om jeg er klar til jul?

Øhm, jaaah, jooo... Hvis juleaften skal foregå uden juletræ, pynt og mad, altså. Ellers er jeg faktisk ret uklar.

Vi har påtaget os den dejlige opgave at afholde julen i år. Det er først gang, vi skal det. Vi har inviteret mine forældre, min søster og svoger samt min kærestes mor og hendes mand. Så vi bliver 9 inklusive vores baby.
Der er jo egentlig en pokkers masse ting, man skal forberede til sådan en aften, men heldigvis vil alle jo gerne give en hånd med.
Svigerforældrene tager både drikkevarer, rødkål og mandelgave med. Mine forældre medbringer to tilberedte ænder. Og min søster har været så letsindig at love, at hun gerne vil skrælle kartofler. Så vi skal bare købe det resterende ind, og så skal vi også lige have skaffet et juletræ. Sidstnævnte har vi egentlig ikke plads til, men jeg håber lidt, at SuperBrugsen snart får nogle af deres potte-juletræer hjem i en størrelse større end 40 cm. Jeg ville selvfølgelig gerne have et brag af et træ, juleelsker som jeg er, men vi har simpelthen ikke plads til det i stuen, og jeg har faktisk heller ikke noget juletræspynt...

Vi mangler at få købt:

• Juletræ
• Kartofler
• Glaskartofler
• Franske kartofler
• Grødris
• Piskefløde
• Mælk
• Kirsebærsauce
• Oceaner af juleslik!

Derudover har jeg i løbet af meget kort tid fået bestilt alle gaverne online, et par af dem er allerede dumpet ind, og ellers har jeg pt 4 stk. liggende til afhentning i den lokale GLS Pakkeshop. Der er ikke noget som nethandel, når man efter en masse sygdom herhjemme pludselig opdager, at juleaften nærmer sig med hastige skridt!

Er I klar?

hverdag i december

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg ikke har noget super duper spændende at byde på... Jeg er en smule udkørt, Dexter har været snottet i nogle dage, så fik han lidt dårlig mave. Pludselig blev han en lille djævel om aftenen, når han skulle puttes, og troede også, at natten var til for at feste. Så fik han feber. Sidstnævnte forklarer i det mindste hans djævelske adfærd, men det er sgu da træls.
Så min barsel er lidt anstrengende og trættende i disse dage. Samtidig har jeg haft ondt i min ene fod længe, og nu har jeg også fået vanvittig ondt i skulderen, ud over alle de muskelspændinger jeg selvfølgelig har af at bære rundt på den fede basse. Jeg har i anledning af min lyst til at blogge derfor valgt at bringe et par snapshots fra denne formiddag.

Dagen i dag er den 10. december... Jeg skulle egentlig have holdt julehygge for mødregruppen, men jeg valgte at aflyse på grund af Dexters sygdom. Det var nok meget godt, for pludselig er 2 af de andre små pus også blevet syge. Vi rykker det derfor en uge, og jeg er glædelig over, at vi stadig når at julehygge sammen!

Min lækre julekalender fra Simply Chocolate ved også godt, at det er den 10., og at jeg har brug for en ekstra treat!

Udenfor står havemøblerne og bliver gennemblødte... Vores overdækning blæste af under Bodil. Lad os håbe, at kæresten snart får taget sig sammen til at skille dem ad.

Håndklæder venter på at blive lagt sammen, og det har de gjort i nogle dage. Generelt må vasketøjet herhjemme ofte væbne sig med tålmodighed, for det er bestemt ikke første prioritet, og det kan få lov at hænge længe.
I det mindste er hjemmet udholdeligt pt, fordi svigerforældre var på besøg i søndags!

Jeg fletter julestjerner - desværre ikke med en frekvens, jeg kunne ønske, for det tager sin tid, især disse meeeget små stjerner. Derfor går jeg ikke i gang med fletningen, mens Dexter er vågen, og han sover ikke vanvittig meget om dagen.

Når han endelig sover, prioriterer jeg ofte ting som dette: Kaffe og chokolade! Og i dagens anledning min blog. Og nu vågnede han...

1. advent

Her har I mig tilbage! Efter den fantastiske respons på mit seneste indlæg burde jeg jo for søren havde blogget hver eneste dag, for at sige tak. Det er skønt, når man blogger om noget, der rent faktisk betyder noget for en, og som kan lægge op til diskussion, og folk så endda kommer med feedback. Af hjertet tak.
Grødeventyrene er fortsat herhjemme, og ham den bette gnasker nu havregrød de fleste morgener med stor fryd. Øllebrød er også smagt en enkelt gang, det gik rent ind. Jeg tror, vi har fået en altædende lille basse.

Men det har jo været første advent, og selv om jeg slet ikke forventede det, havde mine skønne forældre sørget for adventspakker til mig! Jeg har frygtet den tid, hvor julen ikke længere ville være MIN højtid, men derimod min søns. Men hurra, denne tid er ikke kommet endnu, mor her får stadig pakker. Og når det er sagt, så glæder jeg mig ualmindelig meget til at stykke en pakkekalender sammen til Dexter, når han fatter lidt mere.
Jeg var ude ved mine forældre i mandags, hvor jeg forsinket åbnede den første pakke, og den indeholdt:

Ih, se lige den fine krymmel! Jeg bager alt for lidt (som i overhovedet ikke) her i min barsel, så det er godt med et krymmelformet spark i r.... Heldigvis har jeg inviteret min mødregruppe på julehygge snart, så mon ikke jeg kan finde en anvendelse til de små sukkerstokke?

lidt om mad... babymad

Egentlig var jeg faldet for noget nymodens halløj, der hedder Baby-Led Weaning. Det er en bevægelse, nærmest en kult, som tager stærkt afstand fra, at babyer skal vænnes til fast føde via grød på den traditionelle måde, og især at det sker inden barnet er et halvt år. Derimod skal baby selv have grabberne i brug, og begynde med almindelige fødevarer, når den er parat.
Jeg købte bogen, og blev endnu mere overtalt. Det giver bare så meget mening, det bogen beskriver. Hvorfor er det, at babyen skal have en smagløs, smattet sag ind i munden, mens forældrene sidder og  mæsker sig i rigtig føde, og hele hjemmet dufter? Hvorfor skal man pludselig proppe maden ind i munden på baby uden dennes accept, når den er vant til selv at søge brystet (forudsat at man ammer)? Hvorfor skal man "tvinge" barnet til at spise "en hel portion", når det tidligere har fungeret fint, at det selv kontrollerer, hvornår det er mæt? Nej vel?

