I går var det sidste søndag i advent (hvilket betyder at jeg ikke får flere gaver af min fantastiske søster, snøft), og der var derfor gratis buskørsel. Derfor havde Daniel og jeg aftalt, at vi skulle en tur i storcenteret for blot at hygge lidt rundt, og så manglede han et par gaver. Der var selvfølgelig en pæn mængde mennesker derude, men det var ikke så galt, som jeg havde spået. Jeg fik købt et par ting, som jeg havde planlagt, blandt andet låseolie og tigerrejer (til nytår), samt kondenseret mælk, nu hvor det er blevet så moderne at anvende. Derudover fandt jeg i den særlige grønthandler derude også kokoscreme, og indkøbte det straks med planen om at forsøge mig med piña colada til nytår.
Da vi bagefter tog hjem til mig, lavede vi lækre, lune nachos med lækker ost på og lækker salsa til. Lige hvad man havde brug for!
Vi faldt også over disse interessante juicer i selv samme grønthandel:
En med blåbær samt en med granatæble og hindbær, det lyder jo interessant, så det måtte prøves... Men virkelig uden succes! De faldt bestemt ikke i min smag. For det første havde de den ulækreste farve, hvilket jeg tror udspringer af, at de skulle være så naturlige som muligt. En ucharmerende, brun farve. Og smagen var virkelig heller ikke behagelig. Skuffende. Og det værste er, at der stadig står noget af blåbæren i mit køleskab.
Men en super hyggelig dag, det var det bestemt! Det er nu dejligt at have juleferie.
elsker den grønthandel :) de har så mange spændende sagder. åhr nachos er vejen frem! ost!
SvarSletPuha, jeg er også faldet i fælden med de der juice, uf!
SvarSletJeg holder mig til appelsinjuice eller dem jeg selv kan mixe med vores saftpresser!
Jeg elsker grønthandleren derude, der er mange spændende ting på hylderne.
Jeg skal ud og se, om de har limeblade, men det blir vidst først efter jul:)