Uhm, første dag i min juleferie, hvor jeg ikke har store sociale planer. I går var jeg nemlig inde i byen sammen med min kære moder og søster, vi skulle julehygge lidt, for det havde vi glemt indtil da. Det er nemlig yderst obligatorisk, at man skal et smut forbi manden omme bag Salling her i juletiden. Manden er ham, der sælger brændte mandler, kandiserede æbler og allerbedst, frugtspyd overtrukket med chokolade! Det er det lækreste i mands minde, og skal smages hvert år, selv om man altid står og ryster af kulde med chokolade og frugtsaft ud over det hele og mest af alt ønsker, at man var færdig med at spise det, så fingrene kunne komme ind i vanterne igen. Men det er så godt!
Jeg fik også købt mig en dejlig, lang striktrøje i lilla inde i H&M, som jeg vil bære enten juleaften eller til nytår. Og så købte jeg vatpinde, men det er knap så interessant.
I dag ville jeg så prøve at lave karameller efter en ny opskrift, hvortil mit kondenserede mælk skulle anvendes. Det er denne opskrift, som har figureret en del i blogland på det seneste. Men øv! De blev absolut ikke vellykkede. Alt for bløde til, at de kan bruges til noget som helst. Så nu er jeg skuffet, da jeg nok er nødt til at smide portionen ud. Jeg kan i hvert fald ikke transportere dem nogle steder hen, da de er for bløde til at holde til at blive pakket ind, og klistrer sammen hvis de ligger sammen.
Så I må nøjes med et billede af min knap så eksotiske aftensmad, pommes frites med kyllingefilet krydret med alt muligt, stegte tomatbåde og Jensens Bearnaise (ville have lavet Jensens Whiskysauce, men glemte som altid, at der skulle indkøbes fløde til):
Jeg er spændt på hvordan det vil forløbe her senere i aften, hvor jeg skal ind til byen med bus og fodre Daniels kat - det har trods alt sneet en hel del.
Lyder meget fint til Jul med en lilla strik, men Bitten... Nytårsaften skal man altså bære noget med lidt mere gang i ;)
SvarSletknus Lene
Jeg kan bare ikke finde noget med "mere gang i", som jeg kan lide :P
SvarSletJeg er SÅ tilpas med at du har fodret min kat :) Du er dygtig..
SvarSlet- Og aftensmaden ser god ud!