Bogen mener, at man først skal servere andet end mælk for baby, når den er parat - og det er den, når de 6 måneder er passeret, baby kan sidde uden støtte og selv tage maden fra tallerkenen. Og så er det, at man tager den med til bords, og tilbyder små, håndrette stykker af den mad, man selv sidder med på tallerkenen. Grøntsagsstave, pastaskruer og den slags.
Selvsagt går der med denne metode længe, før babyen rent faktisk får noget i maven, for det første lange stykke tid handler om at sutte, studere og smide med maden. Men det er helt fint, for brystmælk er designet sådan, at babyen sagtens kan vente uden at lide nogen nød.

"Men øh, Bitten... hvis du er sådan en fortaler for denne metode, hvorfor er det så lige præcis, at jeg har set din 5½ måneder gamle knægt sidde indsmurt i grød på Instagram?", spørger den opmærksomme læser nok.
Joeh... Jeg er en svag sjæl. Der sker det, at når man både har en online og en fysisk mødregruppe, og omgives af personer af den traditionelle opfattelse, så bliver man påvirket, om man vil det eller ej. Flere og flere begynder på grød, når bettefisen bliver 4 måneder, selv om anbefalingerne lyder på at vente - det være sig på grund af dårlig nattesøvn, gruppepres eller udtalelser fra sundhedsplejersker. Og når man sidder der og ser de andre give grød i ugevis, mens ens egen yngling bare bliver ældre og ældre... ja så kan man sgu godt blive i tvivl. For er det nu det rigtige at vente? Og bør man ikke starte med grød, som folk altid har gjort?
Jeg blev i hvert fald i tvivl. Og så faldt det sammen med, at min baby begyndte at blive så sulten, at jeg måtte supplere med flaske for at få ham til at falde i søvn, og han begyndte at vågne om natten.
Det er jo ikke fordi sundhedsplejerskerne kommer og fortæller om Baby-led Weaning, nej, de fortæller om grød. Og de fortæller, hvordan man skal skynde sig at komme i gang, hvis ens baby nærmer sig et halvt år. Og jeg fik lidt stress, og tænkte: "Hvad nu hvis jeg fucker op ved at vente? Hvordan kan jeg egentlig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved sundhedsplejerskens og lægens anbefalinger, når det er mit første barn? Hvad hvis det "vindue" for introduktion af fast føde slet ikke er en myte?".

Jeg var svag, og nu er vi begyndt på grød.
Men ved I hvad? Både mor og baby elsker det! Han er så desperat, når han sidder og spiser, og vil aller helst inhalere hele skålens indhold på een gang. Jeg er nødt til at holde igen, for at passe på hans mave. Og jeg er bare så glad for, at vi startede, fordi han tydeligvis har været totalt parat.
Samtidig er jeg glad for, at vi ventede, og ikke lod os friste for tidligt. Han bliver 6 måneder om en uge, og det er først nu, vi er sådan rigtigt i gang, hvor han får mere end blot smagsprøver.

Hvis du vil læse mere om Baby-led Weaning, så gør det eksempelvis her.

butternut squash-suppe med chili og sprøde spirer

Uhm, suppe, en af efterårets absolutte glæder! Jeg har i lang tid pønset på at lave en suppe. Faktisk er denne ikke efterårets første - forleden lavede jeg en lækker tomatsuppe. Eller den skulle have været lækker, men i virkeligheden var den klam, for af uransalige årsager valgte fløden at lave en særlig reaktion, da den kom i, så suppen blev fyldt med små hvide, størknede flødestykker. Jeg håber i det mindste, at afløbet i køkkenvasken nød suppen...
Jeg var derfor lidt skeptisk, da endnu en suppe skulle fremstilles, men denne blev heldigvis helt perfekt. Opskriften er fra min gymnasieveninde, der lavede den på et tidspunkt, hvor hun besøgte mig, og jeg har tænkt på den siden. Det har taget evigheder at få vristet opskriften ud af hende, men nu er den her, og jeg vil dele den med jer!
Suppen har den der dejlige græskarsmag, og så er den dejligt stærk - man har selvfølgelig selv mulighed for at skrue op og ned med mængden af chilipasta. Det bedste er næsten tilsætningen af bønne/ærtespirer, som bare giver det der sprøde pift, vi alle længes efter.

