tirsdag den 27. juli 2010

fluffy cupcakes (m/ananas)

I går invaderede Line venligt nok mit hjem med sit Fluff. Ja, dette er tilsyneladende et vidunderprodukt, man kunne fristes til at kalde det for madlavningens gaffatape. Vi var lidt usikre på, hvad det egentlig kunne anvendes til, så vi kastede os over opskriftdelen af deres hjemmeside, og udvalgte en Seven-Minute Frosting. Dertil skulle selvfølgelig anvendes nogle kager. Her valgte vi at afprøve en opskrift på nogle cupcakes med ananas fra en af mine bøger.

Tropiske ananascupcakes
12 stk (nærmere 8 stk)

2 skiver ananas på dåse i egen saft
85 g blødgjort smør eller plantemargarine til bagning
85 g sukker
1 stort æg, pisket let sammen
85 g mel
3/4 tsk bagepulver
1 spsk saft fra ananasdåsen

Forvarm ovnen til 180 grader. Anbring 12 papirbageforme i en linse- eller muffinform, eller sæt 12 dobbelte papirforme på en bageplade.
Hak ananasskiverne fint. Kom smør og sukker i en skål og pisk, til det er luftigt og cremet. Pisk ægget i lidt ad gangen. Tilsæt mel og bagepulver og vend det i blandingen ved hjælp af en stor metalske (...but why?!). Vend den hakkede ananas og ananassaften i. Fordel dejen i papirformene med en ske.
Bag kagerne i den forvarmede ovn i 20 minutter, eller til de er pænt hævede og gyldenbrune. Sæt dem til afkøling på en bagerist.
Opskrift fra Favoritter: Muffins & Kager (forlaget Parragon)

Dertil lavede vi så den ovennævnte frosting, og pyntede dem med alt hvad mit cupcake-skab rummede. Er de ikke FINE?


Det skal også lige nævnes, at Line havde medbragt mig verdens bedste souvenir fra Mallorca; en ... øh, ske til at lave iskugler med, oprindeligt. Men den er FANTASTISK til at poppe cupcake-dej ud i formene, størrelsen passer perfekt. Jeg vil anbefale alle at rejse til Mallorca efter sådan et aggregat. Og lad jer ikke skræmme af dens foruroligende lighed med et gynækologisk redskab...


Og afslutningsvis et billede af min overdådigt lækre kat! Et dovent miav skulle jeg viderebringe.

3 kommentarer:

  1. Uhm, de ser lækre ud:)
    Missen ligner en, der har fået en enkelt eller 2 for meget, haha...

    SvarSlet
  2. Det var dog et gevaldigt smart stykke værktøj! :)

    - Tabz er som altid afslappet i en sådan grad man tvivler på hendes levevis..

    - Frotone var mit ord :D

    SvarSlet
  3. MissMuffin; Det var de så sandelig også :) Selv om jeg tror, at frostingen havde gjort sig bedre på nogle heftige chokocupcakes. Jeg skal ikke kunne sige, om min kat har drukket i smug :P

    Daniel; Hun lå udfladet på den stol næsten hele dagen. Dovne dyr. Og ja, det er det smarteste værktøj nogensinde :) Jeg elsker hvordan du altid skal afsløre dit valideringsord. Eller næsten altid.

    SvarSlet