(500) days of summer

This is a story of boy meets girl, but you should know upfront, this is not a love story.

 

Jeg så denne super søde film for nogle dage siden. Den er helt sikkert i min top et-eller-andet for 2009.
Jeg kan virkelig godt lide film, som ikke skrider frem på den traditionelle måde. Film, man ikke kan gætte slutningen på 5 minutter inde i filmen - eller film, hvor man tror, at man kan, og bliver bedraget. Og film, som ikke skrider kronologisk frem. Og sådan er denne!

Som det indledende citat afslører, er der ikke tale om en ordinær lovestory. Tom møder denne pige, Summer (deraf filmens navn), og bliver kæreste med hende. Så langt så godt. Hun har imidlertid svært ved at binde sig, og forholdet ender. Filmen handler om deres forhold samt tiden efterfølgende, hvor Tom ønsker hende tilbage. Som nævnt er den ikke kronologisk, hvorfor det springer mellem nutid og fortid. Den fortid, hvor han var sammen med Summer, og alle de minder, han har. Det er forelskelse på den ekstremt søde måde. Ikke den kvalmende, men den måde, hvor man afprøver senge i Ikea samt råber "penis" i parken. Det er netop hvad der er så fantastisk ved filmen. De ting, der gør, at man bliver forelsket i deres forhold. Og det, at det ikke er en almindelig kærlighedshistorie, hvor handlingen er "lykkeligt forhold - brud - sammen igen". Og så handler den om følelser. Ikke klichéerne, hvor forholdet ryger en tur på grund af utroskab eller dumheder. Følelser, man rent faktisk kan sætte sig ind i, og som der ikke er nogen egentlig forklaring på.
Uh, jeg glæder mig allerede til at eje den på dvd!