Butternut squash-suppe med chili og sprøde spirer

1 stk butternut squash
1-2 store løg
Chilipasta efter smag (jeg tror at jeg brugte et par tsk)
1 bouillonterning
Vand
Lidt yoghurt naturel eller creme fraiche
Olie til svitsning
Salt og peber
Bønne-/ærtespirer eller kikærter

Løgene hakkes groft, kommes i en stor gryde og svitses i olien.
Butternut squash deles i to, kerner og skræl fjernes (dette gøres nemmest ved at dele hver halvdel i 4-6 stykker og skrælle disse). Den skæres i mindre stykker, kommes i gryden til løgene, og svitses lidt sammen med.
Salt og peber tilsættes.
Bouillonterningen opløses i kogende vand og kommes i gryden. Chilipasta tilsættes efter smag, hellere for lidt end for meget, der kan altid tilsættes mere senere. Tilsættes der for meget, kan dette reguleres med yoghurten senere.
Dernæst hældes vand i gryden, til græskar og løg er dækket. Nu koger det, til græskarstykkerne kan moses med grydeskeen.
Når det er kogt, tages det af varmen, og det hele blendes med en stavblender. Så tilsættes lidt yoghurt eller creme fraiche for en lækker konsistens, og for at dæmpe chilismagen lidt, hvis du har tilsat for meget. Hvis ikke, kan du smage til med mere chili, salt eller peber.
Nu kan du, hvis du har lyst, tilsætte spirer efter eget valg, eller du kan servere suppen præcis, som den er!

mød nabby!

Dette indlæg er sponsoreret! 

Okay, jeg indrømmer det; jeg er ret træt af at skulle skrive "Dette indlæg er sponsoreret" som sådan en dadadadaaam-advarsel, som om det ikke er min egen mening, I nu skal til at læse om. Men sådan er loven åbenbart, og den må man hellere følge. Men vid, at bare fordi nogen har smidt en gratis ting i nakken af mig, i bytte for min anmeldelse, er det stadig min uforbeholdne mening, der kommer frem. Og selv om den måske ofte er positiv, hænger det sammen med, at jeg ikke siger ja til at teste alt mellem himmel og jord. Jeg har ikke tid til at skrive tusind indlæg om USB-nøgler eller kostumer (ja, det blev jeg tilbudt den anden dag!). Så du kan sagtens læse med, selv om det er et sponsoreret indlæg!

Som sagt, Nabby! Jeg fik et tip om, at de søgte testere af denne nye babyalarm. Fedt nok, tænkte jeg, med denne relativt nye baby i hytten. Vi har godt nok en babyalarm i forvejen (en NeoNate, som vi er godt tilfredse med), men lad mig vende tilbage til, hvorfor man sagtens kan bruge og elske to.

Nabby er den her nye, smarte babyalarm, der fungerer i samspil med din smartphone - ja, både til iPhone, iPad og Android, rent faktisk! Det vil sige, at du altid har modtage-enheden på dig.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg var solgt, allerede da jeg åbnede æsken. Emballage gør virkelig en forskel!
(Okay, jeg kan mærke, at denne intro, der ikke engang er en anmeldelse, bliver lang... bare en advarsel)

Alarmen ligger i den fineste æske med det søde Nabby-logo over det hele. Og man slår låget op til en meget simpel brugsanvisning trykt på noget ganske genbrugs-lignende papir. Jeg tænkte "juhuu, miljøvenlighed" - men ved du hvad? Senere fandt jeg endda ud af, hvad tegningen nederst på manualen betød. Der er sgu frø i papiret! FRØ! Det vil sige, at du kan flå den i stykker, plante den, og se en eller anden gevækst vokse op sammen med din lille baby. Ih! Sikke en smuk tanke, hva'?
Nå men den her manual, den er rigtig simpel, som du nok kan se. Og det hænger tilfældigvis sammen med, at det er virkelig simpelt at få din Nabby op at køre. Hent app'en (naturligvis gratis), tænd din Nabby, gå ind i app'en, og du kan nu straks forbinde telefon og babyalarm. Dette trin tog mig faktisk lidt tid, fordi den ikke rigtig gad forbinde, så jeg opgav - men bagefter fandt jeg ud af, at den faktisk allerede var forbundet, den havde bare ikke rigtig givet besked. Hm. Men fint fint.

Sådan så æskens indhold ud. Nabby tager vist nok 4 timer om at lade op første gang, og derefter tager det 1 time, med 70 timers batterilevetid som resultat. Det er alligevel en god mængde babysøvn. Der medfølger kabel, som du kan slutte direkte til din computers USB, eller højst sandsynligt sætte i laderen til din smartphone. Og så en snor til at hænge Nabby på tremmesengen, i barnevognen eller at bære den i, hvis man har lyst til det.
For lige at illustrere, hvor lille Nabby egentlig er, har jeg taget den i hånden:

Jeg blev nemlig selv overrasket over, at den faktisk var så lille. Med alle de smarte funktioner, tænkte jeg, måtte den være noget af et skrummel. Men nej, den er virkelig bette og handy. På siden er der en diode, der kan lyse under opladning, og når du tænder den. Denne diode fungerer samtidig som tænd/sluk-knap, og det synes jeg er en af Nabbys svagheder. Den er nemlig ikke så nem at trykke ind, fordi den er på linje med resten af babyalarmen. Så enten skal du trykke så hårdt, at dit finger-flæsk presser dioden ind, eller også skal du bruge en negl. Min kæreste bruger altid neglen, siger han, fordi han efter eget udsagn har "alt for faste fingre". Imidlertid er det nok også meget smart, da den jo helst ikke skal være nem for små pilfingre at slukke selv.

Da dette indlæg egentlig bare skal være en intro, og ikke en egentlig anmeldelse, må jeg hellere lige stoppe mig selv. Jeg vil gerne teste den i en længere periode, inden jeg ytrer min mening her på bloggen. Som sagt havde vi i forvejen en babyalarm, denne bruger vi nu i barnevognen. Nabby står derfor permanent i soveværelset, ved siden af babysengen, hvilket er super smart. Så skal man nemlig ikke hele tiden huske at tage en babyalarm med op, når den bette skal sove.

navngivningsfesten

Så er vi på den anden side af den berygtede navngivningsfest, og sikke en succes, den var! Vi (nok primært mig) er stadig lidt udmattede, for selv om jeg ikke rigtig stressede omkring det, var især fredag og lørdag fyldt med en hel del forberedelser. De sidste kager skulle bages, og både fælleshus og kager skulle pyntes.
Resultatet må I vente lidt med at se, da jeg var så fornem, at jeg havde fotograf på. Hvilket var meget heldigt, for Dexter valgte at sove ind til lidt over 13, hvor festen egentlig begyndte. Så vi ankom lidt sent til fælleshuset, og jeg nåede derfor ikke at se kagebordet, inden folk fløj over det som gribbe.

