjne og snefnug i pelsen ♥ Mit hjerte kunne næsten ikke bære det.
Men det er virkelig et pragteksemplar af en kat, jeg har fået mig her! Da hun blev hevet ud af transportkassen hos dyrlægen, var hun lidt nervøs på den udforskende måde, mens jeg stod og snakkede med dyrlægen (som var en anden end sidst) om, hvor flot hun var. Kate altså. Men hun blev ret hurtigt kælen (stadig Kate), og dyrlægen sagde, at det vist aldrig var sket før, at hun ikke kunne komme til at stikke en kat fordi den ville kæle :D Så måtte dyrlægen da også lige finde et par godbidder frem, som Kate glædeligt indtog, og vi fik resten af posen med hjem. Og som om det ikke var nok, skulle hun også vises frem til en af assistenterne derinde, da jeg stod og skulle betale.
Hun er et pragteksemplar!

7 kommentarer:

  1. åh Kate <3 :) det var godt at det var kate der var kælen ;) haha.

    SvarSlet
  2. Hun er virkelig et pragteksemplar .. fantastisk sød og kælen og legesyg det lille kræ :D Og fik jeg nævnt at hun er utrolig smuk.
    Lækkert at det gik så godt hos dyrelægen. Og du glemte vist at fortælle at du tog dig en lur da du kom hjem, hvilket jeg godt kan forstå. 7.30 er bestemt alt for tidligt .. heh

    SvarSlet
  3. Line - Ja, altså, dyrlægen var ellers meget sød, men jeg var ikke i dét humør så tidligt om morgenen :P

    Ulrik - Du har ret i alt det, du siger om Kate :D Er meget glad for, at hun kunne opføre sig så eksemplarisk. Jeg udelod lur-information fordi jeg ikke fandt det så relevant, men ahh det var godt!

    SvarSlet
  4. Tidligt, tidligt er kl 6.10!

    Resten omkring katten har jeg nok svært ved at forstå, da jeg sværger til rigtige kæledyr (ironi, bare så ingen føler sig trampet på).

    Anyhow, 100 indlæg på 5 måneder er mange - det kan du ligeså godt vænne dig til. Du er nok den mest aktive, jeg følger - med undtagelse af visse blogs omkring webudviklinger, der bare spammer links til andre blogindlæg.

    Ps: Du burde gøre det muligt at få en mail, når der kommer kommentarer i et indlæg, hvori man har kommenteret - jeg glemmer jo at vende tilbage, altså :P

    SvarSlet
  5. Ps. glemte at sige, jeg elsker din måde at skrive bord - yderst humorisktisk ;)

    SvarSlet
  6. Åh Michael, vi kan desværre ikke alle være lige så kloge som dig ;)
    Jeg tror godt, jeg kan lide at være aktiv på bloggen. Det er hyggeligt, og jeg håber ikke, at folk føler sig forpligtede til at læse, hvis jeg opdaterer for ofte, hehe.
    Og ja, jeg er hylende morsom!

    SvarSlet
  7. Jeg har skrevet over 500 indlæg og jeg har haft min blog siden midt september, men det skal du nok ikke tage efter. Jeg er én af dem der virkelig går til den ;-) :-)

    SvarSlet