Dexter var i sit es på dagen, det var virkelig dejligt. Han er ikke vant til så mange mennesker, men selv om der var rimelig mange, der selvfølgelig gerne ville have lov at holde og nusse, var han bare glad og stille. Det var faktisk begrænset, hvor meget jeg selv havde ham på dagen, jeg savnede ham helt bagefter!
Ud over masser af hygge blev den lille dreng beriget med de fineste gaver. Jeg er slet ikke typen, der holder en fest for gavernes skyld, så jeg bliver altid overrasket, når jeg til sidst ser gavebordet. Jeg er dybt taknemmelig, og det er jeg sikker på, at Dexter også ville være, hvis han fattede en meter.

Her er gaverne stablet op på stuebordet - der var jo næsten ikke plads!

Selvfølgelig skulle han have LEGO Duplo, hans far er jo bidt af en gal LEGO-mand...

Og læsestof kommer han bestemt heller ikke til at mangle. Jeg forudser maaaange hyggelige stunder med højtlæsning.

Dette fine stel fra SillyU fik han også, jeg er virkelig vild med det!

En lille klassiker blev der naturligvis også plads til, det er en tradition, at hans farfar og dennes kone giver en graveret halskæde til familiens nye medlemmer. Vi havde frabedt os "diverse sølvting", så de var lidt nervøse ved overrækkelsen, men jeg synes at lige præcis sådan en kæde er rigtig fin! (Og desværre umulig at tage et ordentligt billede af i denne belysning)

Lidt tøj. AaB-sparkedragten er selvfølgelig fra hans far. Og små "opdag-dine-hænder-og-fødder-dukker"!

Lækre futter og luffer fra Joha, mmm, gid det var mine! Et par hagesmække med navn, og den fineste frugtpose, som han fik af Line.

Og af min elskede søster og hendes kæreste fik han, hvad jeg undervejs udnævnte til vinder-gaven! Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke elsker de andre gaver, men nøj hvor blev jeg nærmest mundlam, da jeg så disse. Hun har hæklet de allerfineste babyklodser til ham. Bogstaverne er altså neongrønne, men ja, belysningen og min telefons kamera... host. Og på de andre sider er der tal, dyr og andre motiver, som ses på nedenstående billede. For pokker de er fine. Hun er så ualmindeligt dygtig!

Og sidst, men ikke mindst, denne dejlige lille bi, som han kommer til at fare rundt på, når han bliver gammel nok! Jeg må desværre ikke bruge den, da jeg ikke helt kan komme ned på de 25 kg, den kan bære...

Der er et par gaver, jeg ikke har taget individuelle billeder af, blandt andet et tilskud til hans opsparing, og et par gavekort til BabySam, som bestemt også var skønne gaver!
Hvis nogen af festens gæster læser dette indlæg, vil jeg bare sige af hjertet tak for både selskab og gaver.

forberedelser

Her den anden dag kom jeg til at bruge en betragtelig mængde på pynt til både kage og bord, må jeg indrømme... Men det bliver godt! Jeg bestilte fra Bagetid.dk og Dreamshop2u.dk. Det er faktisk svært at finde noget pynt til dåb/navngivning, der ikke er alt for pussenusset og lyseblåt. Så der kom nogle lyseblå elementer, men jeg håber, at resten af pynten vil ophæve det lidt!

 

Undskyld den tydeligt ækle mobilkvalitet, men jeg skulle skynde mig at få et billede, inden babyen vågnede.

Man kan sige, at kageformene jo var strengt nødvendige - et eller andet skal kagerne jo være i. Kagepynten ligeså, inklusive de små sukkerdyr, som jeg glemte at få med på billedet. 

Klemmerne og sutterne er til bordkortene, hvor jeg planlægger at bruge resterne af det papir, jeg fremstillede invitationer af. Hvordan har jeg endnu ikke styr på.

Og så var der jo lige de her afsindigt søde små babyklodser... De kan åbnes, og skal bruges til noget, som jeg er sikker på, at gæsterne vil glædes over.

Siden sidst har jeg bagt to slags cupcakes til fryseren. Dem der skal være i de brune tulipanforme har jeg bagt uden papir i metalformen, da jeg tvivler på, at formene vil elske at ligge i fryseren og krølle. Den anden slags har jeg bagt direkte i de søde babypapirsforme. Formene var desværre ikke særlig fedt-modstandsdygtige, så motivet er ikke så tydeligt længere, øv øv. Men de ligger i fryseren og hygger sig nu, og jeg håber ikke formene tager al for meget skade af en optøning, når dagen oprinder.

Næste projekt er bagning af boller!

fotobog til dexter

Dette indlæg er sponsoreret!

Jeg var den heldige modtager af et tilbud fra Onlinefotoservice.dk om gratis at lave en CEWE fotobog, og når man står med en lille ny baby, kan man bestemt ikke sige nej til den slags! Jeg er godt nok i gang med en scrapbook også, som indeholder graviditeten og hans første leveår, men stadig... Man kan ikke få for mange billedbøger! Så jeg besluttede mig for, at han skulle have sådan en i navngivningsgave, som dokumenterede hans første tre levemåneder.

Bogen jeg valgte, var på 26 sider og med hardback i højformat, og den kom til at se således ud:

Der var lige så fuld designfrihed til forsiden, som der var til resten af siderne, hvilket jeg var rigtig glad for. Så ender man ikke op med en eller anden standard-forside, hvor man kun kan indsætte tekst et bestemt sted og udskifte et billede.

Selve programmet, man designer bogen i, er et program, som man downloader og har liggende på computeren. Der er mulighed for at udvælge de billeder, man gerne vil have i bogen, og mere eller mindre med et enkelt klik få lavet hele bogen via deres "guide". Så bliver billederne sat tilfældigt ind, og det går hurtigt.
Som den kreative sjæl, jeg nu engang er (host host), valgte jeg dog at designe det hele fra bunden. Så skal man selv vælge, hvor mange billeder, der skal være på en side, hvordan de skal placeres (der er mange skabeloner at vælge imellem), vælge baggrund, skrive tekst og indsætte clipart. Både baggrunde og clipart er at finde i programmet, og der er rigtig mange til download også, i mange forskellige kategorier. Virkelig fint! Her er et par eksempler på både baggrunde og clipart (og billeder af min nuttede baby):

Man kunne naturligvis også vælge at indsætte sit eget billede som baggrund - her fra vores værelse på Patienthotellet:

Jeg kunne rigtig godt lide at sidde og hygge mig med at lave bogen - selv om jeg indrømmer, at der var blevet langt flere fine detaljer, hvis ikke jeg havde haft en lille baby også. Men det må blive en anden gang, der skal nok komme en anledning til at lave endnu en bog. Oplevelsen med programmet var rigtig god, og den kan virkelig personliggøres ned til mindste detalje.
Så mangler du en personlig gave, kan jeg kun anbefale dig at gå i gang. Det er også et super værktøj til dem, der gerne vil samle minder om fx babytiden, men ikke orker at sidde og klippe klistre.

Nu håber jeg bare ikke, at modtageren af bogen læser med her, for så bliver han slet ikke overrasket om en uge, når han får gaven!

min nye baby

Det vigtigste i min karriere som madblogger (øhm, tidligere karriere, nok...) er sket, og så har jeg ikke engang blogget om det! Familien er for nylig blevet udvidet med det smukkeste grønne familiemedlem...

Er den ikke bare fin?!
Den bliver en rigtig god hjælp til kagebagningen til navngivningsfesten! Tak til feriepenge.

invitationer til navngivningsfest

Jeg må jo nok sande, at bloggen ikke prioriteres overhovedet, når der er lille baby i huset. Men det havde jeg nok også set komme ;)
Imidlertid lovede jeg jo en læser at vise jer invitationerne, som jeg har lavet til navngivningsfesten.

De er egentlig ganske simple - et helt hvidt kort, hvorpå jeg har klistret noget papir. Købte en pakke med flere forskellige babydrenge-ark, så invitationerne er forskellige. Så har vi lavet babyens fodaftryk på hvert kort, med noget fingermaling, babyen var heldigvis tålmodig nok til 21 stk. Og så har jeg stemplet navnet på noget andet papir, og klistret på. Jeg kan rigtig godt lide, at ingen af dem blev ens. Bagpå kuverterne er der også ene forskellige klistermærker.

Festen finder sted om 2 uger, og jeg stresser rent faktisk lidt over den indvendig... der er ikke rigtig noget, der er på plads. Jojo, fælleshuset er lejet, og jeg har købt nogle balloner og servietter i Søstrene Grene.
Jeg skal selv bage kager til et stort kagebord (heldigvis med hjælp fra dejlige veninder), og jeg har knap nok fundet ud af, hvilke kager der skal serveres... men det flasker sig nok, det hele, om ikke andet så i sidste øjeblik!

ny hverdag

En helt ny hverdag er nu begyndt for mig og min lille baby - min kæreste er nemlig begyndt på en løntilskudsstilling, og vi skal nu være alene sammen mandag til torsdag. Det betyder også, at jeg skal tage ham 100% om natten, hvor min kæreste ellers har været yderst hjælpsom hidtil.
Det er selvfølgelig en udfordring, men de to første dage er det nu gået over al forventning!

I går startede fantastisk med, at føromtalte baby havde sovet 8 timer om natten, så jeg var udhvilet. Om formiddagen tog vi i mødregruppe, hvilket inkluderede en 4 km gåtur med barnevogn hver vej. Resten af dagen hyggede vi bare hjemme, og jeg fik endda arbejdet på invitationer til navngivningsfest.

I dag er også gået fint, grundet regn har vi holdt os inde ind til videre. Jeg er næsten færdig med invitationerne, og jeg har set et afsnit af True Blood. Aftensmad er der ikke blevet så meget af, fordi kæresten ikke kom hjem efter job som forventet, men mad er også overvurderet...

Nu vil jeg underholde min søn som er vågnet fra en god lur!

der er altid en anledning til lagkage

Nåja, man har vel haft lyst til lagkage i et stykke tid, og så er man jo nødt til at finde på en anledning. I går fyldte vores søn 2 måneder, så det måtte jo fejres ;) Derfor valgte vi at invitere hans moster og onkel på lagkage i dag.

Jeg lavede en lagkage med Toblerone-mousse og jordbærmousse, det var en ubetinget succes. Selv om jordbærmoussen ikke blev lige så kraftfuld og syrlig, som jeg havde forestillet mig, var kagen utrolig lækker.

"Fødselaren" sov imidlertid igennem hele lagkagespisningen, så han fik ikke engang lov at puste de to månedslys ud... stakkels baby!

8 uger

Nu har jeg haft en baby i 8 uger - det er lidt vildt!
Det går heldigvis ret fantastisk, det med at være forælder. Nu tror jeg så også, at vi er rimelig heldige med vores afkom, han skriger udelukkende når der er en tydelig årsag, og de sidste to nætter har han sovet 10 timer kun afbrudt af én fodring. Han er en dejlig opmærksom og babytyk lille dreng, som har let til smil og er nem at have med at gøre.

Ud over at sidde på matriklen og amme, får jeg også gået en masse ture. Jeg er med i en terminsgruppe, hvor vi har lavet en gang-challenge på Endomondo. Jeg er overhovedet ikke vinder-potentiale, da nogle af de andre går fuldstændig amok, men det er en fryd at få rørt sig, og dejligt motiverende. I denne måned har jeg ind til videre gået 36 km. Lige et billede fra en park, som jeg pludselig fandt på en af mine gåture:

På køkkenfronten er jeg også ved at indhente det fortabte. Jeg har bagt boller et par gange, og nogle cookies samt en rabarbercrumble er det også blevet til. I morgen bager jeg endnu et brød! Så der er håb forude.

facts om at få en baby #2

• Når babyen skriger første gang efter fødslen, er det en himmelsk klang. Det går hurtigt over
• I dagene efter en fødsel ændres de sociale spilleregler drastisk. Det er nu pludselig helt normalt, hvis svigermor spørger dig, om du har haft afføring endnu
• Man føler sig som det vildeste overskudsmenneske, når man pludselig en dag står og laver aftensmaden. Og når badeværelset får en rengøring
• Pludselig ligger der stofbleer og ammeindlæg overalt i hytten
• Stofbleer er rare at have (virkelig) mange af, og kan med fordel inddeles i numseklude, gylpeklude og alt-muligt-andet-klude - fx hovedpude til baby eller til at lægge over hans bare ben, når man ammer
• Man bliver ret skuffet, når der bare er totalt sommervejr, så babyen ikke får brug for alt sit fine tøj...
• Den mest belastende sætning i verden er den, der kommer fra andre forældre, og starter med "bare vent til..." eller "væn dig til det". Dit svar bør altid være "luk røven"
• Dagene inddeles på sjoveste vis i etaper, og al planlægning sker efter, hvornår baby sidst er blevet skiftet og fodret. Man bliver glad, når en sove-etape passer med en tur i storcenteret efter Paradis-is
• Det er pludselig rigtig irriterende ikke at have bil!

facts om at få en baby

• Man sveder mere, når man har født, end under graviditeten - cirka 10 liter pr nat den første uge, er jeg overbevist om
• Ligesom kroppen tager over, når man får presseveer, tager den også over, når baby kommer op på brystet - man siger ukontrolleret "hej lille skat" omkring 15 gange
• De er virkelig søde på barselsgangen. Især Helle. Og på patienthotellet. Især Birgitte
• Det er skønt pludselig ikke at skulle tisse hele tiden!
• Man kan overleve på overraskende lidt mad. Fordi man simpelthen ikke har tid til at spise de første dage med en nyfødt i hytten
• Når man alligevel drister sig til at spise, mens man sidder og ammer, skal man ligge en stofble over baby. Man spilder nemlig
• Man bliver meget nervøs, når babyen pludselig sover 5 ½ time i stræk om natten, og føler sig nødsaget til at vække denne for at give den mad
• Det kan sagtens tage 3 dage at få skiftet sengetøj, selv efter man har lagt det rene sengetøj frem
• Man har slet ikke tid til at bage :(
• Når man endelig får tid til at nyde en latte på terrassen i de nyindkøbte havemøbler, føles det som om der alligevel findes en gud.

...fortsættelse følger muligvis!

stilheden har altid en årsag

... og denne gang er det en så fin en af slagsen:

Jeg havde egentlig først termin i forgårs, men den lille herre lod ikke vente så længe på sig, og ankom allerede den 20. maj. Så det var noget af en pludselig omvæltning, men jeg siger jer, han er dejlig!
Men det betyder til gengæld, at der er blevet indledt en ikke særlig madblogger-venlig periode med mad fremstillet af kæresten (helst noget, der kan spises med en hånd, når jeg ammer) og afskyeligt købe-brød. Jeg er ikke tilfreds, men har ikke liiige overskuddet til at bage selv, for når den lille fine sover skal jeg enten sove eller ordne langt vigtigere ting.

Men jeg vil bare sige, at jeg lever endnu!

en sommerdag

Det er jo lige, hvad det har været i dag! Og den gravide er svært tilfreds.
Især fordi dagen startede med, at jeg fik overtalt kæresten til at vi skulle hente noget Paradis-is. Jeg havde et gavekort liggende, og planen havde længe været, at den skulle bruges på en Lovebox med 6 isvarianter. Vi afventede blot det gode vejr - og det kom jo så i dag.

Efter vores hjemkomst fra ishentningen gjorde jeg noget, som jeg stadig er meget stolt af. Jeg plejede mine fødder med et godt fodbad, negleklipning, filning og indsmøring i fodbalsam. Og så lakerede jeg endda mine tånegle! Det er min stolteste bedrift, for jeg kan afsløre, at den slags er virkelig hårdt for en højgravid. Men nu hvor jeg er det man kalder "inden for termin", altså 37 uger henne, må det være på tide at gøre mine fødder behagelige for den jordemoder, der skal stå med dem oppe i fjæset...

 

Og så vil jeg lige nævne, at jeg ikke har set skyggen af en myre i dag - ind til videre betragter jeg kampen som vundet!

Jeg håber, at I har nydt dagen lige så meget som jeg. 

bitten 1, myrer 0

Vi havde godt spottet et par myrer på underetagen, sådan rundt omkring på gulvet, og tænkt: "Nå, der er lidt myrer. Vi har tit dørene åbne, det er nok derfor". Så spottede vi nogle flere, og tænkte: "Nå, flere myrer. Vi må hellere lige finde ud af, hvor de kommer fra, og få købt et eller andet middel".

Fredelig mandag morgen. Jeg vågner tusind gange efter solens indtog, som jeg plejer, og beslutter mig til sidst for at stå op (og ser nede i stuen, at klokken kun er 7! SYV! Helt ærligt, graviditet). Fodrer kattene, laver mig en portion yoghurt med mysli, sætter tallerkenen på spisebordet. Skal til at sætte mig, da jeg opdager, at et større område af vores sorte spisebord er LEVENDE! Der var åbenbart blevet spildt et eller andet, som smagte godt.

Så er det fandme nok, små svin! Dagen efter, at jeg har opdaget mine første strækmærker? Det var dumt. Der er nu udbrudt krig. Mig ud i køkkenskabet og finde en pose kanel, og så kravlede jeg ellers rundt med min fede vom langs panelerne i stuen og dryssede det foran sprækkerne.

Derefter var det ud på terrassen, hvor jeg registrerede myrehuller langs huset, og så fik den ellers ikke for lidt med først kanel og så kogende vand. Nu ligner det så, at en ugift har holdt sin 25-års fødselsdag her...

 

Jeg ønsker jer held og lykke fremover, myrer, for det får I seriøst brug for!

aalborg fødevarefællesskab - og min første gæsteblogger!

Ind til nu har jeg ikke helt set fidusen i at have gæstebloggere, men da Louise fra min gymnasieklasse bad om hjælp til udbredelse af et godt budskab, tænkte jeg, at én gang skulle være den første. Så derfor kommer nu: Mit første indlæg fra en gæsteblogger!

--

Først; en stor tak til Bitten som har givet lov til dette gæsteindlæg. Hvilken ære at være din første gæsteblogger! :) Hvis du går op i, hvad du putter i munden – og prisen på det – så læs endelig videre…

Torsdag den 21. marts blev foreningen Aalborg Fødevarefællesskab stiftet med det formål at gå sammen om at købe lokalt producerede økologiske fødevarer direkte fra landmændene.
Vi, i foreningen, er meget stolte af den store interesse, vi har modtaget – første udlevering af grøntsager bød på 26 tilmeldte. Vi har haft en forrygende start og glæder os over den fortsatte vækst.
Vores første udlevering blev efterfulgt af hyggelig fællesspisning tilberedt med grøntsager fra ugens pose.

Måske nogle af jer derude kender til konceptet? Det er bl.a. kendt fra andre store danske byer og grundprincippet er, at det altid skal kunne betale sig at købe økologisk, og at det skal være mere gennemskueligt, hvor den mad, vi spiser, kommer fra. Du har måske også hørt om det på DR2, hvor River Cottage udsendelserne har vist nogle af fordelene ved fødevarefællesskaber – ellers synes jeg, du skal se programmerne online (fx via http://www.dr.dk/tv), da jeg synes, de er en stor inspiration generelt!

Aalborg Fødevarefællesskab er baseret 100 procent på frivillige kræfter - og for at det hele kan køre rundt, må medlemmerne til gengæld for de billige og bæredygtige grøntsager hjælpe til i op til tre timer om måneden i forbindelse med fx pakning, udlevering af grøntsager, landbrugsbesøg, arbejde med hjemmeside, oprettelse af opskriftsforum og andet. Jeg er medlem af kommunikationsgruppen – og derudover findes en administrationsgruppe og en indkøbsgruppe. Vi er alle interesserede i flere kræfter, der har lyst til at gøre en indsats – og hvis du som mig læser en uddannelse, der giver dig særlige kompetencer i forhold til vores arbejdsopgaver, er det jo kun en bonus!
Indmelding i foreningen koster 100 kr., som udelukkende går til at drive foreningen. Alle har mulighed for at blive medlem, og det er selvfølgelig op til det enkelte medlem, om der ønskes økologiske grøntsager hver uge – eller sjældnere. En pose økologiske og bæredygtige grøntsager koster 100 kr. – og på trods af at vintersæsonen ikke byder på mange forskellige ting, indeholdte den første pose både kartofler, gulerødder, løg, rødbeder, porrer og æbler.

Har du lyst til økologiske og bæredygtige grøntsager, er det endelig med at blive medlem. Der er plads til alle – og da alt ordnes af medlemmerne, har du mulighed for at få medbestemmelse over fremtidige samarbejdsaftaler med økologiske landmænd, arrangementer mv. Vi har mange ideer, vi arbejder for at føre ud i livet og kan altid bruge flere!
Jeg håber, vi ses i Aalborg Fødevarefællesskab – kontakt mig endelig, hvis der er noget, du vil vide. Jeg skal også nok følge med i kommentarboksen her på bloggen.
Du kan læse mere omkring det praktiske på www.aalborgff.dk og de mere uformelle diskussioner og idéudvekslinger på www.facebook.com/AalborgFodevarefaellesskab

//Louise (skovhus.louise@gmail.com)

syrlige citronsnitter

For noget tid siden var der et vældigt ståhej omkring citronsnitter (eller lemon bars) rundt omkring i blogland. Jeg havde godt set dem inde hos Emily, og tænkt at de lød vældig lækre, men inden jeg fik set mig om, var de over alt.
Vi fik nogle svigerforældre på besøg på et tidspunkt, og da besluttede jeg mig for, at de skulle trakteres med disse.
Det er nogle dejlige, meget syrlige basser (snitterne, altså), som skylles fint ned med en kop kaffe. Derudover vil de udgøre et godt supplement til, hvis du serverer en gedigen chokoladekage men ikke helt synes, at der er kage nok.

Citronsnitter

Bund
225 g smør, stuetemperatur
1,2 dl sukker
4,7 dl mel
1 knsp salt

"Fyld"
4 store æg, stuetemperatur
4 dl sukker
1 spsk + 1 tsk revet citronskal (fra ca. 3-4 usprøjtede citroner)
1,6 dl friskpresset citronsaft
1,6 dl mel

Flormelis til at drysse over

Varm ovnen op til 175 grader og beklæd en 23×33 cm bradepande med bagepapir.
Pisk smør og sukker let og luftigt med en håndmixer. Bland mel og salt og hæld det i smør/sukker-blandingen. Pisk et par gange med håndmixeren og ælt det derefter sammen med hænderne, til det lige akkurat er samlet.
Tryk derefter dejen ud i formen, til den danner et jævnt lag, og ca. 2, 5 cm op ad kanterne. Stil den herefter på køl i 20-30 minutter (eller i fryseren i noget kortere tid).
Prik den med en gaffel og bag den herefter i 15-20 minutter, eller til den lige akkurat er blevet en anelse lysebrun.

Pisk æg, sukker, citronskal og citronsaft sammen med melet, med et hånddrevet piskeris - det skal ikke piskes luftigt, men bare piskes sammen.
Hæld citronblandingen over bunden og bag hele herligheden i 25-30 minutter. Ryst lidt på formen, kagen skal ikke skvulpe, men have fast konsistens.
Lad den køle af på en rist og skær den derefter i firkanter og drys flormelis over gennem en sigte.

varme hveder

Det kan da ikke passe, at der ikke er en hvede-opskrift på min blog, så det kommer der straks!
De sidste par år har jeg eksperimenteret med lidt grovere udgaver af den klassiske hvede, efter opskrifter jeg ikke kan huske, men i år ville jeg have en helt almindelig, hvid hvede - det er så sjældent, at jeg får hvidt brød, så jeg syntes det var på tide. Derfor brugte jeg Claus Meyers opskrift, og den vil jeg helt sikkert bruge igen. Opskriften foreslår at lave en fordej dagen forinden, men jeg tilsatte i stedet en sjat af min surdej for at give lidt ekstra smag. Jeg er dog sikker på, at de bliver utrolig lækre, selv om man bruger hverken fordej eller surdej.
Vi spiste dem helt friskbagte i går sammen med min søster og hendes kæreste, virkelig lækkert, og i dag har jeg spist en af dem i ristet udgave, også lækkert!

Varme hveder
20 stk

2½ dl lunkent vand
2½ dl lunken mælk
20 g gær
2 æg
15 g havsalt
50 g rørsukker
kardemomme efter smag
ca. 1–1,2 kg hvedemel
50 g blødt smør

(Hvis du vælger at lave en fordej dagen forinden, rører du 200 g hvedemel, 2 dl vand og 10 g gær sammen til en masse, som du lader stå på køl til dagen efter.)

Rør gæren ud i væsken. Tilsæt æg, salt og rørsukker, og rør herefter kardemomme og hvedemel i. Hvis du har lavet en fordej, eller har en slat surdej, tilsætter du den nu.
Ælt dejen sammen i røremaskine eller med en flad grydeske i nogle minutter. Ælt smørret ind i dejen, til den er sammenhængende og slipper skålen.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i et par timer.
Vend den ud på et bord, tril den til en pølse og del den i 20 stykker, som du former til boller. Bollerne stilles på en bageplade med bagepapir, de skal stå tæt, men ikke røre hinanden. Lad dem herefter hæve i et par timer, til de er hævet sammen og har cirka dobbelt størrelse.
Hvederne bages i en 220 grader varm ovn i 12-15 minutter, hvorefter de afkøles på en bagerist.

Du kan vælge at spise dem friske, eller skære dem over og riste dem kortvarigt i ovnen eller på en brødrister. De er gode lige meget hvad!

1 måned tilbage

I dag er der kun en måned til, at jeg har termin! Synes lidt at det udgør skillelinjen mellem "det er snart" og "det er virkelig lige om lidt". Forventer snarest at begynde at panikke, men heldigvis er vi fint klar til at han kunne komme nu, hvis det endelig var.

I dag er yderligere en fantastisk dag, fordi:

• Jeg har hele dagen for mig selv
• Jeg har lyst til at blogge (så må vi se, om jeg formår at udnytte det!)
• Solen skinner
• Vasketøjet tørrer ude i haven
• Jeg har masser af energi (endnu...)
• Jeg har verdens bedste kartoffelsalat og cola i køleskabet
• Lige nu står den på hvede og latte! 

mit kaffehjørne

Nok nærmere betegnet "hjørnet for varme drikke" i vores køkken. Det finder sted lige ved siden af komfuret, hvor min højtelskede Nespresso står, og over den hænger skabet med kaffe og the.

Jeg er på det seneste kommet godt i gang med de varme drikke igen, og i den anledning besluttede jeg, at det vist var på tide at danne sig et overblik over indholdet i skabet (nok en del af mit redebyggeri...). Jeg havde mildest talt en milliard forskellige æsker the, som var mere eller mindre fyldte, og skabet bugnede. Jeg lyver ikke når jeg siger, at mine gæster nærmest gik i panik, når de bad om noget varmt at drikke, og jeg viste dem udvalget.
Derfor købte jeg nogle smarte æsker i IKEA, hvor jeg nu har kommet alle mine thebreve i, så man rent faktisk har et overblik. Samtidig ryddede jeg lidt ud, og sendte det overskydende til Pernille, så nu kan jeg faktisk forsvare at købe nyt! Sådan da...

Se lige, hvor fint og overskueligt, det hele nu er:

Samtidig fik jeg også rengjort og afkalket min Nespresso, så nu stråler den på ærespladsen.